37
FATTIGFOLK MELLEM "DE ONDE VINDES FJÆLDE"
Saa kogte Alina Kaffe, og Klokken halv fem sad jeg i min Kajak.
Den fattige Familie, jeg havde boet hos, tog en rørende Afsked med mig. Af de faa Madvarer, de ejede, gav de os det bedste med. Og ned i Kajakerne puttede de tørrede Lodder, Torsk og en tørret Alk.
Da jeg sagde Farvel, havde de to gamle Taarer i Øjnene.
"Jeg skal tænke paa dig og din Moder til Vinter, naar det bliver koldt og mørkt, og jeg skal bede til Gud, at du maa komme rask hjem til dem, du holder af," stammede gamle Alina.
"Mine Tanker kender du," sagde Vittoralak, "jeg behøver ikke at sige dig noget."
Da vi var komne ud paa Fjorden, faldt der et Skud, hvis Ekko sprang ind over Fjældene.
Det var Vittoralak's Farvel, — og jeg vidste, det var hans sidste Knaldhætte.
