967
af en tinglig Ret mangler Competence.
svigagtigt Øiemed, saaat Erklæringerne altsaa gaae ud paa,
at Creditor strax skal have en tinglig Ret. Det synes
imidlertid klart, at den pantsættende Villieserklæring i
sidste Tilfælde maa have ligesaa megen tingligretlig
Gyldighed som i første, saa at Forskjellen kun er af
obligatorisk Natur, idet der i det saakaldte
Couvalescentstilfælde vil være Hjemmelsansvar, medens dette ikke er
givet ved den anteciperede Pantsætning. Beroede den
anteciperede Pantsætnings Virkning paa Debitors virkelige Villie
paa Erhvervstiden til at lade Panteretten indtræde, kunde
denne Villie her maaskee lettere præsumeres, idet det vel
kunde siges, at den netop ifølge Parternes Aftale skulde
ansees som udtalt i det Øieblik, Competencen er tilstede,
eller Tingen er kommen til Existents, medens i det andet
Tilfælde Pantsætningsvillien kun er udtalt for at virke i
samme Øieblik, og Pantsætterens mulige Svig berettiger
naturligviis ikke til senere at antage noget Samtykke fra
hans Side.
Ved de andre tinglige Rettigheder forekommer paa en
enkelt Undtagelse nær ikke noget til den anteciperede
Pantsætning Tilsvarende. Afseet fra Fledføringsforholdet,
hvis Construktion jo er noget tvivlsom, vil man i en
Overeenskomst om, at A., udvortes optrædende paa egne Vegne,
skal erhverve en Ting. som da i samme Øieblik skal
tilhøre B., kun see en Contrakt, et Commissionsforhold, hvor
Committentens Eiendomsret, som jo forøvrigt overføres
direkte fra Trediemand, beroer paa den faktiske
Omstændighed, om Commissionæren nu virkelig har efterkommet
sin mulige Forpligtelse og tilforhandlet sig Tingen med den
Villie at erhverve den for Committenten. Kan end denne
Villie paa Grund af Contraktsforholdet i de sædvanlige
Tilfælde udenvidere antages, gjælder dette aabenbart ikke,
hvor Commissionæren har modtaget Ordre fra Tvende om
at kjøbe samme individuel bestemte Ting. Her vil i
Modsætning til, hvad der formeentlig gjælder med Hensyn til
