402
Straffen efter §§ 200, 203 eller 204, og dertil have lagt
et kvalificerende Tillæg paa Grund af den uagtsomt
tilføiede Skade. Dette var ogsaa, idetmindste tildeels,
iagttaget af Mindretallet i dets Forslag, og urter Loven gaaer
en anden Vei, maa det formeentlig beroe paa en Forskjel
i Principerne. Det skal nu villigt indrømmes, at det er
det korrekteste, ja vel det eneste korrekte at tage den
forsætlige Forbrydelse til Udgangspunkt; men hvilken Vei
man end vælger, bliver dog Kjærnen i Forholdet, at nemlig
Konkurrencen medfører kvalificeret Straf, den samme, og
Maaden, hvorpaa denne kvalificerede Straf udbringes, synes
ikke af saa stor Vigtighed, at den skulde berettige
Fortolkeren til at gjøre Vold paa Ordenes naturlige Betydning.
Man vogte sig i det Hele for at ville udlede formeget af
den Form, som Udvalget har givet sine Ændringer; thi
Betænkningen viser klart, at naar den forsætlige
Retskrænkelse ikke er bleven lagt til Grund for Straffens
Udmaaling og den efter Reglerne for Vold og
Legemsbeskadigelse udfundne Straf skærpet med Henblik paa den
indtraadte Følge, da er det ikke, fordi Udvalget har fundet
denne Fremgangsmaade urigtig eller blot mindre rigtig,
men fordi det har meent den forbunden med altfor store
praktiske Ulemper (Rigsdagstid. 1864—65 Tillæg B S. 313,
sidste Stykke). — Men lad os for et Øieblik antage, at § 188
omfatter dolus eventualis i Konkurrence med en bestemt
forsætlig. Forbrydelse, hvad jeg oprigtigt vilde ønske var
Tilfældet; thi medens Begrebet culpa dolo determinata vistnok er
et kriminelt Misfoster, en reen Uting, kan det ialtfald fra et
praktisk Standpunkt forsvares, under visse Omstændigheder
at betragte Tilstedeværelsen af dolus eventualis som
beviist ved Konkurrencen med en forsætlig Forbrydelse. I saa
Fald falder dolus eventualis aldeles udenfor § 186, og den
rene dolus eventualis maa, da den ikke kan anbringes
andre Steder, ind under § 198; men at kalde dolus
eventualis for Uagtsomhed vilde dog være en høi Grad af
Begrebsforvirring.
