Spring til indhold

Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/124

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forbindelser paa andre Handelspladser, saadanne Foranstaltninger, som satte dem i Stand til for de Penge, som de modtoge af vedkommende fremmede Kjøbmand, at levere bam en Anviisning, der var betalbar paa hans Hjemsted, eller hver han ellers ønskede det. Disse Anviisninger benævnede man lettere di cajnMpjVexelbreve), hvorved man betegnede, at de vare udstedte for rede Penge; vi bruge endnu Ordet »vexle« i Betydning af at bytte Penge mod Penge. — Kjøbmanden førte nu Vexelbrevene med sig, og fik rede Penge for dem, naar han fandt saadant fornødent.

Snart blev Brugen af Vexler almindelig ogsaa i Frankrig, Spanien og Nederlandene. Vexellererne grundlagde Vexelforretninger og Banker, og Vexlerne fik efterhaanden særegne Rettigheder, i Lighed med hvad de nutildags besidde. Disse Rettigheder, som i Begyndelsen kun grundede sig paa Sædvaner, vare i flere Aarhundreder omtrent de samme imellem de forskjellige Landes Kjøbmænd; men efterhaanden som det Sædvanemæssige gjordes til Lov, indtraadte der større eller mindre Afvigelser i de forskjellige Landes Vexel-Lovgivning, hvorpaa der dog i Nutiden for en ikke ringe Deel er raadet Bod.

2. Om Vexlers forskjellige Anvendelse i Nutiden.

a. Som Betalingsmiddel imellem forskjellige Lande. Vi have allerede i Forbigaaende berørt, hvor hensigtsmæssigt Vexlen kan benyttes til Afgjørelse af vore Pengeforpligtelser overfor Udlandet, og skulle nu til nærmere Oplysning godtgjøre dette med Exempel, idet vi henvise til Vexelformularen Nr. 1. G. F. Ryberg <fc Co. i Kjøbenhavn skylder en Kjøbmand i London, der handler under Firmaet Samuel Johnson & Co., et Tusind Pund Sterling, og da Tidspunktet nærmer sig, paa hvilket Debitorerne skal betale dette Beløb, kjøbe de, da det ikke kan svare Regning at sende danske Penge til London og der