995
Lehns, Siamhuses og Fideicommisgodsers Overgang etc.
hørende Bøndersteder, saaledes at de indkomne
Kjøbesummer — med Fradrag at 12 eller 8 pCt., der tilfaldt
Besidderne personligt — skulde udgjøre en med Majoratet
forbunden Pengekapital. Efter Udstedelsen af samme Lov
vides intet Skridt at være foretaget i Lovgivningen, som
berører Majoraternes Stilling, og den paagjældende
Grundlovsparagraph er uforandret gaaet over i den gjennemsete
Grundlov som § 93.
Det sees let, at det nu indbragte Lovforslag er i
Slægtskab med det Monradske, dog med væsentlige Lempelser.
Ligesom det nemlig ikke vedrører Salget af enkelte
Bøndersteder, for hvilket der i Mellemtiden er truffet Anordning,
saaledes har det ganske opgivet de Bestemmelser i
Begyndelsen af Monrads Forslag, ved hvilke en Ophævelse af
selve Majoratsbaandet enten ligefrem indtraadte eller kunde
tilvejebringes. Det har alene bevaret den Del af samme,
der sigter til at forandre Majoratsjordegodset til en
tilsvarende Pengekapital, og selv denne Del kun med
betydelige Modificationer. Det kan i saa Henseende navnlig
fremhæves, at nærværende Udkast kun giver Besidderen en
Bemyndigelse, ikke paalægger ham en Tvang, at
Vurderingen, der foretages af et særegent saakaldet »Nævn«,
skal ske efter et Skjøn over Godsets fulde Værdi som fri
Ejendom, at 5pCt. af samme tilfalder Besidderen
personligt, at der for Kapitalen, af hvilken ingen Del behøver at
udbetales strax, skal udstedes Panteobligation, der
forrentes og afdrages med 6 pCt. aarligt, indtil samme er
fuldstændigt indfriet. Derimod indeholder Udkastets § 9
en lignende Bestemmelse om den særegne Testationsret, der
tilkommer Ejere af tidligere Majoratsgods.
Idet Indsenderen kortelig skal undersøge, om
Lovforslaget i sin nuværende Skikkelse kan siges at afgive et
brugbart Grundlag for Opgavens Løsning, skal han
forudskikke nogle Bemærkninger om sammes enkelte Forskrifter[1].
- ↑ Skjøndt det vel ikke har stort at sige, er det dog paafaldende at træffe saadanne Unøjagtigheder i Sproget som »de henholdsvise
