usædvanligt, men saare smukt Forhold mellem Familien og dens Sypige. Hun følte sig imidlertid ligemeget saaret og bedrøvet over Alfreds Ord og var nærved at briste i Graad, da Ida traadte ind. Ida — en nydelig, lille, 17aarig Pige med lyse Krøller ned ad Nakken — hilste sin Fætter med en næsten respectfuld Venlighed, medens hun i samme Aandedræt fortalte, at Conferentsraad Juel havde inviteret hende med i Theatret i Aften og at hun derfor strax maatte have Thee.
"Saa maa Du selv sørge for det, min Pige," svarede Fru Dahl ligegyldigt. "Du veed, det er Løverdag Aften, Sophie vadsker Trapper og den anden Pige er ude."
"Det kan jeg ogsaa godt. De hjælper mig da, Jomfru Nielsen!"
"Nei! Jomfru Nielsen har altfor travlt. Gaa du ud og dæk Theebordet, saa skal jeg strax komme — naar jeg faaer strikket min Pind ud. Ja Du bliver her vel i Aften, Alfred."
"Nei Tak, Tante. Jeg har travlt, jeg vil gaae, naar jeg har drukket Thee."
"Aa, Du kan godt blive her, fordi jeg gaaer, Du har jo Moder og Jomfru Nielsen," raabte Ida skjælmsk og løb ind i Spisestuen.
