11
Rettergang i civile Sager.
Rettergang maa fremtræde under ganske andre Former og Synspuncter end i den skriftlige Procedure. Jeg tænker hermed paa det hele Appelsystem. Som bekjendt gaaer Appel i den skriftlige Procesmaade ud paa at underkaste den underordnede Rets Behandling og Paakjendelse en Prøvelse. Det ledende Synspunct er (afseet fra enkelte Undtagelser), at den høiere Ret skal undersøge, om den underordnede Ret har dømt rigtigt, altsaa baade om den underordnede Ret har bedømt det samme foreliggende Beviismateriale paa den rette Maade, og om den behørigt har iagttaget Retsreglerne saavel i Henseende til den formelle Fremgangsmaade som i Henseende til det materielle Retsspørgsmaal. Derfor er det en Hovedgrundsætning for al Appel i den skriftlige Procesmaade, at Intet kan paakjendes af Overretten, der ikke har foreligget for og er taget under Paadømmelse af Underretten. Adgangen til at fremkomme med Nova i Appelinstantsen er indskrænket inden de snævreste Grændser. Appel i denne Forstand er umulig i den mundtlige Rettergang. Thi naar der ikke kan gjøres Regning paa, at det skriftlige Grundlag, bestaaende i Parternes gjensidige Sagsfremstillinger, omfatter alle de Momenter og alle de Data, der ere fremkomne i den mundtlige Forhandling, hvorefter der er dømt og skal dømmes, og naar det som en vigtig Grundsætning i Beviismaterien fastholdes, at Dommeren umiddelbart maa see og høre samtlige i Betragtning kommende Beviisdata og modtage det fulde personlige Indtryk af dem, saa vil man let indsee, at det er umuligt, for Overdomstolen at fremlægge Sagen netop i den samme Skikkelse i Eet og Alt, hvori den har foreligget for Underretten. En blot skriftlig Beretning om det Passerede kan ikke træde istedetfor og udfylde den umiddelbare Anskuelse, og Overretten vilde saaledes komme til at dømme paa et ganske andet Grundlag end Underretten. De nyere Proceslove, som have søgt at gjennemføre en virkelig mundtlig Rettergang, i hvilken det skriftlige Grundlag kun
