Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/122

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Sjette Capitel.

Om Yexler.

1. Om Vejlers Oprindelse og tidligste Anvendelse.

Uagtet Mønter, som vi have seet i det foregaaende Capitel, ere et særdeles beqvemt Betalingsmiddel, ere de dog ikke i alle Henseender istand til at fyldestgjøre de Krav, som Verdenshandelen stiller. Allerede det, at Mønten, idet den overskrider sit eget Lands Grændser, ophører at være Betalingsmiddel imellem Mand og Mand, og derved i Reglen synker under den Værdi, som den havde paa Hjemstedet, gjør den mindre skikket til at afgjøre de Gjældsforpligtelser, hvori det ene Land staaer til det andet. Dertil kommer endnu, at Transporten af Mønten baade er forbunden med Bekostning (Fragt, Porto) og med Risico. Det følger heraf, at et Middel, hvorved man kunde undgaae at sende Pengene fra det ene Land til det andet, vilde yde store Fordele, og som et saadant Middel til paa en let og billig Maade at ordne de gjensidige Pengeforpligtelser mellem Landene, har man allerede i adskillige Aarhundreder benyttet sig af Vexlen (Wechsel, Bill of exchange). Ogsaa indenfor det enkelte Lands Grændser vil Vexlen ofte kunne gjøre Pengeforsendelser overflødige, og endskjøndt Fordelene ved dens Benyttelse ikke i dette Tilfælde ere saa store eller saa iøinefaldende, ere de dog ikke destomindre ret betydelige, idet nemlig Vexlen atter her træder istedetfor Mønten, og et ringere Qvantum af denne end ellers derved bliver istand til at gjøre Fyldest i Omsætningens Tjeneste.

Oprindelsen til dette for Uandelen i det Store saa vigtige Document antages at skrive sig fra det 11te eller