Spring til indhold

Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu/369

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

365

Geldingatangi, eller da i det Mindste, hvorvidt Appellanten havde anvendt den Fiskemethode ud for Jorden Kleppur, som maatte stride imod Indstævntes Ret, udenfor hiin Grændse, — og eftersom begge Sagens Parter paa den anden Side have anerkjendt, at det fremlagte Situationskort, som iøvrigt efter Fdg. 11 Juli 1800 § 20 .er.blevet undersøgt paa selve Stedet og senere atter ved en Aastedsforretning den 13 Octbr. s. A. endnu nøiere efterseet af Underdommeren i Forening med 5 dertil beskikkede Mænd, er, hvad angaaer bemeldte Stedbetegnelse eller Grændselinie, som ogsaa Stedet, hvor Appellantens Laxegarn vare udstillede, i enhver Henseende rigtigt og nøiagtigt, — saa synes den Omstændighed ved samme, at det ikke i Begyndelsen blev optaget ved En ordinair Aastedsforretning, hvor begge Sagens Parter vare tilstede, ikke retteligen at kunne vitiere samme, jfr. Fdg. 11 Juli 1800 § 20, ligesom ogsaa den Feil ved Kortet, at samme ikke udhæver Jorden Kleppurs nordlige Grændse, eller, som Appellanten udtrykker sig, den locale Grændse for Forbuddet af 10 Juni f. A., efter Rettens Mening ikke kan tages iBetragtning, eftersom Spørgsmaalet i Sagen dreier sig om, hvorvidt Jorden Kleppur, Nord for Gelgjutangi, hvor langt eller kort end sammes Grund maatte strække sig, tilkommer Laxefiskeri-Rettigheder efter fremlagte Skjøde paa Jorden Kleppur, som selv heller ikke anfører noget Grændseskjel, hvorpaa et Situationskort i denne Retning kunde bygges. Da der altsaa følgeligen i denne Sag ikke foreligger nogen Trætte om, hvilken eller hvor stor Grund Jorden Kleppur lovligen tilkommer, men derimod om sammes Rettigheder overhovedet til Laxefiskeri udenfor dens Grund, udenfor tidtbemeldte Gelgju- eller Geldingatangi, efter fremlagte Eiendoms-Documenter, saa kan Landsoverretten heller ikke betragte Sagen som værende af slig Natur, som de, hvori Loven bestemmer Paadømmelse ved Meddomsmænd, og saaledes kommer da Sagens Realitet under Overveielse og Afgjørelse.
Indstævnte Kjøbmand Thomsen synes at bygge sit hele Søgsmaal til Forbuddets Retfærdiggiørelse navnlig paa tvende Hovedgrunde: 1) at han formener, at Jorden Kleppur lovligen ikke tilkommer nogen Laxefiskeriret ud for Kleppurs Grund, baade af den Grund, at samme ikke i Mands Minde har været afbenyttet, og ligeledes vilde det stride imod Bestemmelserne i hans Skjøde af 11 Decbr. 1853 paa Fiskerettigheder i Ellida-Elvene, og 2) paa den Hovedgrund, at omendskjøndt den formeente Laxefiskeriret tilkom Jorden