Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/191

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Der opstod et problem under korrekturlæsningen af denne side


I London noteres

Pjastre, mexikanske 60+18 d. pr. unze.

Kjøbenhavns Coursseddel paa Mønter,

utl. Marts 1869.

Preussiske Fredriksd'orer 7 3 - Louisd'orer 7 2 8 Russiske Imperials 7 2 8 20 Francs Stkr 7 1 4 Hollandske Ducater 4 1 10 Svenske do. 4 1 10 Danske Courant do. 3 2 - Sovereigns 9 - 6 Spanske Dubloner 29 2 8 Amerikanske do. 29 - - do. Eagles 9 2 4 Spanske Pjastre pr. fuldvægtigt Stk. 1 5 3 Mexikanske do. » 1 5 2 Nordameric. do. » 1 4 12 Russiske Rubler i Sølv 1 2 2 do. smaat, efter 1860 1 1 4 do. i Sedler 1 1 4 Nye hollandske Gylden - 4 7 5 Francs Stkr 1 4 6 Preussiske Thaler i Sølv 1 1 15+78 do. do. i Sedler 1 1 15+78 Diverse tydske Gylden - 4 6+12 Lstl. i Sølv 9 - - Engelske Shillings - 2 11 Nye svenske Specier, hele 1 5 14 Gamle do. i 16 1 5 13 do. do. i 112 & 124 1 5 13 Norske Sølv Specier, hele 1 5 14 Svenske Sedler pr. Rdlr. Rigsmønt - 3 - Norske Speciesedler (noteres ofte pr. 100 Spd.) 1 5 15

3. Om Fonds- og Aetiecourser.

Prisen paa Fonds og Actier retter sig saavel efter disse Papirers større eller mindre Soliditet, som efter det øieblikltelige Forhold mellem Tilbud og Efterspørgsel. Alt eftersom disponible Capitaler ere tilstede i større eller mindre Mængde stige eller falde Priserne. Fluctuatronerne i disse Papirers Værd afhænger derfor meget af Rente

pr. unze Standard Fiinhed (d. e. 22 Karat) og på Sølv 61+14 d.

pr. unze Standard Fiinhed (d. e. 11+110 unze).