ægypteres gæstebud.
og ubevidst en Trang til at leve lykkeligere Dage om. Mekanisk havde han aabnet en Skrivebordsskuffe og fundet frem en Pakke gamle Breve.
Han løste Baandet og begyndte at læse, ligegyldigt og interesseløst.
Men efter Haanden løsnede sig gamle Minder i hans Bevidsthed. Solskinsbilleder med kvidrende Kærlighedsord, med et lyst tillidsfuldt Barneansigt, med Duft af en Sommerdag.
Han læste sig varm i alle disse Breve, der var som en Kirkegaard, med Gravstene fulde af Inskriptioner; eller som en kær Afdøds Værelse, hvor Duften, hver Nipsting, hvert Møbels Stilling minder om den Døde, lader os drømme ham levende midt i alle disse Ting, der er hans.
Hvert blødt og kærligt Ord blev et Kærtegn, og han følte hende staa bag sig, medens han læste; han følte jo hendes Aande som lune Strømninger over Ansigtet.
Han løstes op i Vemod. Han saá hendes Ansigt forklaret og uden Skygge; mod sig selv havde han tusinde Bebrejdelser.
— 63 —
