403
Naar det altsaa fastholdes, at § 188 omhandler Konkurrence af dolus og grov culpa, vil den videre Undersøgelse formeentlig ikke frembyde synderlig Tvivl. Enten maa »forsætlig« i § 186 være baade bestemt og ubestemt forsætlig, eller ogsaa har Lovgiveren aldeles ikke havt Begrebet dolus eventualis i sin Tanke; i sidste Fald maa man i Tilfælde af ubestemt forsætlig Forbrydelse tye til Analogi, og da Strafskylden her naturligviis er mindre, end hvor Forsættet er bestemt, maae §§ 188 og 198 analogisk anvendes, eftersom det ubestemte Forsæt er i Konkurrence med bestemt Forsæt eller staaer alene. Det forekommer mig imidlertid klart, at ligeoverfor de talrige Vidnesbyrd i Motiverne og Udvalgsbetænkningen om, at den mulige Tilstedeværelse af dolus eventualis og dennes Væsen har været stillet særligt frem for Lovgiverens Opmærksomhed, er det ganske uantageligt, at han dog skulde have overseet denne Art af dolus. En tredie Mulighed kan ogsaa tænkes; vel bemærkede vi før, at det formeentlig vilde være i høi Grad begrebsforvirrende, om man benævnede dolus eventualis Uagtsomhed, men det kan jo være, at Lovgiveren betragter Sagen anderledes, det er jo muligt, at han meget vel har været Opmærksom paa Videnskabens ubestemt forsætlige Forbrydelser og dog med beraad Hu har valgt Ordene i §§ 188 og 198, skjøndt han vil have disse Forbrydelser straffede efter de nævnte Bestemmelser; han man da have villet vise, at han forkaster Begrebet om ubestemt Forsæt og al Anvendelse af det. Skulde Lovgiveren imidlertid antages at have forkastet det ham iøvrigt bekjendte Begreb, hvis Berettigelse, ialtfald i videnskabelig Henseende, erkjendtes af alle de ved Lovens Affattelse medvirkende Faktorer, maatte saadant utvetydigt fremgaae af Loven; men det er saalidt Tilfældet, at det tvertimod maa fastholdes, at Landstingets Udvalg, der erkjender, at dolus eventualis involverer virkeligt, forbryderiskt Forsæt, og dog har valgt Ordene i § 188, langtfra at have skudt dolus eventualis ud, meget mere
