dog at beseire de Vanskeligheder, disse stille i Veien: den gjennemborer dem eller føre i Zigzag en Vei opad selv de steileste Skrænter.
1. Om Caravanerne.
Til de Samfærdselsmidler, som have holdt sig uforandret i Tidernes Løb, og som ikke synes modtagelige for synderlig Forbedring, høre Caravanerne, som endnu ere det eneste Forbindelsesmiddel i det indre Asien og Afrika, og tildeels ogsaa benyttes i enkelte Dele af Amerika. Mange Reisende, som have fælles Maal, slutte sig der sammen til gjensidig Beskyttelse; thi i de lovløse Egne, hvorigjennem Caravanerne drage, maa man være belavet paa at forsvare sig selv og sit Gods med Vaaben i Haanden, paa samme Maade som i Middelalderen de reisende europæiske Kjøbmænd maatte forsvare sig mod Rovridderne. De Handelsvarer, som Caravanen fører med sig, transporteres i Reglen ved Hjælp af Lastdyr, da Veiene kun sjeldnere tillade Anvendelsen af Vogne. Til Lastdyr bruges saavel Kamelen som Lamaet, Hesten, Oxen, Mulæslet, Geden og Faaret, ja i enkelte Egne (Himaleya) maa selve Mennesket gjøre Tjeneste som saadant. Kamelen bruges meget hyppigt paa Grund af dens store Udholdenhed og Nøisomhed; men ofte tillader Climaet ikke dens Anvendelse og i meget bjergfulde Egne passer den heller ikke godt; paa de indiske Sletter kan den belæsses med 12 à 15 Centner. Selv Elefanten tæmmes og bruges som Lastdyr i Indien. — Da Caravanerne ere udsatte for røveriske Overfald, reise de ofte under Ledsagelse af Soldater. En Reisende fortæller, at han i Thibet saae en Caravane, som bestod af flere mindre, der for Sikkerheds Skyld havde sluttet sig sammen, og nu talte 15000 Grynte-Oxer, 1200 Heste, 1200 Kameler og nogle Tusind Mand, deels Thibetaner deels Mongoler. Skjøndt alle vare bevæbnede, havde Fyrsten dog medgivet dem en