fra et dødsleje.
faar et Kig ind i en Verden, som jeg slet ikke kender.«
»Aa, der er Ting i ens Liv, som man ikke har Lyst at fortælle til enhver Tid — som, ærlig talt, er for alvorlige dertil. Men jeg skal dog, nu i Aften, siden vi en Gang er kommet til at tale derom og hvis du virkelig bryder dig derom, fortælle dig det.«
— — —
»Det er nu seks Aar siden, at Fa’r døde. Jeg havde ikke sét ham i fire Aar. I fire Aar satte jeg ikke mine Fødder i Fa’rs Hus, i fire Aar, du, veksledes der ikke Brev imellem os. Religionen var Skyld deri. Jeg kunde ikke tro; han fordrede, at jeg skulde tro. Ikke sandt — det lyder saa lidt, saa ringe det: han vilde, jeg skulde tror?
Jeg havde en gammel Tante, der sagde : »Kære Oscar, du er da ogsaa saa besynderlig stædig. Din Fa’r beder dig gøre ham en Tjeneste, og du siger nej. Naar du saa endda kunde nævne nogen rimelig Grund?«
— 28 —
