Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/823

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

819

Arvings eller Legatars Lod tilfalder.

har indsat en Substitut — og forsaavidt der er Flere, mod hvem den kunde gjøres gjeldende, kommer det dem Alle tilgode, medmindre Forpligtelsen i sidste Instants paahviler En af dem, saaledes naar de Øvrige have Regres til ham; thi ligesom ved Retshandler i levende Live, kommer det da ham alene tilgode. Det sees let, at dette har sin store Betydning for de testamentariske Universalsuccessorer; thi det følger af det Udviklede, at der ei behøves nogen udtrykkelig Bestemmelse for, at de komme til at nyde Godt af Legatarens Bortfald, naar det enten vilde være dem alene eller dem tillige, mod hvem Rettigheden ifølge Legatet skulde gjøres gjeldende. Det sees ogsaa, at Legatarens Bortfald ei kan bevirke nogen Omfordeling af Gjeldsansvaret; netop fordi der ingen ny Erhvervelse finder Sted, bliver den Paagjeldendes Qvotapart af Boet den samme. Denne Opfattelses Rigtighed synes ei at kunne betvivles, naar Legatets Udredelse ligefrem er paalagt en eller flere Arvinger. Men efter vor Ret kan man ei som efter den romerske, se t. Ex. Vering röm. Erbrecht Pag. 678, fordre dette til Legatets Gyldighed, men man kan, som det hedder, legere umiddelbart af Boet. Saalænge der nu virkeligt er Universalsuccessorer, skjønnes det ei at kunne gjøre Forandring. Ogsaa her maa det fastholdes, at disse altid succedere i den Afdødes Formueretsforhold i deres Heelhed, jfr. foran; det bliver derfor altid dem, mod hvem de af Legatet flydende Rettigheder skulle gjøres gjeldende. Det skjønnes ei rettere, end at dette er miskjendt i den forannævnte Dec. i jur. Ugeskr. IV Pag. 378[1]. Noget Andet er, at det kan


  1. Her var et Testamente som indsatte 3 Universalsuccessorer og oprettede 2 Legater. Den ene Universalarving som tillige var Legatar og den anden Legatar bortfalde. Retten statuerede da, at saavel Universalarvingens Lod som de tvende Legater maatte tilfalde Intestatarvingerne. Men af det Udviklede fremgaaer formentlig, at Legaterne maatte tilfalde samtlige Arvinger i Forening ↄ: saavel Intestat- som Testamentsarvingerne