den sidste.
for hurtig. Du er i dette Øjeblik sikker paa, at, hvad du mener i Dag, vil du ogsaa mene om et Aar og senere; men du kan have taget fejl.«
»Nej, Emil, jeg har ikke taget fejl.«
»Naa — jeg tror dig; men alligevel — du maa. Og naar du føler det som din Pligt, vil du ogsaa lettere kunne bære det; Usandheden vil ikke tynge dig som en Brøde, og naar du saa imens arbejder for et Maal, foreløbig din Eksamen, vil du ogsaa føle dig lykkeligere; du vil ikke spilde dine Kræfter paa en vag og usund Melankoli, og du vil, naar saa endelig Afgørelsen kommer, kunne møde den modnere og bedre rustet end nu. Blot at du igen faar dit gamle glade Ansigt, vil gøre Mo’r tryggere.«
»Men naar jeg nu alligevel ikke magter det —«
... Der blev pludselig Tavshed. Døren til Dagligstuen var gaaet op, og Fru Hammer gik igennem Stuen. Hun saá skarpt og hurtigt paa Sønnerne, og standsede.
»Jeg troede, du var inde at læse, Carl? Du maa ikke forsomme Læsningen.«
— 160 —
