Almindelig Handelsvidenskab

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P.G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn


Almindelig Handelsvidenskab.djvu Almindelig Handelsvidenskab.djvu/1 1

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

ALMINDELIG
HANDELSVIDENSKAB.


HAAND- OG HJÆLPEBOG FOR UNGE FORRETNINGSMÆND,

AF

ALB. KAARUP,
BESTYRER AF GRÜNERS HANDELSACADEMI.




KJØBENHAVN.
P. G. PHILIPSENS FORLAG.
THIELES BOGTRYKKERI.
1869.

Indholdsfortegnelse.

        Pag.
Forord 3
Tilføielser og Rettelser 324
Indledning 5
Første Capitel.
Om Handel og Handlende samt Gjenstandene for Handelsomsætningen.
1. Om Arbeidet og Arbeidsdelingen 5
2. Om de forskjellige Slags Arbeider og deres Nytte 8
3. Om Handelens Betydning 11
4. Om de Personer, som beskjæftige sig med Handelen 18

Grossister — Detaillister — Vexellerer (Banquierer) — Speculanter — Mæglere

18—23
5. Om Gjenstandene for Handelsomsætningen 23

Reale og ideelle Varer — Raaproducter — Industriproducter

23—26
6. Om Værdi og Priis 26

Brugsværdi — Bytteværdi — Productionsomkostninger — Priis — Tilbud — Efterspørgsel — Markedspriis

26—29
7. Om de forskjellige Former og Betingelser, hvorunder Handelsomsætningen finder Sted 29

Indenlandsk Handel — Udenlandsk Handel — Indførselsforbud — Høie Toldsatser — Handelsbalancen — De falske Anskuelser om Penge — Omtrentlig Værdi af fremmede Landes Ind- og Udførsel — Tabel over Danmarks Ind- og Udførsel — Mellemhandel — Directe Handel — Indirecte Handel — Activ Handel — Passiv Handel — Handel for egen Regning — Commissionshandel — Commission — Delcredere — Committent — Ordinateur — Factura — Consignation — Forhandlingsregning — Conto finto — Limitum — Speditons- og Transithandel — Handel pr. Contant — mod Vexler og paa Credit — Handel med Varer pr. strax, strax disponible, paa Levering, pr. Foraar, in loco, frit ombord, Indkjøbspriis incl. Fragt og Assurance, svømmende, fortoldet, ufortoldet, efter Prøve, paa Besigt

29—45
Andet Capitel.
Om Samfærdselsmidlerne.
Indledning 45
1. Om Caravanerne 47
2. Om Landeveiene 48

Ældgamle Veie — Veiene i Danmark — Bekjendte Veie i Norge

48—50
3. Jernbanerne 50

Oprindelse og Udvikling — Deres Udstrækning i de vigtigste Stater — Den store Pacific Bane — Panama-Banen — Jernbanen over Mont Cenis — Tunnelen igjennem Mont Cenis — Britanniabroen

50—55
4. Søveie, Floder og Canaler 55

Indledning — Compasset — Søveien til Indien — Amerikas Opdagelse — Australien — Det første Dampskib — Dampskibene paa Atlanterhavet — Forbindelsen med Ostindien — Canalerne — Deres Udstrækning i de vigtigste Stater — Gotacanalen — Suezcanalen — De forskjellige Staters Handelsflaade — Europas vigtigste Havne — Danmarks Handelsflaade

55—63
5. Om Postvæsenet 63

Postvæsenet i ældre Tider — Postvæsenet i den nyere Tid — Det eensartede Portosystem — Brevantallet i de forskjellige Stater

63—66
6. Om Telegrapher 66

Den optiske og den elektriske Telegraph — De første Telegrapher — Opfinderne — Telegraphernes Udstrækning — Undersøiske Telegrapher — Den atlantiske Telegraph — De danske undersøiske Telegrapher — Telegrammernes Antal

66—70
Tredie Capitel.
Om Capitalen og Crediten.
1. Om Capitalen 70

Hvad Capital er — Penge kun en ringe Deel af Capitalen — Fast og flydende Capital — Anlægs- og Driftscapital

70—74
2. Om Crediten 74

Hvad Credit er — Om Rentens Tilladelighed — Reel Credit — Personlig Credit — Underpant — Haandfaaet Pant — Creditens Misbrug — Handelscriserne

74—82
Fjerde Capitel.
Om Maal og Vægt.
1. Almindelige Bemærkninger om Maal og Vægt 83

Længdemaal — Flademaal — Indholdsmaal — Normalmaal — Det engelske, franske og danske System

83—88
2. Kongeriget Danmarks Maal og Vægt Forhold 88
3. De vigtigste udenlandske Handelspladsers Maal- og Vægtsystemer 91
4. En Sammenstilling til lettere Oversigt af de fremmede Handelspladsers Maal og Vægt 95
5. Tillæg til fierde Capitel 97
a. Tidsregningen — Den Gregorianske og den Julianske Calender 97—98
b. Alcoholometer og Thermometer 98

Spendrups og Tralles's Gradestokke — Engelsk »proof«. Reaumurs, Celsius's og Fahrenheits Thermometre

98—99
Femte Capitel.
Om Penge og Mønter.
1. Om Nødvendigheden af et almindeligt Byttemiddel 99
2. Om Metallernes Benyttelse til Penge 101

Hvorfor de ædle Metaller foretrækkes

101—102
3. Om Mønter og de techniske Benævnelser, som vedrøre Møntfabrikationen. Det lovlige Betalingsmiddel 103

Hvad Mønter ere — Møntanstalter — Møntens Sammensætning — Dens Ydre — Møntfoden — Slagskat og Møntningsomkostninger — Guld og Sølv som lovligt Betalingsmiddel

103—107
4. Om Møntvæsenet i Danmark 108

De forskjellige Møntsystemer — Speciesmøntfoden — Courantmøntfoden — Rigsbankmøntfoden — Rigsmønt. — De nu for Tiden prægede Mønter

108—113
5. Om Handelen med Mønter 113

Mønternes Forhold til den internationale Omsætning

113—115
6. De vigtigste fremmede Landes Møntsystemer 115
Sjette Capitel.
Om Vexler.
1. Om Vexlers Oprindelse og tidligste Anvendelse 122
2. Om Vexlers forskjellige Anvendelse i Nutiden 124

a. Som Betalingsmiddel mellem forskjellige Lande. — b. Som Creditmiddel. — c. Misbrug af Vexler — Rytteri — Blanco Credit — Rediscontering

124—129
3. Om de forskjellige Slags Vexler og om Vexel-Lovgivningen 129
4. Om de Personer der forekomme i Vexlen 129

Trassent — Remittent — Trassat — Endossat — Endossent — Præsentant

129—133
5. Om Vexlens Indhold 133

Definition — Udstedelses-Tid og Sted — Summen — Forfaldstid — Vexler med bestemt Forfaldsdag — Dato-Vexler — Sigt-Vexler — Uso-Vexler — Ordet »Vexel« i Vexlen — Til hvem Vexlen skal betales — egen, Andres Ordre — Ihændehaver — Trassentens Forhold til Remittenten og til Trassaten — Advis — Udstederens Underskrift — Trassatens Navn og Opholdssted

133—140
6. Om Forfaldsdag, Betalingsdag, Løbedage, Respitdage og Præsentationsdag 140

Forfaldsdagens Beregning — Betalingsdagen — Seneste Dag for Protestoptagelse — Løbe- og Respitdage her og i Udlandet — Præsentationsdagen

140—144
7. Om Endossementer, fuldkomne og ufuldkomne, in blanco.

Fri for Giro — Alonge

144—147
8. Om Acceptation af Vexler, Betingelser og Tilføielser ved Accepten 147
9. Om Vexlers Betaling. Acceptantens Forpligtelser til at paasee at Vexlen er i Orden. Forbud mod Udbetaling af en Vexel 149
10. Om flere Exemplarer af en Vexel, Prima, Secunda, Tertia, Copi. Acceptantens og Præsentantens Forhold 151
11. Om Nødadresser 157

Definition - Form — Nytte — Virkning

157—159
12. Om Intervention 159

Definition — Nytte — Form — Parternes Forpligtelser og Rettigheder

159—161
13. Om domicilerede Vexler 161

Definition — Nytte — Form — Parternes Forhold til en domicileret Vexel

161—163
14. Om Vexelprotesten, dens Optagelse, Form og Indhold 163

Forskjellige Slags Protester og Tilfælde, hvori de optages

163—168
15. Om Regres efter Vexelret. Hervexel. Recambio-Regning 168
16. Om Vexelforpligtelsens Natur og Vexelsagers retslige Behandling 171
17. Om Vexlers Prolongation, Novation og Præseription 173
18. Om Proforma-Vexler. Falske og forfalskede Vexler. Borteblevne Vexler 174
19. Om Discontering af Vexler. Caution paa Vexler 175
20. Om Vexelstempel 176
21. Om indenbyes Vexler 178

Egne Vexler — Sola Vexler — Tørre Vexler — Punkter, hvori Loven for indenbyes afviger fra den for trasserede Vexler

178—179
22. Forskjellige Vexelformularer 180
1. En almindelig trasseret Vexel med tilhørende Bagside 180
2. En indenbyes Vexel 181
3. En pr. Commission indkjøbt Vexel 181
4. En domicileret Vexel 182
5. En Commissions Tratte 182
6. Copi af Nr. 5 med tilhørende Bagside 183
7. En i Prima og Secundo udstedt Tratte, som tillige er forsynet med Nødadresse 184
8. En indenbyes Vexel i det engelske Sprog 185
9. En Sigtvexel i det engelske Sprog 185
10. En Messevexel i det tydske Sprog 186
11. En indenbyes Vexel i det franske Sprog 186
12. En trasseret Vexel i det franske Sprog med tilhørende Bagside 187
Syvende Capitel.
Om Courser.
1. Almindelige Bemærkninger 188

Definition — Forskjellige Courser — Coursseddel — Pari

188—189
2. Om Penge- eller Møntcourser 189

Al peso — Al marco — Pr. Mk Brutto — Pr. Mk flint — Kjøbenhavns Coursseddel paa Mønter

189—191
3. Om Fonds- og Actiecourser 191

Effectiv Værdi — Nominel Værdi — Reductionsforhold — Renteberegning — Kjøbenhavns Coursseddel paa Obligationer og Actier

191—194
4. Om Vexelcourser 195

Betydning af Arbitrage — Et storartet Exempel herpaa — Foranderlig og fast Valuta — Kort og lang Cours. Maaden, hvorpaa Coursen her noteres. Gunstig og ugunstig Cours. — Hvorledes ualmindelige Fluctuationer i Coursen fremkaldes — De vigtigste Handelspladsers Vexelcourser

195—204
Ottende Capitel.
Om Statspapirer og Actier.
1. Almindelige Bemærkninger om Statslaan, Statsindtægter og Udgifter 204
2. Om de forskjellige Slags Statsgjæld og de forskjellige Maader, hvorpaa den stiftes, forrentes og tilbagebetales 208

Funderet og svævende Gjæld — Creditbeviser — Uopsigelig — opsigelig — indenlandsk — udenlandsk — Frivilligt og tvungent Laan — Commissionslaan — Negocieret Laan — Subscriptionslaan — Forrentning — Amortisation — Convertering — Consolidering — Lottorilaan — Coupon — Talon — Indskrivningsbøger

208—214
3. Om den Sikkerhed, som Statspapirer yde, og de Betingelser, hvoraf denne er afhængig, samt statistiske Data til Bedømmelsen heraf 215

Statens Villie — Evne — Skatteevne — De vigtigste Staters Størrelse, Folkemængde, Indtægt og Gjæld

215—217
4. Om Handelen med Fonds 217

Penges Frugtbargjørelse — Speculation — Haussierer — Baissierer — Difference Forretninger — Rentefodens og de politiske Begivenheders Indflydelse paa Fondscourserne

217—221
5. Om nogle af de Fonds, der fornemlig forekomme i Handelen 221

a) Danske. Kongelige Obligationer. 3% dansk-engelske Obligationer. — 5% dansk-engl. Obligationer af Jan. 1864. — 5% dansk-engelske Obligationer af Novb. 1864. — 4% dansk-engl. Obligationer af 1850-61. — Creditforeningsobligationer. — b) Fremmede. Consols — Exchequers Bills — Rentes — Svenske Statspapirer — Østrigske Nationallaan — Spanske Passive — Græske Laan

221—230
6. Om Actieselskaber og Actier 230

Definition — Øiemed — Alm. Actier — Preferenceactier — Udbytte — Interimsbeviser — Generalforsamling — Direction — Repræsentantskab — Revisor — Decisor — Reservefond — Handelen med Actier — Bankactier og sjæll. Jernbaneactier

230—235
Niende Capitel.
Om Banker.
1. Indledende Bemærkninger 235

Definition — Oprindelse — Nytte

235—236
2. Om de forskjellige Slags Banker og deres Virksomhed 236

Statsbanker — Privatbanker — Girobanker — Depositobanker — Discontobanker — Seddelbanker — Laanebanker — Hypothekbanker

237—243
3. Om nogle af de vigtigste Bankinstituter 243

a) Danske: Nationalbanken — Privatbanken — Den private Laanebank — Provindsbankerne. b) Fremmede: Norge — Sverrig — Hamborg — England — Frankrig — Holland

243—262
Tiende Capitel.
Om Certepartier.
1. Almindelige Bemærkninger om Skibsbefragtning og Befragtningscontracter 262

Certepartiets Form — Hvem der har Ret til at bortfragte Skibet — Forskjellige Maader, hvorpaa Fragten fastsættes

262—267
2. Om de forskjellige Rettigheder og Forpligtelser, som opstaae ved Certepartiet 267
Ellevte Capitel.
Om Connossementer.
1. Almindelige Bemærkninger om Connosementets Betydning og Nytte 274

Definition — Hvorledes de flere Exemplarer af samme Connossement benyttes

274—277
2. Om de Forpligtelser og Rettigheder, som følge med Connossementet 277
Tolvte Capitel.
Om Havari og Bodmeri.
1. Almindelige Bemærkninger om Havari 281
2. Om Gros Havari 282
3. Om particulairt Havari 284
4. Om Bodmeri 286
Trettende Capitel.
Om Søassurance.
1. Indledende Bemærkninger 289
2. Om de forskjellige Slags Assurandeurer 291
3. Om Assurance Lovgivningen 296
4. Om Assurance paa Skib og Fragt 296

Betingelser for at Assurancen skal være gyldig — Risicoens Omfang

296—300
5. Om Assurance paa Ladning og imaginair Gevinst 300

Ladningens Vurdering — Forsikkringssum — Forsikkringsværdi — Police med Taxt — Risicoens Omfang — Policer med flere Taxter — Imaginair Gevinst — Beskadigelsens Taxation

300—307
6. Om Assurance paa Bodmeri- og Respondentiafordringer 307
7. Om Forsikkring af Præmien og Reassurance 308
8. Om Beregningen af den ved Gros Havari lidte Skade og dens Fordeling 309

a) Beregning af Skadens Størrelse — Skaden paa Skibet — Skaden paa Ladningen, b) Skadens Fordeling — Skibets Vurdering — Ladningens Vurdering — Fragtens Vurdering

309—312
9. Om den Assureredes Forhold til den forsikkrede Gjenstand og hans og Assurandeurens Forpligtelser i Almindelighed 312

Interesse i den forsikkrede Gjenstand. — Væddeassurance — Den Forsikkredes Pligter i Ulykkestilfælde — Skadens Anmeldelse — Protest — Søforklaring — Dispache — Abandon — Policen — Ristorno

312—315