Møllerdatter! — Men hvad gaaer der af Din Ven, Frederik? han er ganske melancholsk!"
"Ja, det er han virkelig ogsaa undertiden."
"Herregud! er det ulykkelig Kjærlighed?"
"Nei," svarede Frederik smilende, "han har ingen Kjærlighed uden til sin Poesi og den er ikke ulykkelig."
"Hvad kan det da være?" spurgte Murino nysgjerrig.
"Aa, det er desværre hans Pengesager. Han skal hver Maaned betale en Jøde 20 Rbd. tilbage paa en Capital, han har laant hos ham til sin Bedstemoder. Det er nu lige netop de Lommepenge, han faaer af Grevinde Gyldenhjelm, men saa har han Ingenting til sig selv og til Bedstemoderen, og mine 3 Rbd om Maaneden forslaae jo ikke langt."
"Bedstemoderen? hvo er det? — hvorfor har han ikke faaet Understøttelse til hende hos Grevinde Gyldenhjelm."
"Ja det veed jeg heller ikke. Ludvig har fortalt mig, at han engang, strax efterat han var bleven Student, fulgtes med Wilmot i Buegangene ved Christiansborg Slot; her mødte dem en gammel Kone, som bad om en Almisse, men da Ludvig lavede sig til, for at give hende en Skilling, trak Wilmot ham
