Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/602

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

598

Nogle Bemærkninger l Anledning af

tilbageholdt en Tid og sendt Politiinspecteuren i Glasgow til ham for at optage Rapport herover. Da nu Beviset fremkom, fik man i al Hast denne Inspecteur op til London, og af hans Forklaring fremgik, at hin havde fragaaet det nævnte Besøg — en Omstændighed, der dog ikke synes at have stor Betydning, da han ikke havde faaet Barretts Brev og neppe kunde ansee Inspecteurens Undersøgelse for gunstig for Barrett. Men hertil indskrænkedes ogsaa Regjeringens Virksomhed, og Sagen gik til Doms i en Tilstand, i hvilken den af vor Højesteret visselig var bleven hjemvist. Regjeringen havde derfor ogsaa den Tort, at »Glasgow Herald« et Par Dage efter Domfældelsen kunde meddele, at den havde sendt en af sine Medarbejdere ned paa et større Værksted, hvor den nævnte Skomager oftere havde arbejdet, og at forskjellige Personer erklærede, at han ved flere Lejligheder havde udtalt sig om Barrett i bestemt Modstrid med sin senere Vidneforklaring. Regjeringen har endvidere selv nedsat en Commission i Glasgow til at skaffe al mulig Oplysning i disse Spørgsmaal, og Dødsstraffens Fuldbyrdelse udsættes fra Uge til Uge for at afvente Udbyttet af disse Undersøgelser.
Det er vistnok neppe for stærkt et Udtryk at betegne denne Sagernes Stilling som en processuel Skandale. Det omhandlede Factum var i sig selv af den simpleste Beskaffenhed, og de ypperste Kræfter vare satte i Bevægelse for at faa det retteligt paakjendt, og i samme Øjeblik, som den endelige Afgjørelse kommer, erkjendes den fra alle Sider at være ufyldestgjørende. Det er naturligvis let at paavise Aarsagen — Mangelen af et behørigt og betimeligt Tilsvar fra Sagvolderens Side; saa længe som dette mangler, har Sagen endnu ikke faaet sit concrete Indhold og Skikkelse, og naar det fremkommer i det sidste Øjeblik, er man altid udsat for, at Sagen ikke bliver behørigt Oplyst med Hensyn til de nye factiske Anbringender. Men man maa da spørge sig selv, hvorvidt en fyldestgjørende