365
Geldingatangi, eller da i det Mindste, hvorvidt Appellanten
havde anvendt den Fiskemethode ud for Jorden Kleppur, som
maatte stride imod Indstævntes Ret, udenfor hiin Grændse, —
og eftersom begge Sagens Parter paa den anden Side have
anerkjendt, at det fremlagte Situationskort, som iøvrigt efter
Fdg. 11 Juli 1800 § 20 .er.blevet undersøgt paa selve Stedet
og senere atter ved en Aastedsforretning den 13 Octbr. s. A.
endnu nøiere efterseet af Underdommeren i Forening med 5
dertil beskikkede Mænd, er, hvad angaaer bemeldte
Stedbetegnelse eller Grændselinie, som ogsaa Stedet, hvor
Appellantens Laxegarn vare udstillede, i enhver Henseende rigtigt
og nøiagtigt, — saa synes den Omstændighed ved samme, at det
ikke i Begyndelsen blev optaget ved En ordinair
Aastedsforretning, hvor begge Sagens Parter vare tilstede, ikke
retteligen at kunne vitiere samme, jfr. Fdg. 11 Juli 1800 § 20,
ligesom ogsaa den Feil ved Kortet, at samme ikke udhæver
Jorden Kleppurs nordlige Grændse, eller, som Appellanten
udtrykker sig, den locale Grændse for Forbuddet af 10 Juni
f. A., efter Rettens Mening ikke kan tages iBetragtning,
eftersom Spørgsmaalet i Sagen dreier sig om, hvorvidt Jorden
Kleppur, Nord for Gelgjutangi, hvor langt eller kort end
sammes Grund maatte strække sig, tilkommer
Laxefiskeri-Rettigheder efter fremlagte Skjøde paa Jorden Kleppur, som
selv heller ikke anfører noget Grændseskjel, hvorpaa et
Situationskort i denne Retning kunde bygges. Da der altsaa
følgeligen i denne Sag ikke foreligger nogen Trætte om, hvilken
eller hvor stor Grund Jorden Kleppur lovligen tilkommer,
men derimod om sammes Rettigheder overhovedet til
Laxefiskeri udenfor dens Grund, udenfor tidtbemeldte Gelgju- eller
Geldingatangi, efter fremlagte Eiendoms-Documenter, saa kan
Landsoverretten heller ikke betragte Sagen som værende af
slig Natur, som de, hvori Loven bestemmer Paadømmelse ved
Meddomsmænd, og saaledes kommer da Sagens Realitet under
Overveielse og Afgjørelse.
Indstævnte Kjøbmand Thomsen synes at bygge sit hele
Søgsmaal til Forbuddets Retfærdiggiørelse navnlig paa tvende
Hovedgrunde: 1) at han formener, at Jorden Kleppur
lovligen ikke tilkommer nogen Laxefiskeriret ud for Kleppurs
Grund, baade af den Grund, at samme ikke i Mands Minde
har været afbenyttet, og ligeledes vilde det stride imod
Bestemmelserne i hans Skjøde af 11 Decbr. 1853 paa
Fiskerettigheder i Ellida-Elvene, og 2) paa den Hovedgrund, at
omendskjøndt den formeente Laxefiskeriret tilkom Jorden
