Wikisource:Hvad er Wikisource?

Denne side forsøger at definere, hvad Wikisource er, og hvad det ikke er. Den forsøger også at adskille Wikisource fra de andre Wikimedia-projekter. Hver enkelt punkt på denne side kan være fulgt af en kort forklaring. Detaljerede diskussioner eller debatter bør føres på diskussionssiden.

Hvad tager vi med?

Dette er en delvis liste over ting, vi kan medtage på Wikisource.

1. Originale, tidligere udgivne tekster af enhver forfatter
2. Teksterne i historiske dokumenter af national eller international interesse
3. Oversættelser af originale tekster
4. Tabeller over matematiske data og formler
5. Statistiske kildedata så som valgresultater
6. Bibliografier over forfattere, der er repræsenteret på Wikisource

Hvad tager vi ikke med?

Dette er en delvis liste over ting, vi ikke kan medtage på Wikisource.

1. Alt hvad der er ophavsretligt beskyttet
2. Originale tekster af en Wikipedia-bidragyder

Wikisource eller Wikibooks?

Det er forholdsvis enkelt at skelne de to projekter fra hinanden:

• Wikisource fokuserer på materiale, der har været udgivet andetsteds.
• Wikibooks er bøger, der udarbejdes af Wikipedianerne selv, med hovedvægt på materialer, der kan bruges som lærebøger.

Oversættelser eller sprog

Wikisource er et multisprogligt projekt. Det betyder, at artikler kan forekomme på alle sprog. Dette stiller os overfor nogle udfordringer, når det gælder linkning og klassificering af materialerne på en måde, der er brugbar og tilgængelig for alle.

Originalsproget bør have førsteprioritet i lister. Oversættelser kan også lægges ind i databasen. Oversættelserne kan enten være udgivet tidligere eller originale. Når man bruger tidligere udgivne oversættelser er det vigtigt at huske, at oversættelser er beskyttet af ophavsret. Selv om originalteksten blev skrevet for over 2000 år siden, er en ny oversættelse ophavsretligt beskyttet.

Neutralt synspunkt (NPOV)

"Skriv ud fra et neutralt synspunkt" (Neutral Point of View) er en hovedregel gældende for alle projekter i Wikimedia-familien. De originale tekster behøver ikke at have et neutralt synspunkt. Så længe vi ærligt reproducerer teksterne og krediterer dem, der har krav på at få anerkendelse for teksten, bryder vi ikke princippet om et neutralt synspunkt. Derimod kan det at fremhæve visse dele af teksten, eller kun at reproducere visse dele af en tekst, ses som en handling, der giver udtryk for et bestemt synspunkt.

Introduktioner og andet forklarende materiale bør altid skrives med det neutrale synspunkt in mente.

Ophavsret

Har du mistanke om brud på ophavsretten, så noter den pågældende tekst på mulige brud på ophavsretten.

Ophavsretlige regler gælder i mindst lige så høj grad for Wikisource som for ethvert andet Wikimedia-projekt. For at undgå eventuelle retsmæssige problemer for Wikimedia og/eller brugere og bidragydere på Wikisource bør vi følge dansk ophavsret for alle danske værker.

1. Wikimedia-serverne ligger lige nu i USA, hvorfor de amerikanske ophavsretlige love naturligvis skal overholdes. Hvis man følger den danske ophavsretslov overholder man samtidig den amerikanske, idet den danske ophavsretslov er noget strengere end den amerikanske.
2. For at en tekst kan publiceres på Wikisource, skal den helst være offentlig ejendom (public domain), det vil sige, at ophavsretten for værket er udløbet. Er den ikke det, må du indhente forfatterens eller rettighedshavernes tilladelse eller sikre dig, at værket er udgivet under en licens, der giver dig ret til at offentliggøre den her.
3. At offentliggøre materiale på Wikisource kan ikke betragtes som rimelig brug. Som rimelig brug betragtes normalt kun brug af en mindre del af teksten. Da vores mål her er at inkludere hele tekster, kan det ikke betragtes som rimelig brug.
4. Hvis du har ret til at bidrage med en tekst på grundlag af en tilladelse fra indehaveren af ophavsrettigheden eller fordi værket har været udgivet under en licens, der tillader udgivelse på Wikisource, så er det dit ansvar at gengive tilladelsen og/eller henvise til relevant licens. Undlader du dette risikerer du, at andre brugere sletter værket igen som værende brud på ophavsretten.
5. USA er ikke forpligtet til at udvide ophavsretten ud over, hvad den ville dække i forfatterens hjemland, og stort set alle lande har en ophavsret, der varer forfatterens liv ud plus et antal år. I Danmark gælder ophavsretten i 70 år efter forfatterens dødsår. For værker med flere forfattere gælder ophavsretten i 70 år efter længstlevende forfatters dødsår.
6. Værker, hvis forfatter(e) døde i 1935 eller tidligere er altså ikke længere beskyttet af dansk ophavsret. Der kan dog være undtagelser i henhold til ophavsretslovens §64.
7. For værker, der ikke har været offentliggjort, eller hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
8. Oversættelser er afledte værker og kræver en separat afgørelse af det ophavsretlige spørgsmål ud over ophavsretten for det oprindelige værk, idet oversætteren også har ophavsret til oversættelsen. Dette betyder, at en oversættelse er ophavsretsmæssigt beskyttet i 70 år efter oversætterens såvel som forfatterens dødsår.

De vigtigste paragraffer i ophavsretsloven vedrørende ophavsrettens gyldighed:

Kapitel 4

Ophavsrettens gyldighedstid

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:
1) Den ledende instruktør,
2) drejebogsforfatteren,
3) dialogforfatteren og
4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.
Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.
Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1.
Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.

§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.

Se også Ophavsretloven på retsinfo.