Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/48

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


Sikkerhedsvagt paa 300 Mand Soldater og endvidere skulde 200 mongolske Ryttere ledsage dem til Thibets Grændser. Det sees bedst heraf hvilke Besværligheder Forsendelsen med Caravaner medføre; men hvor Veie enten ganske mangle eller dog ere meer eller mindre ufremkommelige, hvor Retssikkerheden ikke kan haandhæves, hvor tillige Klimaet og den tynde Befolkning forhindrer Udviklingen af mere tidssvarende Befordringsmidler, der maa man tage tiltakke dermed; Vesteuropæerne vilde gyse tilbage ved Tanken om de Savn og Farer, som Kjøbmanden i hine Lande udsætter sig for.


2. Om Landeveiene.

Det vil af det Forananførte være indlysende, at Anlæget af kunstige Veie, hvorved de naturlige Hindringer, som Terrainforholdene fremkalde, kunne overvindes, ere en nødvendig Betingelse for at lette Samfærdselen tillands. Saadanne Veie havdes allerede i det gamle Egypten og under det romerske Riges Blomstring bleve flere anlagte i Europa. »Prægtige Veie udstraalede dengang i alle Retninger fra Rom til Jerusalem, til York, til Rheims, til Brindisi og til Constantinopel. For hver femte Miil var der en Station paa 40 Heste, saa at priviligerede Reisende kunde tilbagelægge 20 Miil om Dagen.« Disse Veie forfaldt imidlertid senere og nu findes der kun Levninger af dem, hvoraf det dog fremgaaer, at man i hine Tider ret vel kjendte den Kunst at bygge forsvarlige Veie. Det er først imod Midten af det 17de Aarhundrede, at man i Europa atter begyndte paa Veianlægene, først i Frankrig og efterhaanden i de andre europæiske Lande, og Veianlægene ere senere blevne planmæssigt ordnede i de fleste af disse.

Den første Chaussee heri Danmark anlagdes i 1764 mellem Kjøbenhavn og Frederiksborg og fra 1764 til 1793