Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/196

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
188

Frederiksen sex Gange istedetfor to og denne ansaae sig naturligvis forpligtet til at tage en Kop hvergang, saa at han tilsidst maatte sætte Theen urørt fra sig igjen.

"Har Frøkenen været paa mange Baller iaar?" spurgte Ludvig en lille Brunette betydningsfuldt, som han converserede meget ivrigt.

"Nei, ikke paa et eneste," svarede hun bedrøvet.

"Saa maae vi see, at skaffe Dem Erstatning i Aften," vedblev Ludvig med et henrivende Blik, men Brunetten bemærkede ham ikke; hun skulde i det Samme gjøre sin Compliment for Kammerjunker Murino, som Frederik just førte forbi hende ind i Spisestuen, for at præsentere ham for Wilmot. Ved Navnet "Murino" fløi en flygtig Rødme over dennes Ansigt og bragte ham uvilkaarligt til at hilse lidt stivt, hvilket imidlertid gav ham et vist fornemt Anstrøg. Murino, som havde hørt, at han var en Pleiesøn af Grevinde Gyldenhjelm, blev strax indtaget af ham og indlød sig i en sagte, men som det syntes meget levende Samtale med ham, der i Forbindelse med Kammerjunkerens fortrolige Miner og Gebærder skulde vise de Omkringstaaende, at her stod den adelige Clique. Frederik, der havde fjernet sig og som betragtede dem noget fra, blev ret glad over at hans Ven havde indtaget hans