55
KOGLERIER FRA GAMLE DAGE
Men Bedstemor rejste sig og gik ud.
Genfærdet tog hende ved Haanden og løb ned til Stranden med hende. De løb og løb — og med eet løber de lige ned i Jorden; der løb de videre. Og nu kommer de til en stor rullende Sten. Den var fuld af Blod; det saa ud, som om det var Sælblod.
Genfærdet tager et Tilløb, springer over den og løber videre; Bedstemor fulgte efter.
Nu møder de to Kællinger, der var ude at sanke Kvas; men de strøg bare forbi dem. Lidt efter saa de to gamle Mænd, der var ude at skyde Ravne med Bue; men de standsede ikke, før de kom frem til Hus.
De gik ind.
Der var fuldt af Mennesker, og Bedstemor genkendte øjeblikkelig sin Oldemoder; hun kendte ogsaa mange af de andre afdøde.
Henne ved Husindgangen stod en vanskabt Kælling; Kroppen var vreden om paa hende, og saa manglede hun Fødder.
Hun fikserede Bedstemor saadan, at det kildrede inden i hendes Marv, og saa sagde hun:
"For tidligt spiste du Lunge —
for tidligt spiste du Luffer —
Se paa mine Fødder!"
— — — Alle Tæerne manglede.
Oldemoderen rejste sig og greb ind under Briksen, og saa trak hun et Fad frem, fyldt med noget, der var hvidt som Sne.
"Spis af det!" sagde den gamle; og Bedstemor spiste, rystende af Skræk; hun krøb helt ind til sin Oldemoder, der saa venligere ud end de andre.
"Skynd dig nu! Man taber dig ganske af Syne deroppe, og din Slægt paa Jorden begræder dig!" raabte nu Tvillin-
