Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937/Bilag 1
Af Flertallet: Fr. Andersen, V. Buhl, Bertel Dahlgaard, Fr. Dalgaard, Hartvig Frisch, A. M. Hansen, Hedtoft-Hansen, H. Hendriksen, M. Jensen-Aale, M. C. Korsgaard, Ole Bjørn Kraft, Holger Larsen, J. Christmas Møller, Hans Nielsen, Th. Stauning, K. K. Steincke, C. F. Sørensen, Johs. Veistrup.
§ 7.
Forinden Kongen tiltræder Regeringen afgiver han skriftlig i Statsraadet en højtidelig Forsikring om ubrødeligt at ville holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes to ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i dennes Arkiv, den anden tilstilles Rigsarkivet til Opbevaring. Kan Kongen paa Grund af Fraværelse eller af andre Aarsager ikke umiddelbart ved Tronskiftet afgive denne Forsikring, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger afgivet Forsikringen, tiltræder lian umiddelbart ved Tronskiftet Regeringen.
§ 8.
Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger Den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.
§ 14.
Ministrene kan af Kongen eller Den forenede Rigsdag tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.
§ 15.
Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 nævnte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.
§ 17.
Nærmere Regler om Besættelse af Tjenestemandsstillinger fastsættes ved Lov.
Ingen kan ansættes som Tjenestemand uden at have dansk Indfødsret. Tjenestemænd,
som udnævnes af Kongen, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
Om Afskedigelse, Forflyttelse og Pensionering af Tjenetemænd fastsættes Regler
ved Lov, jfr. dog herved § 71.
De af Kongen udnævnte Tjenestemænd kan forflyttes tiden deres Samtykke,
dog saaledes, at de ikke derved taber i Lønningsindtægt, og at der gives dem Valget
mellem saadan Forflyttelse eller Afsked med Pension efter, de almindelige Regler. Undtagelser
for visse Klasser af Tjenestemænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes
ved Lov.
§ 22.
Kongen kan opløse Rigsdagen. Nye Valg skal afholdes inden to Maaneder efter Opløsningen, og Rigsdagen skal træde sammen senest een Maaned efter, at Valgene har fundet Sted.
§ 25.
I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges Den forenede Rigsdag, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder.
§ 26.
Kongen kan benaade og give Amnesti. For Straffe, idømt af Rigsretten, kan Ministre kun benaades, saafremt mere end tre Fjerdedele af Rigsdagens Medlemmer i et Møde i Den forenede Rigsdag stemmer derfor.
§ 29.
Rigsdagen bestaar af 205 Medlemmer. Den deles i Overensstemmelse med de i § 33 indeholdte Forskrifter i et Folketing med 136 Medlemmer og et Rigsting med 69 Medlemmer.
§ 30. (Ny Paragraf).
Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Tingenes Medlemmer i een Forsamling.
§ 31. (Nug. Gfl. § 30).
Valgret til Rigsdagen har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, er fyldt 23 Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:
| a) | ved Dom er frakendt de borgerlige Rettigheder uden at have generhvervet disse eller ved en før 1. Januar 1933 afsagt Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning, |
| b) | er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Umyndiggørelse eller Konkurs, |
| c) | nyder eller har nydt offentlig Understøttelse, som i Henhold til Lovgivningen betragtes som Fattighjælp, og hvis valgretsfortabende Virkning efter de til enhver Tid gældende Regler ikke er bortfaldet. |
§ 32. (Nug. Grl. § 31).
Valgbar til Rigsdagen er enhver, som i Henhold til § 31 har Valgret til denne.
§ 33. (Nug. Grl. § 32).
Af Rigsdagens Medlemmer vælges 170 umiddelbart af de valgberettigede.
Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne
bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse,
herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse
med Valg i Enkeltmandskredse.
Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal
og Befoikningstæthed.
Paa Grundlag af den ved Rigsdagsvalget stedfundne Stemmeafgivning vælges
derefter — efter Forholdstal og i Overensstemmelse med de herom nærmere i Valgloven
fastsatte Regler — blandt valgbare, der er opført paa særlige, før Rigsdagsvalget offentliggjorte
Lister, affattet af de Partier, der var repræsenteret paa den afgaaede Rigsdag,
og af de Vælgergrupper, der i Henhold til Valgloven deltager i Rigsdagsvalget med Ret
til at opnaa Tillægsmandater, 34 til at indtræde i Rigstinget. Listerne maa ikke omfatte
Personer, der opstilles i Kredsene som Kandidater ved det nævnte Rigsdagsvalg. De
paagældende udpeges i den Rækkefølge, i hvilken de er opført paa Listerne. De til
Rigsdagsvalget i Kredsene opstillede Kandidater skal forud for Valget efter de i Valgloven
givne Regler opgive, hvilken af de her nævnte Lister de slutter sig til, hvorefter de
Stemmer, hvert Partis eller Vælgergruppes Kandidater har opnaaet, opføres som faldet
paa den Liste, til hvilken de i Kredsene opstillede Kandidater har sluttet sig.
Endelig vælger de folkevalgte Medlemmer af Færøernes Lagting i Medlem af
Rigstinget.
Snarest efter Rigsdagsvalget træder de 170 umiddelbart valgte efter Indkaldelse
af Statsministeren sammen til et Møde, og vælger ved Forholdstalsvalg af deres egen
Midte yderligere 34 til at indtræde i Rigstinget. De nærmere Regler fastsættes ved
Valgloven.
De af de nævnte Rigsdagsmænd, der herefter ikke overgaar i Rigstinget, udgør
Folketinget.
Den forenede Rigsdag afgør selv Gyldigheden af de stedfundne Valg samt,
hvorvidt der for noget Medlem foreligger Omstændigheder, der udelukker fra Valgbarhed.
De nærmere Regler vedrørende Stedfortræderes Indtræden i Rigsdagen og i de
to Ting ved Mandatledighed eller Orlov fastsættes ved Valgloven.
Den nugældende Grundlovs §§ 34—39 udgaar.
§ 34. (Nug. Grl. § 33).
Rigsdagens Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.
§ 40.
Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag efter den 1. November, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.
§ 42.
Rigsdagen er ukrænkelig.
Den, der antaster dens Sikkerhed eller Frihed, udsteder eller adlyder nogen
dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.
(Med Hensyn til den nugældende Grundlovs § 43 henvises til Forslagets § 50).
§ 43. (Ny Paragraf).
Udover, hvad der i øvrigt er fastsat i Grundloven, behandles i Den forenede
Rigsdag alene: Forslag om Ændringer i Grundloven, Lovforslag angaaende Regeringens
Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse og Beslutninger i
Henhold til herom gældende Lovgivning, Forslag til Finanslov, Tillægsbevillingslov og
midlertidig Bevillingslov, Forslag til Lov rnn Statslaan samt Statsregnskabet.
Under overordentlige Forhold kan Regeringen forelægge vigtige Oplysninger eller
Lovforslag for Den forenede Rigsdag til Behandling og Afgørelse. Saafremt Regeringen
fremsætter ønske derom, skal Forhandlingerne paa saadanne Møder være hemmelige.
I Den forenede Rigsdag behandles og afgøres endvidere de Lovforslag, om hvilke
Tingene efter sædvanlige Behandlinger ikke har kunnet opnaa Enighed.
Endelig behandles og afgøres i Den forenede Rigsdag Forslag til Udtalelser om
Misbilligelse af Regeringens Foranstaltninger eller Mistillid til Regeringen saa vel som
eventuelt Forslag om Overgang til Dagsordenen, fremsat under Behandlingen af Lov
forslag eller Forespørgsler i et af Tingene, i Overensstemmelse med det i §§ 50 og 61
anførte.
Den nugældende Grundlovs § 41 udgaar.
45.
Den forenede Rigsdag kan selv eller paa Foranledning af et af Tingene nedsætte
Kommissioner til at undersøge almenvigtige Sager. Kommissionerne er berettiget
til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som af
offentlige Myndigheder.
Rigsdagens Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal
og foretages af Den forenede Rigsdag.
Den nugældende Grundlovs § 46 flyttes hen efter Forslagets § 65.
§ 47.
Rigsdagssamlingens Aabning og Slutning finder Sted i Den forenede Rigsdag.
Ved hver ordentlig Rigsdags Aabning afgiver Statsministeren en Redegørelse
for Rigets almindelige Stilling og de af Regeringen paatænkte Foranstaltninger. Naar
Tingene er sat, fremlægges i Den forenede Rigsdag Statsregnskabet for det foregaaende
Finansaar, og en Redegørelse gives for Statens finansielle Stilling, hvorpaa en almindelig
Forhandling om Rigets Anliggender finder Sted.
Straks efter at Den forenede Rigsdag er sat, vælger den et Finansudvalg.
Senest den 15. Januar fremsættes Forslag til Finanslov for det følgende Finansaar.
Kan Behandlingen a Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke
ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til
en midlertidig Bevillingslov, ved hvilken den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede
Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for
Statshusholdningens uforstyrrede Førelse. Herved skal iagttages, at i intet Tilfælde de
enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede
ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger uden for den
regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at
holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende
overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes
Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans-
eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.
§ 48.
Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af
Rigsdagen, maa Skatterne ikke opkræves.
Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne
Finanslov eller i en af Rigsdagen vedtaget Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov.
I Tilfælde, hvor det efter Forholdene skønnes paakrævet at afholde en Udgift
paa forventet Efterbevilling, kan Regeringen indhente Tilslutning hertil hos Den forende Rigsdags Finansudvalg.
Den forenede Rigsdag vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskah og paaser, at samtlige Statens Indtægter er opført deri, og at ingen Udgift uden hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelt. Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.
Det aarlige Statsregnskab — med Revisorernes Bemærkninger — forelægges Den forenede Rigsdag til Beslutning.
Hvert af Rigsdagens Ting er, med de i § 43 angivne Undtagelser, berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende vedtage Love.
Saafremt der under Behandlingen fremsættes Forslag om Overgang til Dagsordenen, bestemmer Tinget ved almindelig Afstemning og tiden Forhandling, om dette Forslag skal overgaa til Behandling i Den forenede Rigsdag. Statsministeren eller den paagældende Minister kan dog altid forlange Behandlingen henvist til Den forenede Rigsdag.
Forinden et Lovforslag kan endelig vedtages, skal det have været underkastet tre Behandlinger i det Ting, i hvilket det først har været forelagt, og to Behandlinger i tiet andet Ting.
Lovforslag, der forelægges Den forenede Rigsdag, skal undergives tre Behandlinger i denne. Har et Lovforslag, der forelægges Den forenede Rigsdag, forinden været behandlet i de to Ting paa den i iste Stykke anførte Maade, udkræves dog kun een Behandling.
Naar et Lovforslag, efter at være behandlet i det Ting, i hvilket det først har været fremsat, oversendes til det andet Ting, bestemmer dette efter Forelæggelsen uden Forhandling, om Forslaget straks skal overgaa til Behandling og Afgørelse eller forinden skal drøftes i et Udvalg.
Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ikke Enighed, forelægges Lovforslaget i sin oprindelige Skikkelse eller med de Ændringer, som den paagældende Minister eller den Rigsdagsmand, der har fremsat Forslaget, har kunnet tiltræde, for Den forenede Rigsdag til endelig Afgørelse.
(Med Hensyn til den nugældende Grundlovs § 53 henvises til Forslagets § 33, næstsidste Stk.)I den ordentlige Rigsdagssamling kan intet Lovforslag fremsættes af Regeringen senere end den 15. Februar. Undtagelse herfra kan dog ske, naar særlige Forhold gør det paakrævet.
Hvis Statsministeren skønner, at en ufornøden Forsinkelse i Behandling af Lovforslag finder Sted i noget af Tingene, er han berettiget til at paatale dette i Den forenede Rigsdag, som derefter kan bestemme, at det paagældende Lovforslag skal optages til videre Behandling i vedkommende Ting eller i Den forenede Rigsdag.
Rigsdagsmændene er alene bundet ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
Tjenestemænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.
Det bestemmes nærmere ved Lov, i hvilket Omfang en Tjenestemand, som indtræder i Rigsdagen, skal eller kan fritages for at udføre den ham paahvllende Tjeneste, og hvilken Virkning en saadan Fritagelse skal have paa hans lønningsmæssige Forhold.
Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer drages til Ansvar uden for samme, medmindre det Ting, hvori Ytringerne er fremsat, meddeler Samtykke dertil. Er Ytringerne fremsat i Den forenede Rigsdag, udkræves dennes Samtykke.
Kommer en gyldig valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
Den forenede Rigsdag og de to Ting vælger hver en Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.
Den forenede Rigsdag kan kun tage Beslutning, naar over Halvdelen af Medlem merne er til Stede og deltager i Afstemningen. Tilsvarende Bestemmelse gælder for Rigsdagens to Ting.
Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, fremsætte Forespørgsler til Ministrene for at æske disses Forklaring.
Tinget afgør i hvert Tilfælde, om Sagen skal nyde Fremme. Saafremt Forespørgeren eller andre Medlemmer fremsætter Forslag om Overgang til Dagsordenen, bestemmer Tinget ved almindelig Afstemning og uden Forhandling, om Sagen skal overgaa til Behandling i Den forenede Rigsdag. Regeringen kan, saa snart Behandling er besluttet,
naar som helst forlange enhver saàdan Sag henvist til Behandling i Den forenede Rigsdag.Til Den forenede Rigsdag indgives Andragender, som vedrører de Sager, der i Grundloven er henvist til Behandling alene i Den forenede Rigsdag; dette maa kun ske gennem en Rigsdagsmand.
Andragender vedrørende alle andre Sager indgives til et af Rigsdagens Ting.
Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer.
Den forenede Rigsdags og Tingenes Møder er offentlige, jfr. dog § 43, Stk. 2. Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpaa henholdsvis Den forenede Rigsdag eller vedkommende Ting afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.
Den forenede Rigsdag og hvert af Tingene fastsætter hver for sit Vedkommende de nærmere Bestemmelser, som vedrører Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse.
Det af Den forenede Rigsdag nedsatte Finansudvalg forbliver bestaaende efter Samlingens Slutning indtil næste Samlings Aabning for i særlige Tilfælde at kunne raadspørges af Regeringen. Hvis Rigsdagen opløses, bliver Finansudvalget dog kun bestaaende indtil den Dag, fra hvilken Opløsningen regnes.
Der kan ved Lov tillægges særlige Udvalg, nedsat af Den forenede Rigsdag, en tilsvarende Beføjelse.
Folkeafstemninger til Prøvelse af Love og Lovforslag, der er endelig vedtaget af Rigsdagen, kan finde Sted under Iagttagelse af de i nærværende Paragraf og i Valgloven givne Regler.
Naar et Lovforslag er endelig vedtaget af Rigsdagen, kan to Femtedele af Rigsdagens Medlemmer i et Mode i Den forenede Rigsdag, der afholdes senest 3 Søgnedage efter Vedtagelsen af Lovforslaget, ved foretagen Afstemning begære Loven eller Lovforslaget prøvet ved Folkeafstemning. Meddelelse herom tilstilles snarest Statsministeren, og Folkeafstemningen iværksættes da tidligst 8 og senest 12 Sognedage herefter.
Endvidere skal Folkeafstemning finde Sted, saafremt mindst en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer paa samme Maade og inden for samme Frist som i Stk. 2 anført fremsætter Begæring derom, og denne inden for et Tidsrum, der begynder senest 6 Sognedage efter, at Begæringen er meddelt Statsministeren, og strækker sig over højst 6 Søgnedage, faar Tilslutning fra 15 pCt. af de Vælgere, der ved det nævnte Tidsrums Udløb er opført som valgberettiget paa Valglisterne. Folkeafstemningen iværksættes tidligst 8 og senest 12 Søgnedage efter Opgørelse af Vælgernes Tilkendegivelse.
Ved Folkeafstemningen stemmes for og imod Loven eller Lovforslaget. Til Lovens eller Lovforslagets Bortfald kræves, at et Flertal af de i Afstemningen deltagende Vælgere, dog mindst 35 pCt. af samtlige Vælgere, har stemt herfor.
Finanslove, Tillægsbevillingslove, midlertidige Bevillingslove, Normeringslove, Lønningslove, Indfødsretslove og Love om direkte og indirekte Skatter kan ikke under gives Folkeafstemning. Det samme gælder den i § 8, 1ste Punktum, omhandlede Lov saavel som de i § 18 nævnte Beslutninger, der maatte være i Lovs Form, medmindre det for disse sidste ved særlig Lov bestemmes, at saadan Afstemning skal finde Sted. For Grundlovsændringer gælder Reglerne i § 94.
Saafremt en Lov eller et Lovforslag bortfalder i Henhold til Folkeafstemning, ej heller kundgøres dette af Statsministeren uden unødigt Ophold. Fra Kundgørelsesdagen er Loven eller Lovforslaget bortfaldet.
Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves tiden ved Lov; ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes tiden ifølge Lov.
Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov. Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fast sættes Regler ved Lov.
Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Den forenede Rigsdag efter hvert Rigsdagsvalg blandt dens egne Medlemmer valgte Dommere. For hver af de valgte vælges der straks en Stedfortræder. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlem mer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de efter Forholdstallet sidst valgte Medlemmer af Rigsdagen. Retten vælger selv sin For mand af sin Midte.
Foretages nyt Valg til Rigsdagen, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Rigsdagen valgte Medlemmer deres Stude i Retten for denne Sags Vedkommende. Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.
Rigsretten paakender de af Kongen eller Den forenede Rigsdag mod Ministrene anlagte Sager samt Sager om Opløsning af politiske Foreninger, jfr. § 85.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Den forenede Rigsdag giver sit Samtykke dertil.
Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra Forvaltningen. Regler herom fastsættes ved Lov.
Efter hvert almindeligt Rigsdagsvalg, dog ikke Opløsningsvalg i Anledning af Grundlovsændringer, vælger Rigsdagen inden en Maaned efter sin Sammentræden en juridisk Sekretær, der henhører under Rigsdagens Præsidium.
Sekretæren skal for Rigsdagen behandle de til denne indgivne Andragender. Det paahviler ham dernæst at holde sig underrettet om Sager, der behandles af Domstolene, og som kan antages at være af Interesse for Rigsdagen.
Han afgiver inden hver Rigsdagssamlings Afslutning en Beretning til Rigsdagen om de Erfaringer, han har indvundet.
Præsidiets juridiske Sekretær kan ikke være Medlem af Rigsdagen. Hans Løn,
Beføjelser og Arbejdsomraade bliver at bestemme ved Lov.I Retsplejen gennemføres Offentlighed og Mundtlighed i videst mulige Omfang.
Det fastsættes ved Lov, i hvilke Sager og under hvilke Former Lægmænd skal medvirke i Strafferetsplejen.
Udenfor de i Strafferetsplejen omhandlede Tilfælde kan ingen dansk Borger, der behørigt opfylder sin Pligt til at bidrage til eget eller andres Underhold, ved Øvrighedsforanstaltning underkastes Frihedsberøvelse, medmindre Loven paa Grund af hans unge Alder eller Mangler ved hans legemlige eller sjælelige Tilstand hjemler saadant.
Enhver, der tages i Forvaring som sigtet for en Lovovertrædelse, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den paagældende ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis lian kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret.
Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Bøde eller Hæfte.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.
Spørgsmaalet om en fastsat Erstatnings Størrelse kan forelægges Højesteret, saafremt Regeringen skønner, at der foreligger saadanne ganske særlige Forhold, at en yderligere Prøvelse maa anses for ønskelig. Finder Højesteret, at foreliggende Omstændigheder gør det tvivlsomt, om den fastsatte Erstatning er passende, udpeger Retten særlige sagkyndige og uvildige Vurderingsmænd, hvis Afgørelse derefter er endelig.
Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer senest 12 Søgnedage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Rigsdagen har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag.
Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed.
Foreninger, der virker for en Omstyrtning af denne Grundlov eller for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved § 74, 77—78 og 84—86 tilsikrede Rettigheder, eller som virker ved eller søger at naa deres Maal ved Vold, Anstiftelse af Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende, kan af Regeringen kræves opløst ved Dom. Opløsningens Retsvirkninger bliver at fastsætte ved Lov.
Ingen Forening kan opløses ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag imod den til dens Opløsning.
Sager om Opløsning af politiske Foreninger bliver at anlægge ved Rigsretten.
Borgerne har Ret til at samle sig ubevæbnet. Forsamlinger under aaben Himmel maa iagttage de Forskrifter, som Politiet af Hensyn til den offentlige Orden maatte fastsætte, og kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. Alle offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære.
Intet Len, Stamhus. Fideikommisgods eller andet Familiefideikommis kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende Familiefideikommisser an overgaa til fri Ejendom.
Under i øvrigt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i §§ 17, 31 og 32 og er knyttet til dansk Indfødsret.
Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Rigsdagsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afstemning. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.
Dette Afsnit udgaar.
I den nugældende Grundlovs Bestemmelse er kun foretaget saadanne Ændringer, som skønnes nødvendige for at bringe Udtrykkene i bedre Overensstemmelse med Nutidens Sprogbrug.
Henvisningen til § 65 er slettet; det bemærkes, at Reglerne om ,,Den forenede Rigsdag” i Forslaget har et andet Indhold end i den nugældende Grundlov.
I denne Bestemmelse er „Folketinget“ ændret til „Den forenede Rigsdag“, idet man under Hensyn til den vigtige Stilling i Forfatningen, som Den forenede Rigsdag efter Forslaget indtager, har anset det for fornødent at tillægge denne Retten til at tiltale Ministrene for deres Embedsførelse.
De her foretagne Ændringer tilsigter i det væsentlige kun at føre Teksten à jour med d.e Betegnelser for de i Statstjeneste ansatte, der har faaet Lovkraft under den gældende Grundlov.
I denne Paragraf om Opløsning af Rigsdagen bestemmes det, at nye Valg skal finde Sted inden 2 Maaneder efter Opløsningen, og at Rigsdagen skal træde sammen senest en Maaned efter Valget.
Det foreslaas, at foreløbige Love skal forelægges Den forenede Rigsdag, hvorfor den nugældende Grundlovs Bestemmelse om, at foreløbige Love skal behandles først i Folketinget, er udgaaet.
Medens den nugældende Grundlov til Benaadning af en ved Rigsretten dømt Minister kun kræver Folketingets Samtykke givet ved almindelig Flertalsbeslutning, kræver den nye Affattelse som Betingelse for Benaadningen, at mere end tre Fjerdedele af Rigsdagens Medlemmer stemmer derfor.
I denne Paragraf er Rigsdagens Medlemstal samt Folketingets og Rigstingets Medlemstal fastsat; man har ment at burde foreslaa et noget lavere Medlemstal end hidtil.
Begrebet „Den forenede Rigsdag“ bestemmes her nærmere.
Bestemmelsen indeholder Regler for Valgret til Rigsdagen, derunder Valgrets alderens Fastsættelse til 23 Aar. Reglerne for Fortabelse af Valgret paa Grund af Umyndiggørelse, Konkurs, Frakendelse af borgerlige Rettigheder og Modtagelse af Fattighjælp er formuleret i Overensstemmelse med den nugældende kommunale Valglovs Regler. Det bemærkes, at et af Justitsministeriet nedsat Udvalg i April 1938 har afgivet en Betænkning om Fortabelse af borgerlige Rettigheder, i hvilken bl. a. foreslaas Ændringer i Grundlovens § 30—31 og 34—35 og i Lovene om Valg til Rigsdagen og om kommunale Valg.
Bestemmelsen svarer til den nugældende Grundlovs § 31, saaledes at Valgbarhedsalderen ligesom Valgretsalderen fremtidig bliver 23 Aar, og „Rigsdagen“ er traadt i Stedet for „Folketinget“.
Med Hensyn til denne Paragraf henvises til det i Betænkningen anførte. Stk. 2 og 3 er enslydende med de tilsvarende Stykker i den nugældende Grundlovs § 32. I nærværende Paragraf omhandles Vælgernes direkte Valg af 170 Rigsdagsmænd, Valg efter Landlister af 34 Medlemmer af Rigstinget og Færøernes Repræsentation i dette Ting, samt de 170 Rigsdagsmænds Valg af yderligere 34 Medlemmer af Rigstinget; de herefter tilbageværende 136 Medlemmer udgør Folketinget. Endelig fastsættes det, at Den forenede Rigsdag afgør Gyldigheden af samtlige Valg og Spørgsmaalet om Valgbarhed,
samt at Regler med Hensyn til Stedfortrædere fastsættes ved Vaigloven.Som Følge af den foreslaaede nye Rigsdagsordning udgaar disse. Bestemmelser vedrørende Landstinget.
Den Indtil for Folketingets Medlemmer gældende Valgperiode paa 4 Aar er foreslaaet fastsat for alle Rigsdagens Medlemmer.
Af Hensyn til Tilrettelægningen af Lovgivningsarbejdet foreslaas det, at Rigsdagen træder sammen den første Tirsdag efter 1. November i Stedet for som hidtil i Oktober.
I den nugældende Grundlovs Bestemmelse er i det væsentlige kun foretaget sproglige Ændringer; dog er „Sikkerhed“ og „Frihed“ ændret til „Sikkerhed eller Frihed“, idet Bestemmelsen formentlig maa ramme ogsaa den, som antaster enten Rigsdagens Sikkerhed alene eller dens Frihed alene. Den sidste Formulering er benyttet i § 113 i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930.
Det bestemmes i denne Paragraf, hvilke Sager der skal behandles i Den forenede Rigsdag, ligesom der gives Regler for Behandling og Forespørgsler og Dagsordener.
Det foreslaas, at den nugældende Grundlovs Bestemmelse om, at Tingene kan indgive Adresser til Kongen, hvilken Bestemmelse ikke har fundet Anvendelse i over 50 Aar, udgaar.
Det fastslaas i denne Bestemmelse, at alle Talg til Kommissioner og Hverv foretages af Den forenede Rigsdag, ligesom det bestemmes, at Kommissioner kun kan nedsættes efter Beslutning af Den forenede Rigsdag, medens hvert af Tingene kan tage Initiativet dertil.
Af systematiske Grunde har man anset det for rigtigst at flytte den nugældende Grundlovs § 46 hen efter Forslagets Bestemmelse om Folkeafstemninger i § 65 (sidst i Kapitel V).
Det grundlovfæstes her, at der af Den forenede Rigsdag skal nedsættes et Finansudvalg. Endvidere foreslaas det, at Finanslovens Forelæggelse udskydes, dog senest til 15. Januar, for at der derved kan haves bedre Overblik ved Afslutningen af Budgetlægningen. Den politiske Indledningsdebat i Rigsdagen tænkes ført paa Grundlag af Statsministerens Aabningstale, det fremlagte Statsregnskab og en Redegørelse fra Finansministeren.
Da Erfaringen viser, at det under forskellige Forhold kan være nødvendigt eller dog formaalstjenligt at afholde en Udgift, der ikke er særlig bevilget i Finansloven, eller som gaar ud over, hvad der var paaregnet, f. Eks. ved Fremskyndelse af Arbejde, har
- ) M. H. t. den nugældende Grundlovs § 43 henvises til Forslagets § 50. man ved en Tilføjelse til § 48 foreslaaet at grundlovfæste den bestaaende Praksis, hvorefter
Regeringen i saadanne Tilfælde søger Tilslutning hos Finansudvalget til Afholdelse af Udgiften.
I denne Paragraf er det foreslaaet, at Valget af Statsrevisorerne foretages af Den forenede Rigsdag, og at Statsregnskabet med Revisorernes Bemærkninger skal forelægges Den forenede Rigsdag til Beslutning.
Af Hensyn til Systematikken bør denne Gruudlovsbestemmelse flyttes hen sidst i Kapitel V efter den dertil flyttede § 46 i den nugældende Grundlov.
Man har i Kommissionen erholdt Oplysninger om det i § 50 omhandlede Forhold: Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet. Man har undladt at foreslaa Ændring til denne Paragraf, uden derfor at opgive Tanken om at se det givne Løfte opfyldt, idet Flertallet er enigt om, at der snarest muligt nedsættes et Udvalg til Overvejelse af en lovmæssig Ordning af Forholdet.
Denne Bestemmelse omhandler Tingenes Ret til — bortset fra, hvad der er fastsat
om Den forenede Rigsdags Omraade — at foreslaa og for deres Vedkommende at vedtage
Love. Endvidere fastsættes der Regler for Behandling af Forslag om Overgang til Dagsordenen,
der maatte blive stillet under et Lovforslags Behandling. De nævnte Forslag
skal af vedkommende Ting eller af Statsministeren eller den paagældende Minister kunne
forlanges henvist til Den forenede Rigsdag til Behandling.
I nærværende Paragraf foreslaas Regler for Behandling af Lovforslag, dels i Tingene, dels i Den forenede Rigsdag. For at undgaa ufornødent mange Behandlinger har man foreslaaet, at der kun skal være to Behandlinger i det Ting, som fra det andet Ting faar Forslaget oversendt efter endt Behandling dèr, samt at det Ting, hvortil et af det andet Ting vedtaget Lovforslag oversendes, straks efter Forelæggelsen uden For handling bestemmer, om Forslaget straks skal overgaa til Behandling og Afgørelse eller forinden gøres til Genstand for Udvalgsbehandling. Endvidere har man foreslaaet, at et Lovforslag, der, efter paa sædvanlig Maade at være behandlet i Tingene, forelægges Den forenede Rigsdag, kun skal undergives een Behandling i denne.
Paragraffens 1ste Punktum svarer til den nugældende Grundlovsbestemmelse. Hvis der herefter ikke i Tingene kan opnaas Enighed om et Lovforslag, foreslaas det, at Lovforslaget i sin oprindelige Skikkelse eller med de Ændringer, som deri paagældende Minister eller den Rigsdagsmand, der har fremsat Forslaget, kan tiltræde, forelægges Den forenede Rigsdag til endelig Afgørelse.
De i denne Paragraf foreslaaede Bestemmelser er nye. Først sættes der en almindelig Frist for Fremsættelse af Regeringsforslag, for saa vidt ikke særlige forhold gør sig gældende; dernæst gives der Adgang for Statsministeren til at paatale urimelig Forsinkelse af Sager og til eventuelt at foranledige de paagældende Sager optaget til videre Behandling.
- ) M. H. t. den nugældende Grundlovs § 53 henvises til Forslagets § 33, næstsidste Stk.
I en Tilføjelse til de hidtidige Bestemmelser er der her givet Løfte om en Lov, der skal ordne Forholdet for Tjenestemænd, der opnaar Valg til Rigsdagen.
De hidtidige Bestemmelser er suppleret med en Bestemmelse om, at Den forenede Rigsdags Samtykke udkræves, for at en Rigsdagsmand kan drages til Ansvar for Ytringer, fremsat i denne.
Medens 1ste Stykke ganske svarer til den nugældende Grundlovs § 57, har man udeladt dennes 2det Stykke, idet Reglerne for Valg til Rigsdagen ikke giver Mulighed for Afholdelse af Nyvalg for enkelte Rigsdagsmænd.
Det bestemmes her, at Den forenede Rigsdag saavel som hvert af Tingene vælger sit Præsidium; det udelukkes dog ikke herved, at samme Person samtidig kan være For mand eller Næstformand for Den forenede Rigsdag og for et af Tingene.
For Den forenede Rigsdag er her indføjet samme Bestemmelse som hidtil for Tingene gældende om, at det til gyldig Beslutning kræves, at over Halvdelen af Medlemmerne er til Stede og deltager i Afstemningen.
Det bestemmes i denne Paragraf, at Forespørgsler til Ministrene kan fremsættes i hvert af Rigsdagens Ting, men fremsættes der Forslag om Overgang til Dagsordenen. kan Forhandling og Afstemning herom overføres til Den forenede Rigsdag.
Med Hensyn til Andragender til Rigsdagen bestemmes det, at der til Den forenede Rigsdag kun maa indgives Andragender vedrørende Sager, der, i Grundloven er henvist til Behandling alene i Den forenede Rigsdag, medens Andragender vedrørende alle andre Sager maa indgives til et af Rigsdagens Ting.
Andragender til Den forenede Rigsdag maa kun indgives gennem en Rigsdags mand, og Andragender til et af Tingene maa kun indgivesgennemn et af det paagældende Tings Medlemmer.
Bestemmelsen svarer til den nugældende Grundlovs Bestemmelse med de nødvendige Tilføjelser om Den forenede Rigsdag og Henvisning til Undtagelsesbestemmelsen i § 43.
Her er kun gjort den nødvendige Tilføjelse med Hensyn til Den forenede Rigsdag.
Da det stadig har vist sig paakrævet at have et parlamentarisk Organ, som Ministrene kan raadspørge, naar Rigsdagen ikke er samlet, foreslaas det, at det af Den forenede Rigsdag valgte Finansudvalg kan raadspørges af Ministrene i dette Tidsrum; hvis Rigsdagen opløses, dog kun indtil den Dag, fra hvilken Opløsningen regnes.
Lignende Beføjelse til at fungere efter Samlingens Slutning kan ved Lov tillægges andre særlige Udvalg, som maatte blive valgt af Rigsdagen.
Denne Bestemmelse, der vedrører Den forenede Rigsdag i dens nuværende Skikkelse, udgaar, jfr. iøvrigt Forslagets §.30, 59 og 60.
Ved de her optagne Bestemmelser er der tilvejebragt Regler for Fremkaldelse af Folkeafstemninger angaaende Lovforslag, der foreligger endelig vedtaget af Rigsdagen eller endog underskrevet af Kongen. Der er efter Bestemmelsen to Muligheder for at faa iværksat sandan Afstemning, enten paa Begæring af et stort Mindretal i Rigsdagen (2⁄5) eller af mindst 1⁄3 af Rigsdagens Medlemmer med Tilslutning fra 15 pCt. af Vælgerne. En Række Love foreslaas undtaget fra Folkeafstemning.
Se Bemærkning til § 46. Bestemmelsen er uforandret.
Se Bemærkning til § 50. Bestemmelsen er uforandret.
Det foreslaas at bevare en Rigsret til Paadømmelse af Ministres Forseelser og andre særlige Sager, men saaledes, at Rigsdagens Medlemmer i denne fremgaar af Valg i Den forenede Rigsdag. Ved disse Valg foreslaas tillige straks valgt Stedfortrædere.
I denne Paragraf er foretaget de ved Ændringen i § 14 nødvendiggjorte Tilføjelser, hvorhos man til Afgørelse af Rigsretten foreslaar henvist Sager om Opløsning af politiske Foreninger, jfr. § 85.
Under Hensyn til den siden Grundloven skete Udvikling foreslaas Bestemmelsen formuleret derhen, at Retsplejen stedse skal holdes adskilt fra Forvaltningen.
Ved denne nye Bestemmelse foreslaas det, at Rigsdagen efter hvert almindeligt Rigsdagsvalg skal vælge en juridisk Sekretær, som foruden a.t behandle Andragender kan orientere Rigsdagen vedrørende Spørgsmaal, der behandles af Domstolene. Hans Løn, Beføjelser og Arbejdsomraade skal fastsættes ved Lov.
Det har været drøftet, om der ikke ved en Tilføjelse til denne Paragraf kunde tilvejebringes en udtrykkelig Bestemmelse i Grundloven med Hensyn til det gamle Stridsspørgsmaal om Domstolenes Prøvelsesret med Hensyn til Loves Grundlovsmæssighed.
Det har imidlertid vist sig, at der herom hersker stærkt delte Meninger, idet Repræsentanterne for Det konservative Folkeparti har udtalt sig for Provelsesretten, medens man fra Regeringspartiernes Side har fastholdt den Opfattelse, at en saadan udtrykkelig Bestemmelse maatte være i Overensstemmelse med de Synspunkter, der er fremført af den nuværende Justitsminister paa Rigsdagen i Samlingen 1925—26, Folketingets Forhandlinger Sp. 4706, jfr. ogsaa fhv. Justitsminister Zahle, sammesteds Sp. 4633 ff.
Fra Justitsministerens Side har det været forsøgt at naa til Enighed gennem en Ordning, der udelukker Prøvelsesretten, hvor Lovgivningsmagtens Opmærksomhed under et Forslags Behandling har været henledt paa Spørgsmaalet om det forfatningsmæssige Karakter, og der saaledes ved dets Gennemførelse — direkte eller indirekte — er taget Stilling dertil, medens man, hvor Spørgsmaalet maatte være undgaaet Lovgiverens opmærksomhed — altsaa særligt, hvor det drejer sig om enkelte Forskrifter inden for en større Sammenhæng — eller det dog ikke har været drøftet, maaske fordi man netop paa Grund af Sagens indviklede Beskaffenhed har ønskèt at henlægge den endelige Afgørelse til Domstolene holder Adgangen aaben for disse til at tage Sagen op.
Dette kundee ske ved, at der til nuværende § 70 som nyt Stykke 2 og 3 føjedes:
„Det paahviler Rigsdagens (Tingenes) Formand (Formænd) at paase. At et Lovforslag ikke ved dets Vedtagelse indeholder Bestemmelser, der strider mod Grundloven.
Spørgsmaalet om en Lovs Gruudlovsmæssighed kan dog kun unddrages Domstolenes Prøvelsesret, saafremt det har været drøftet under Lovforslagets Behandling paa Rigsdagen, uden at Afstemning derom er forlangt, eller Spørgsmaalet ved en derom foretaget særskilt Afstemning er besvaret bekræftende.”
Som Følge af den ovennævnte Forskel i selve den principielle Opfattelse har der imidlertid ikke kunnet opnaas fornøden Tilslutning hertil, hverken fra Det konservative Folkepartis eller fra Regeringspartiernes Side.
De her foretagne Ændringer skyldes den efter Grundloven stedfundne Udvikling paa dette Lovgivningsomraade.
Der har i Kommissionen været forhandlet om Ophævelse eller Ændring af Grundlovens § 73, men herom er der ikke opnaaet Enighed. Der er imidlertid Enighed om, at Lovgivning om Folkekirkens forfatningsmæssige Stilling ikke bør ske, uden at Lejlighed er givet de bestaaende kirkelige Organer til at udtale sig om denne Lovgivning. Paa given Foranledning er det desuden udtalt fra alle Sider, at de Midler og Indtægter, der er tillagt Folkekirken, ikke tænkes formindsket, medmindre saadant ved Lovgivningen om Folkekirkens Forhold maatte blive bestemt.
„ Det ny tilføjede Stk. 1 sigter paa at værne Borgerne imod Frihedsberøvelse ad administrativ Vej — altsaa bortset fra Forholdsregler som det endnu forekommende „Gældsfængsel“, der iværksættes paa Grundlag af en Rets (Fogeds) Kendelse — uden dog at lægge Hindringer i Vejen for paakrævede Foranstaltninger som Inddrivelse og Sikring af Underholdsbidrag, Børneværn, Sindssyge- og Aandssvageforsorg, Karantæneforholdsregler og lignende til Værn mod Udbredelse af smitsomme Sygdomme eller til Sikring af Udlændinges Tilstedeværelse, indtil Udvisning kan finde Sted, jfr. Fremmedlovens § 14.
Ved Affattelsen af Forslagets Stk. 2 har man ønsket at tydeliggøre, at Reglen om Fremstilling for en Dommer ikke blot finder Anvendelse, hvor vedkommende Strafforfølgning skal fremmes her i Landet, men ogsaa, hvor den paagældende skal udleveres til fremmed Stat.
Det foreslaas, at Spørgsmaalet om en Erstatningssums Størrelse ved en foretagen Ekspropriation kan forelægges Højesteret, saafremt Regeringen skønner, at der foreligger sandanne ganske særlige Forhold, at en yderligere Prøvelse maa anses for ønskelig. Højesteret kan da, saafremt Retten finder, at foreliggende Omstændigheder gør det tvivlsomt, om den fastsatte Erstatning er passende, udpege særlige sagkyndige og uvildige Vurderingsmænd, hvis Afgørelse derefter er endelig.
Medens 1ste Stykke gentager den gældende Regel om Borgernes Adgang til uden forudgaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt øjemed, tilsigter 2det Stykke at fastglaa, at der kan være Foreninger af en saadan Karakter, at det er rimeligt i selve Forfatningen at foreskrive, at de af Regeringen skal kunne kræves opløst ved Dom. Dette gælder dels, hvor Foreningen virker for en Omstyrtning af selve Forfatningen, altsaa en Ændring af denne ved voldelige eller lignende retsstridige Midler, eller søger at naa sit Maal ved strafbar Paavirkning af Medborgerne, men ogsaa, hvor den — omend ad sædvanlig forfatningsmæssig Vej — vil virke for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogle af de Rettigheder, der — som Trosfrihed, Trykkefrihed, Forenings- og Forsamlingsfrihed — maa betragtes som umistelige i ethvert demokratisk Samfund.
Siden Menneskerettighedernes Erklæring i 1789 har de deri indeholdte Synspunkter om Borgerfrihed afgivet Grundlag for hele den paafølgende Kulturudvikling uden Indsigelser eller Angreb fra noget betydende Hold; og da det maa anses for uden for al Tvivl, at der i det danske Folk er Enighed om, at dette Kulturgrundlag til enhver Tid maa fastholdes, findes det rigtigt i Landets Forfatning at skabe et Værn for disse Borgernes Frihedsrettigheder.
Ved Udformningen af disse Regler har man særligt haft for øje, at ogsaa de Foreninger, der mere i det skjulte søger at virke gennem Ophidselse til og Anstiftelse af en voldelig Adfærd mod andre, bør kunne rammes. Om man i andre Tilfælde skrider til Sagsanlæg til Opløsning af en Forening, vil derimod i højere Grad bero paa et Skøn, men den nyindføjede Regel afgiver naturligvis ikke Grundlag for en Modsætningsslutning om, at alle andre Foreninger end de der nævnte ubetinget skulde være lovlige. I øvrigt vil i det første og det tredie af de særligt fremhævede Tilfælde Dannelsen af Foreninger eller Deltagelse deri hyppigt kunne rammes allerede efter den gældende Straffelovgivning, men det er fundet rigtigt i Paragraffen yderligere at optage Bestemmelse om, at Opløsningens Retsvirkninger overhovedet bliver at fastsætte ved Lov, derunder eventuelt ved Tilføjelse til Straffeloven. I øvrigt gentages blot de gældende Regler med Tilføjelse af Bestemmelsen om Henlæggelse af visse Sager til Rigsretten.
Der er fuld Enighed i Kommissionen om Borgernes Ret til at forsamle sig, men det erkendes ogsaa, at den offentlige Fred og Sikkerhed kan gøre politimæssige Foranstaltninger nødvendige, særlig naar det drejer sig om Forsamlinger under aaben Himmel. Politiet maa, naar der er Fare for Uorden, kunne forbyde Møders Afholdelse paa visse Pladser, men i saa Tilfælde maa Forbudet i Almindelighed omfatte alle Forsamlinger og kun være begrundet i politimæssige Hensyn.
Den hidtil bestaaende § 88 foreslaas ikke forandret, da det forlængst er erkendt, at Samfundet kan paalægge Borgerne andre Forpligtelser end dem, der direkte er omtalt i denne Paragraf.
Der er Enighed om, at der fremdeles ved Lov kan gives Bestemmelser om Borgernes Pligt til at paatage sig offentlige Hverv og til at yde personlige Tjenester, enten det drejer sig om almene Landsinteresser eller sandanne Uddannelsesformaal, som disse forudsætter.
Man har anset det for rettest her tillige at have en Bestemmelse om Familiefideikommisser, som udelukkende er baseret paa Kapital, der ikke er anbragt i Jordegods. Der synes ikke at være Grund til, at Kapitaler paa denne Maade skulde kunne baandlægges ud i Fremtiden til et specielt Formaal.
Her er alene foretaget de efter Forslaget fornødne Ændringer i de citerede Paragraffer.
I denne Paragraf er kun foretaget de ved de forandrede Bestemmelser om Rigs dagen nodvendiggjorte Ændringer.
Det foreslaas, at dette Afsnit helt udgaar; de to første Bestemmelser var kun Overgangsbestemmelser i Anledning af Genforeningen med de sønderjydske Landsdele; den sidstnævnte Bestemmelse om Rettergangsmaaden ved Rigsretten skønnes ufornøden.
- ↑ Hvor intet andet er anført ved den enkelte Paragraf, indeholder denne Ændringer til den med samme Tal betegnede Paragraf i den nugældende Grundlov.
Saafremt Indholdet af en Paragraf i den nugældende Grundlov helt udgaar, er dette udtrykkelig anført i Teksten. Det samme gælder ved Flytning af en nugældende Bestemmelse til et helt andet Sted i Forslaget. I andre Tilfælde af Forskydning af den nugældende Grundlovs Paragraffer er Grundlovens Betegnelse for vedkommende Paragraf anført i Parentes efter Forslagets Paragrafbetegnelse.
Hvor en Paragraf med helt nyt Indhold er indskudt saaledes, at den har indtaget en nugældende Paragrafs Plads i Rækken, er der i en Parentes tilføjet: „Ny Paragraf“. Andre indskud er betegnet ved Gentagelse af den foregaaende Paragrafs Betegnelse med Tilføjelse af „b“, henholdsvis „c“.