998
H. B. Halkier: Forslag til Lov, sigtende til at fremme
altsaa først og fremmest blive Ministeriets Sag' at tage de fornødne Forholdsregler for, at Afdragene virkelig indgaa, hvilket er en ikke uvigtig Betingelse for, at de kunne anbringes efter § 7 (derimod kan det vel overlades Vedkommende at paasee, at de erholde Renterne). Men ligesom det vistnok var ønskeligt at erholde en nærmere Antydning om Virkningen af denne eller anden Misligholdelse — om hele Gjælden ubetinget skulde være forfalden o. s. v. — saaledes savner Ministeriet en Bemyndigelse, som ofte kunde være i alle Vedkommendes sande Tarv, nemlig til at tillade en kortvarig Udsættelse med Afdragenes Erlæggelse. Men Majoratscontrollen vil desuden let faa en Udvidelse i en Retning, som nu ikke kjendes, og som Ministeriet vanskeligt kan indlade sig paa: nemlig et virkeligt Tilsyn med Panterne. Forholdet er her meget forskjelligt fra det nuværende, hvor Majoratets Pengemidler indestaa i de solgte Bøndersteder. Dels skal nemlig her mindst 14 af de i Almindelighed meget lave Kjøbesummer udbetales contant ved Skjødets Udstedelse, dels har Majoratet ubetinget 1ste Prioritet, og dels falder vedkommende Majoratsbesidders Interesse her ganske sammen med Majoratets. Men naar Majoratets Besidder selv er Pantsætter og Debitor, ere disse Interesser ingenlunde i saa god Enighed, og naar der gives Pant for 95 pCt. af Pantets fulde Værdi, muligvis paa 2den eller 3die Prioritet, er enhver Forringelse af samme af væsentlig Betydning. Efter Forslaget kan Majoratsbesidderen endvidere afhænde Godset samme Dag, som han har faaet det udløst af Majoratsbaandet, og uden nogensomhelst Udbetaling. Skjøndt nu vistnok Ministeriet vilde søge at paasee Majoratets Tarv ved Obligations Udstedelse af den nye Ejer, er dette dog kun en indirecte og meget ufuldkommen Garanti. Det er endelig en ganske ugrundet Strenghed, at Gjælden ubetinget skal udbetales til den sidste Skilling. Naar den er nedbragt til et saadant Beløb, at Pantet afgiver aldeles fyldestgjørende Sikkerhed, indsees det ikke, hvorfor den ikke kan forblive
