ægypteres gæstebud.
Pludselig lo han højt og smed sig i Stolen.
Med ironisk Tonefald deklamerede han ind i Kakkelovnens Ild:
»Han kæmpede med Skygger; dræbte mange af dem og døde som en Nar.«
»Han var en yndet Damelæge; slog sine Patienter ihjæl paa den humaneste Maade — han var en Charlatan!«
»En Gang var han ung, meget ung, og tænkte paa at blive Menneskehedens Velgører og — Etatsraad.
»Det sidste talte han ikke om; men det første bildte han en ung Pige ind, og hun troede paa ham.«
»Siden blev hun klog nok til ikke at tro paa ham, og det blev han ogsaa selv.«
»Og nu henlever han sine Dage med en Gang imellem at dræbe Skygger.«
»Ved hans Begravelse er der mange Blomster og tørre Øjne, og Præsten præker skønt over han ukendte Dyder.«
»Ved Graven taler den afdøde selv til Ligbærerne og to Venner, der boer i Nærheden af Kirkegaarden, og som derfor er fulgt med; han siger: Lykken er en
— 61 —
