ved sin Skjønhed, Aandrighed og smidige, indtagende Væsen, men han var en Spirrevip, siger jeg Dig Dreng, en trædsk Forfører, ja han var Din Fader, Høllo. Den gamle Hasle mærkede Intet; Capitain Lund var jo forlovet, sagde man og hans Datter ligesaa, hvor var det da muligt, at den strenge, retskafne Mand midt i sine Forretninger skulde ane Noget; men Din Onkel, han vidste det, han var aldrig rigtig ærlig, han har altid seet skjævt til mig; hvorfor, veed jeg ikke. Først da Bataillonen efter et halvt Aars Forløb atter blev sluttet fra Byen, fik Din Bedstefader Øinene op. Morgenen efter Capitain Lunds Afreise fandt han sin Datter liggende, bleg som et Liig, badet i Taarer paa Gulvet i hendes Kammer. Den Gamle talte med hende, og Resultatet af deres Samtale blev, at Marie var Moder, at hun, min trolovede Brud, bar Dig, Øgleunge, under sit troløse Hjerte. Den Gamle reiste strax efter Capitainen, men afvistes med Haan af ham. "Jeg skal betale for mit Barn," sagde Forræderen, "men ægte Deres Datter kan jeg ikke; jeg er jo desuden forlovet." Du blev født og døbt, Dreng, under mit Navn og derved var for en Deel Din Modens Vanære skjult for Verdens Øine. Nu kom jeg tilbage; Din Bedstefader tog mig ved Haanden og førte mig til Din Moders Værelse;
