817
Arvings eller Legatars Lod tilfalder.
af samme Grunde som en testamentarisk Arvings Bortfald.
Det maa endvidere ligesom ved den egentlige
Arveberettigelse fastholdes som noget Charakteristisk ved Legatet,
hvorved det netop adskiller sig fra andre Retshandeler,
som forøvrigt kunne have meget tilfælles med det, saasom
Eensidigheden, Gjenkaldeligheden[1],at Retten først
erhverves efter Testators Død, fordi det saa er dennes Villie,
og dens Erhvervelse maa ansees resolutivt betinget nemlig
af, at han afslaaer det. For at Collegatarerne nu kunne
fordre den Bortfaldnes Lod, maa hertil naturligviis kræves
en efter de almindelige Regler gyldig testamentarisk
Bestemmelse, jfr. i det Hele de foran givne Regler, og det
kan med disse for Øie spørges om Dec. i Bibliothek for
Lovk. I Pag. 202 er rigtig. Her skal blot bemærkes, at
der aldrig her som ved Indsættelsen til Universalsuccessor
i den blotte Indsættelse til Legatar kan ligge en
Indrømmelse af en jus accrescendi, se Bornemann Pag. 322, 358.
Selv i et saadant Tilfælde, hvor Testator har legeret en
Ting til Flere, men En af disse bortfalder, uden at der
er Universalsuccessorer, som kunde nyde Godt heraf,
tilfalder den Bortfaldnes Andeel ei de Tiloversblevne, men
Staten indtræder i Henhold til 5. 2. 11 som Medeier.
Her opstaaer imidlertid det særlige Spørgsmaal, om
man skal anvende Regler, der ere analoge med de
tidligere opstillede, naar man skal afgjøre, om og hvorvidt
Testamentarvingerne eller Intestatarvingerne skulle være
berettigede til den bortfaldne Legatars Lod, saaledes at
Intestatarvingerne altid tage den bortfaldne Legatars Lod,
medmindre Testator ved en udtrykkelig Bestemmelse har
tillagt de testamentariske Universalarvinger Lodden.
Dette synes ved første Øiekast at maatte antages; thi
Grundsætningen, at Ingen uden udtrykkelig testamentarisk
Bestemmelse kan erhverve. Noget af den Afdødes Efter-
- ↑ Jfr. det i Gram Obligationsret I Pag. 402 nævnte Tilfælde, at Creditor paategner et Gjeldsbrev en Eftergivelseserklæring.
