blaae Øine og den jomfruelige Forlegenhed, hvormed hun syslede ved Theebordet, var Uskyldighedens og Qvindelighedens bedste Bevis. Hvormeget Høllo end over Theebordet gjorde sig Umage for at indlede en Samtale med hende, lykkedes det dog ikke; hun syntes næsten at være bange for ham, svarede ham kort og neppe hørligt, medens hun derimod ofte med Liv sladrede med Spindler. Dette stødte Høllo eller rettere sagt, gjorde ham ondt, men han fik ikke Tid til ret at føle det, da hans Tante med aldrig lukket Mund besørgede hans Underholdning. "Du taler vel brillant Fransk, Høllo", sagde Madam Hasle i Samtalens Løb.
"Det vil jeg ikke sige, men jeg kan idetmindste udtrykke mig taaleligt."
"Det var deiligt, saa kan Du tale lidt med Hedevig. Hun har i de 3 à 4 sidste Aar lært noget Fransk, men hun har slet ingen Øvelse i at tale det."
"Nei Moder", svarede Hedevig hurtigt, "Spindler har lovet, at ville øve mig lidt i at tale."
"Det er aldrig nogen Skade til at have to Lærere, mit Barn; Gud saa faaer jeg jo formelig en lille fransk Familie her i Huset."
Efter Theebordet gik Høllo ned i Haven. Den var stor, skyggefuld, men gammeldags anlagt og temmelig forsømt. "Her er Noget for mig at bestille,"
