aftenvisiter.
min Kompliment — facil, yderst facil. De er et lykkeligt Menneske, Broberg.«
»Ja, De véd det jo. Vi har jo talt derom før. Ærlig talt sér jeg ikke Forskel paa forlovet eller ikke-forlovet — i den Retning. Ægteskabet selvfølgelig — det er noget andet.«
»Og Deres elskværdige Kæreste mener det samme?«
»Er De gal! Tror De, hun —?«
»Kære, misforstaa mig ikke. Jeg mente blot: Deres Kæreste billiger hun Deres Opfattelse af det Spørgsmaal?«
»Den Slags Ting taler vi da heldigvis ikke om. Jeg sér heller ingen Grund til at fortælle unge Piger sligt. De vil nu en Gang helst tro, at vi er dydige som de, og hvorfor saa berøve dem den Illusion? Lidt ondt vilde det dog altid gøre dem. «
»Ja, det var netop det, jeg mente. Som jeg sa’e, kære Ven, De er et lykkeligt Menneske. Smuk rig Kæreste, smukke Elskerinder — det er i Pose og Sæk. Ellers Godnat, højstærede; jeg skal til Koncert. Godnat og god Fornøjelse.«
— 127 —
