Almindelig Handelsvidenskab/2.4
4. Søveie, Floder og Canaler.
Vi have seet at kunstigt anlagte Veie, ja endog Sporveie ere af gammel Oprindelse; ikke mindre gammel er Benyttelsen af Vandveiene. Allerede Phoenicierne, Oldtidens første Handels- og Fabriksfolk, der beboede endeel af Middelhavets østlige Kyst, forstode sig godt paa Skibsfart og grundlagde en Mængde Colonier og Handelsetablissementer rundtom ved Middelhavets Kyster. Deres Skibe vare dog efter Nutidens Begreber høist ufuldkomne, og da tilmed Compasset ikke var kjendt af dem, vare deres Søfolk nødsagede til at følge Kysterne, og naar lange Reiser foretoges, fulgtes flere Skibe ad for at hjælpe hverandre indbyrdes. De skulle imidlertid have været de Første, der passerede Strædet ved Gibraltar.
Vandveienes Vigtighed beroer fornemlig derpaa, at Transporten ad disse er langt billigere end naar den skeer tillands; mange Varer vilde slet ikke kunne bære de med sidstnævnte forbundne Udgifter, og hvormeget der end gjøres for at lette Forbindelsen paa Landjorden, vil Søveien dog stedse blive den billigste og den, som vi foretrække, naar ikke Hensynet til Hurtighed eller andre særegne Omstændigheder bevirke, at vi vælge Forsendelsen over Land. Til Sammenligning mellem Bekostningerne ved Land- og Søtransporten laane vi følgende Bemærkninger af en bekjendt Forfatter:
En bredfælget Vogn med Kudsk og hans Hjælper og forspændt med otte Heste kan i omtrent 6 Uger føre henved 4 Tons Gods frem og tilbage mellem London og Edinborg. Omtrent i samme Tid kan et Fartøi med 6 à 8 Mands Besætning bringe 200 Tons Gods frem og tilbage mellem London og Leith. Sex til otte Mennesker kunne saaledes ad Søveien transportere et lige saa stort Qvantum i lige saa kort Tid som 50 bredfælgede Vogne, der trækkes af 400 Heste og ledes af 100 Mand. Naar derfor 200 Tons Gods sendes paa den billigste Maade over Land fra London til Edinborg, saa maa dette dog koste for det Første de 100 Mands Underhold i 3 Uger og dernæst saavel Underholdet som Slitagen paa de 400 Heste og 50 Vogne. Sende vi derimod samme Qvantum tilsøes, da er der kun at beregne 6 til 8 Mands Underhold og Slitagen paa et Skib af den fornødne Størrelse samt et lille Tillæg for den forøgede Risico ved Transporten ad Søveien.
Søfarten kunde, som alt antydet, først hæve sig til større Betydning efter Compassets Opfindelse (Aar 1300 af Neapolitaneren Flavio Gioja) og efterat man havde erhvervet sig nogen Kundskab i Astronomien. Man begyndte da at vove sig længere ud paa Havet, og dette gav Anledning til de Opdagelser, der bragte Menneskene i de forskjellige Verdensdele i Forbindelse med hverandre. Portugiserne passerede Linien i 1471; det gode Haabs Forbjerg opdagedes af Bartholomæus Diaz 1487, og Vasco de Gama, der ligesom Diaz var en Portugiser, omseilede dette Forbjerg i 1497 og landede Aaret efter i Calicut, den vigtigste Handelsstad paa Malabarkysten. Portugiserne trængte efterhaanden frem i Ostindien og allerede 1515 besade de hele Malabarkysten, endeel af Koromandelkysten, alle Havne og Øer fra den persiske Havbugt indtil Malabarkysten, største Delen af Halvøen Malakka, Ceylon, Sundaøerne og Molukkerne. Senere fik de af Chineserne Øen Macao, hvorfra de knyttede Forbindelsen med Japan. — Amerikas Opdagelse falder omtrent samtidigt hermed. I 1492 landede Christopher Columbus, en Genueser af Fødsel, paa St. Salvador, hvorfra han efter et kort Ophold seilede videre og opdagede Øen Cuba. Paa sin anden Reise (1493), som han ligesom den første gjorde med den spanske Konges Understøttelse, opdagede han Domingo, Guadaloupe, Antigua og Portorico; paa sin tredie Reise (1498—1500) Trinidad og det sydamerikanske Fastland. Englænderen Cabot fandt det nordamerikanske Fastland 1497, Cabral Brasilien 1500. I 1513 overskred Balbao Landtangen ved Panama, og man saae nu at Vestindien ikke, som man havde troet, var den vestlige Deel af Ostindien. Mexico besattes af Fernando Cortez i 1519, og Magellan omseilede Sydamerika i 1520 gjennem det Stræde, der bærer hans Navn. Et Aarhundrede senere (1606) opdagede Hollænderen Tasman Australien.
Alle disse store Opdagelser gave Verdenshandelen et uhyre Opsving; især blev Forbindelsen med Ostindien af øieblikkelig Betydning for Europæerne, som der fandt en stor Befolkning, der var istand til at kjøbe, hvad der tilførtes den, hvorimod Amerika først fik en større Vigtighed, efterhaanden som det ved Udvandring fra Europa var blevet bedre befolket. Dog have samtlige Opdagelser først i vor Tid kunnet øve en mere indgribende Indflydelse paa de europæiske Forhold. Saalænge nemlig Handelen paa disse fjerne Egne kun kunde drives ved Hjælp af Seilskibe, maatte Udviklingen gaae temmeligt trægt, og det var vort Aarhundrede forbeholdt at bringe Dampen til Anvendelse som Bevægkraft i Skibe.
Mange frugtesløse Forsøg vare gjorte i England, Skotland og Frankrig, indtil det endelig lykkedes Amerikaneren Robert Fulton, hvis første Forsøg ogsaa vare mislykkede, at construere et Dampfartøi, der overtraf Alles Forventninger. I 1807 løb det af Stabelen i Newyork og fik Navnet Clermont. Det havde en Drægtighed af 80 Commercelæster, var 133 Fod langt, 18 Fod bredt og 7 Fod dybt. Det seilede paa sin anden Prøvefart opad Hudsonfloden under Tilskuernes store Forbauselse, og et amerikansk Blad fra hiin Tid giver følgende Skildring af den Skræk, som betog Mandskaberne ombord paa de andre Fartøier: »Uagtet Vind og Strøm vare Skibets Nærmelse imod, saae de med Forbauselse, at det stævnede hurtigt frem imod dem, og da det kom saa nær, at man kunde høre Støien af Maskineriet og Skovlene, hændtes det paa nogle Skibe, at Mandskaberne smuttede ned under Dækket for at blive det rædsomme Syn qvit, eller ogsaa forlode de Fartøierne og skyndte sig iland, medens Andre kastede sig paa Knæ og bønfaldt Forsynet om at befrie dem for enhver Berørelse med det forfærdelige Uhyre, der gik frem paa Bølgerne og belyste sin Vei med den Ild, som det udspyede.«
Der hengik nu fire Aar indtil Henry Bell i Glasgow lod sætte i Søen den første af de Dampbaade, som vare i regelmæssig Fart i Europa, nemlig Cometen, som fra 1811 farede paa Firth of Forth. Dens Størrelse var kun tolv Læster og den havde en Maskine af tre Hestes Kraft, men kunde dog tilbagelægge omtrent 2 Miil i Timen. Nu gik det rask frem med Bygningen af Dampskibe, mange Forbedringer indførtes; man gjorde Skibene større og gav dem stærkere Maskiner. — Det første Dampskib, som sattes i Fart i Danmark, var Caledonia, som i 1819 byggedes i Skotland. — Af væsentlig Betydning for de til lange Reiser bestemte Skibe var Opfindelsen af Skruen, som henimod Slutningen af Trediverne bragtes til stor Fuldkommenhed. Et Skruedampskib kan nemlig langt bedre end et Hjulskib drage Nytte af Vinden, og forbruger følgelig langt færre Kul, hvilket i tvende Henseender er besparende, idet man nemlig foruden den mindre Udgift til Brændsel, tillige indvinder Plads i Skibet for en større Ladning end ellers. Netop den store Masse Brændsel, som Dampskibe maatte føre med sig, bevirkede, at man længe nærede Tvivl om deres Hensigtsmæssighed for længere Reiser, og først i 1837 gik det første Dampskib over Atlanterhavet. — Nu finde Dampskibe Vei til Ostindien, ja selv til Australien, skjøndt Nødvendigheden af at indtage Kul underveis fra Oplag, der forsynes fra England, ikke alene forlænger Reisen men i høi Grad forøger Omkostningerne. Dampskibe færdes nu paa alle Floder, Søer og Have. London, Liverpool, Bremen og Hamborg ere vigtige Stationer for de Dampskibe, som fare paa Amerika og Australien. Fra Marseille udgaaer Dampskibsforbindelsen paa Ostindien, idet der fra denne Havn gaaer Skibe til Alexandria, som ved Jernbane staaer i Forbindelse med Suez; herfra beseile Damppaketskibe regelmæssigt alle store Havne i Ostindien og endvidere de chinesiske Havne. Paa det stille Hav farer Dampskibe fra St. Francisco til de japanesiske og chinesiske Havne.
Stor Betydning for Vandtransporten have Floderne, navnlig med Hensyn til den indenlandske Handel. Disse ere dog som oftest kun seilbare paa kortere Strækninger, naar man ikke ved Kunst har søgt at raade Bod paa denne Ulempe, hvilket skeer deels derved, at man fører dem igjennem Canaler og deels ved Uddybning og Regulering af deres Løb. Af saadanne Canalanlæg findes i følgende Stater det vedføiede Antal Miil: Frankrig 1800, Storbritannien 1300, Østerrig 1000, Rusland 900, dernæst følger Preussen, Nederlandene, Belgien og Norditalien; i Sverrig regnes 80 Miil Canaler og canaliserede Vanddrag. I Danmark er Gudenaaen seilbargjort i 1851—60, dog kun for Baade og Pramme; ligeledes Susaaen i en Strækning af 3 Miil fra Bavelse til Karrebeksminde (4 Fod dyb); i Begyndelsen af dette Aarhundrede er der gravet en Canal fra Esrum til Kattegattet, væsentlig af Hensyn til Brændetransporten og en lignende Canal fra Arresøen til Issefjord. Endvidere fører en Canal af 1 Miils Længde fra Odense til Odense Fjord. Det største Canalanlæg er dog det, som i 1856—60 anlagdes over Løgstørgrundene for at forbinde den østlige Deel af Liimfjorden med den vestlige. Denne Canal, der bærer Navnet Frederik den Syvendes Canal, er 1⁄2 Miil lang og 10 Fod dyb.
Af Canaler, som ere blevne bekjendte paa Grund af de Vanskeligheder, som deres Anlæg har medført, skulle vi nævne Gøtacanalen, som er et væsentlig Led i Vandforbindelsen mellem Stokholm og Gøteborg — Kattegattet og Østersøen. Dens interessanteste Deel ligger imellem Venersøen og Gøteborg. Paa Grund af Elvens store Fald gaae Skibene igjennem flere i Granitklipperne udhuggede Sluser og føres paa denne Maade fra Gøteborgs Havn til Venersøen, uagtet denne ligger 140 Fod over Havet.
Et andet Arbeide, som ved sit uhyre Omfang tildrager sig Almeenhedens Opmærksomhed, er det af Franskmanden Lesseps forestaaede Anlæg af en Canal over Landtangen ved Suez, hvorpaa der med afvexlende Held har været arbeidet siden 1859, og som nu ventes aabnet i Slutningen af Aaret 1869. Ifølge Planen for Foretagendet, omfatter dette en 26 Fod dyb og 300 Fod bred Hovedcanal, den saakaldte maritime Canal. Denne Canal, der udmunder ved Port Said paa Middelhavets Kyst, gaaer derfra tvers igjennem Landtangen, en Længde af omtrent 20 Miil; men af denne Strækning ere omtrent 3 Miil førte igjennem Balluhsøerne og 5 Miil igjennem Bittersøerne, hvorved Arbeidet er blevet betydeligt lettere. Ved Suez staaer Canalen i Forbindelse med det røde Hav. Desuden anlægges en mindre Canal, som under Navn af Ferskvandscanalen gaaer fra en af Nilarmene hen til Midten af den store Canal og derfra paralelt med denne mod Syd til det røde Hav. Ferskvandscanalen, hvis Vandspeil ligger en Snees Fod over den store Canals og hvis Dybde kun er 4 à 5 Fod, fyldes af det fra Nilen kommende ferske Vand og er forbunden med Hovedcanalen med Sluser, ad hvilke man kan komme fra den ene Canal til den anden uden at det ferske Vand tabes.
Naar det her omtalte Canalanlæg er færdigt, antages Udgifterne derved at være løbet op til 100 Miil. Rdl.; tilvisse et stort Beløb, men Foretagendet er af uberegnelig Vigtighed for Handelen: Veien mellem Europa og Orienten vil være forkortet med omtrent 2000 Miil.
Som Slutning paa dette Afsnit skulle vi meddele følgende Oplysninger om Handelsflaadernes Størrelse og Søfartens Omfang.
Storbritaniens Handelsflaade har en samlet Drægtighed af 5,4 Mill. Tons, Frankrig og Nordtydskland hver 1 Mill. Tons, Italien og Preussen hver 6 à 700,000 Tons, Norge og Nederlandene hver 5 à 600,000 Tons, Rusland 400,000 Tons, Grækenland, Østerrig, Spanien, Sverrig 3 à 400,000 Tons, Danmark 175,000 Tons, Nordamerikas Fristater 4 à 5 Mill. Tons.
De ind- og udgaaende Skibes Drægtighed anslaaes for hele Storbritannien til 62 Mill. Tons (næsten ligesaa meget som alle de andre europæiske Staters tilsammen), Frankrig og Italien 17 à 18 Mill. hver, Østerrig 8, Preussen, Spanien, Grækenland, Tyrkiet omtrent 6, Sverrig og Nederlandene 3 à 4, Hamborg næsten 3, Danmark, Norge, og Rusland 2, Nordamerika 15 Mill. Tons.
I Europas fornemste Havne udgjøre de ind- og udgaaende Skibes Drægtighed følgende Antal Tons:
London over 10 Millioner Liverpool » 8 » (halvt saameget som hele Frankrig) Constantinopel over 6 Millioner Newyork » 5 » Newcastle » 4 » Marseille » 3 » (lige saa meget som hele Sverrig) Hamborg » 2,8 » Genua » 2 » Dublin » 1,9 » Livorno » 1,8 » Havre » 1,8 » Belfast » 1,7 » Glasgow » 1,7 » Hull » 1,6 » Triest » 1,6 » Neapel » 1,5 » Rotterdam » 1,4 » Bordeaux » 1,3 » Bristol » 1,2 » Messina » 1,2 » Danzig » 1,2 » Kjøbenhavn » 1,2 » Bremen » 1,1 » Stettin » 1,1 » Antwerpen » 1 » Barcellona » 1 » Cadix » 1 » Lissabon » 1 » Southampton » 0,9 » Leith 0,9 Millioner Amsterdam 0,9 » Cork 0,8 » Palermo 0,7 » Venedig 0,7 » Calais 0,6 »
Danmarks Handelsflaade bestod den 31 Marts 1868 af ialt 3132 Skibe med en samlet Drægtighed af 175,5541⁄2 Tons; heraf vare 80 Dampskibe med 9647 Tons Drægtighed og 4566 Hestes Kraft. Af denne Flaade hørte hjemme i
Kjøbenhavn 381 Skibe, 49087 1⁄2 Tons Det øvr. Sjælld. 545 » 24177 1⁄2 » Møen 26 » 491 » Bornholm 120 » 5015 » Falster 43 » 2020 » Laaland 133 » 5579 » Fyen 613 » 31722 » Langeland 134 » 3544 1⁄2 » Ærø 343 » 13522 1⁄2 » Jylland 794 » 40395 1⁄2 »