Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937/Bilag 2

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

A-S J. H. SCHULTZ København


Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf/1 68-92

PD-icon.svg Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.

 Bilag 2. 



Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med Ændringer at 10. September 1920.
Grundloven ændret efter Forslaget.[1])
I.
I.
§ 1.
§ 1.
 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arveig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I. og II. fastsatte.  Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arveig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I. og II. fastsatte.
§ 2.
§ 2.
 Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.  Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.
§ 3.
§ 3.
 Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.  Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.
II.
II.
§ 4.
§ 4.
 Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre Lande.  Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre Lande.
§ 5.
§ 5.
 Kongen skal hare til den evangelisk-lutherske Kirke.  Kongen skal hare til den evangelisk-lutherske Kirke.
§ 6.
§ 6.
 Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder om de kongelige Prinser.  Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder om de kongelige Prinser.
§ 7.
§ 7.
 Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet en højtidelig Forsikring om ubrødelig at ville holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Tronskiftet afgive denne Forsikring, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger afgivet denne Forsikring, tiltræder han umiddelbart ved Tronskiftet Regeringen.  Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet en højtidelig Forsikring om ubrødelig at ville holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes to ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i dennes Arkiv, den anden tilstilles Rigsarkivet til Opbevaring. Kan Kongen paa Grund af Fraværelse eller af andre Aarsager ikke umiddelbart ved Tronskiftet afgive denne Forsikring, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger afgivet Forsikringen, tiltræder han umiddelbart ved Tronskiftet Regeringen.
§ 8.
§ 8.
 Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.  Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger Den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.
§ 9.
§ 9.
 Statens Ydelse til Kongen bestemmes hans Regeringstid ved Lov. Ved denne for fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.
 Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld.
 Statens Ydelse til Kongen bestemmes hans Regeringstid ved Lov. Ved denne for fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.
 Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld.
§ 10.
§ 10.
 For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes uden for Riget.  For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes uden for Riget.
III.
III.
§ 11.
§ 11.
 Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre.  Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed byer alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre.
§ 12.
§ 12.
 Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov.  Kongen er anvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov.
§ 13.
§ 13.
 Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.  Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.
§ 14.
§ 14.
 Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.  Ministrene kan af Kongen eller Den forenede Rigsdag tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.
§ 15.
§ 15.
 Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 nævnte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.  Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 ommeldte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.
§ 16.
§ 16.
 Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.  Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan ban lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.
§ 17.
§ 17.
 Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
 Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven.
 Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.
 Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd foruden den i § 71 fastsatte bestemmes ved Lov.
 Nærmere Regler om Besættelse af Tjenestemandsstillinger fastsættes ved Lov. Ingen kan ansættes som Tjenestemand uden at have dansk Indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af Kongen, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
 Om Afskedigelse, Forflyttelse og Pensionering af Tjenestemænd fastsættes Regler ved Lov, jfr. dog herved § 68.
 De af Kongen udnævnte Tjenestemænd kan forflyttes uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved taber i Lønningsindtægt, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse eller Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Tjenestemænd, foruden den i § 68 fastsatte, bestemmes ved Lov.
§ 18.
§ 18.
 Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke eridære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller Handelstraktater, afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.  Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke erklære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller Handelstraktater, afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.
§ 19.
§ 19.
 Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar, og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Bette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter.  Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 41 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter.
§ 20.
§ 20.
 Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse.  Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse.
§ 21.
§ 21.
Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling.  Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens nægte ordentlige Samling.
§ 22.
§ 22.
 Kongen kan opløse Folketinget.
 Om Opløsningen af Landstinget gælder følgende:
 Naar Folketinget har vedtaget et Lovforslag og mindst tre Maaneder inden en Rigsdagssamlings Slutning oversendt det til Landstinget, men Landstinget ikke har vedtaget dette Forslag, og der heller ikke opnaas en ligelydende Vedtagelse i Tingene, efter at et Fællesudvalg har afgivet Indstilling derom, og naar dernæst Folketinget efter debtes Fornyelse gennem et paa Grund af Valgperiodens Udløb foretaget almindeligt Valg vedtager Forslaget uforandret paa en ordentlig Rigsdagssamling og paa ny oversender det til Landstinget indenfor den ovennævnte Tidsfrist, kan Kongen, hvis der da ikke opnaas Enighed mellem de to Ting om Forslaget, opløse Landstinget. — I øvrigt kan Landstinget kun opløses i Tilfælde af Grundlovsforandring (jfr. § 94).
 Opløses et af Tingene, naar Rigsdagen er samlet, skal det andet Tings Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen igen træder sammen. Dette skal ske inden to Maaneder efter Opløsningen.
 Kongen kan opløse Rigsdagen. Nye Valg skal afholdes inden to Maaneder efter Opløsningen, og Rigsdagen skal træde sammen senest een Maaned efter, at Valgene har fundt Sted.
§ 23.
§ 23.
 Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.  Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.
§ 24.
§ 24.
 Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 94).  Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling er det bortfaldet (jfr. dog § 91).
§ 25.
§ 25.
 I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges denne, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først i Folketinget.  I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges Den forenede Rigsdag, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder.
§ 26.
§ 26.
 Kongen kan benaade og give Amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.  Kongen kan benaade og give Anmesti. For Straffe, idømt af Rigsretten kan Ministre kun benaades, saafremt mere end tre Fjerdedele af Rigsdagens Medlemmer i et Møde i Den forenede Rigsdag stemmer derfor.
§ 27.
§ 27.
 Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, oxn enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.  Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regegeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.
§ 28.
§ 28.
 Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven.  Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven.
IV.
IV.
§ 29.
§ 29.
 Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget.  Rigsdagen bestaar af 205 Medlemmer. Den deles i Overensstemmelse med de i § 33 indeholdte Forskrifter i et Folketing med 136 Medlemmer og et Rigsting med 69 Medlemmer.
§ 30.
 Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Tingenes Medlemmer i een Forsamling.
§ 30.
§ 31.
 Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:
a) ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning,
b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,
c) er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse.
 Valgret til Rigsdagen har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, er fyldt 23 Aar og har fast Bopæl i Landet, med mindre vedkommende:
a) ved Dom er frakendt de borgerlige Rettigheder uden at have generhvervet disse eller ved en før 1. Januar 1933 afsagt Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning,
b) er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Umyndiggørelse eller Konkurs,
c) nyder eller har nydt offentlig Understøttelse, som i Henhold til Lovgivningen betragtes som Fattighjælp, og hvis valgretsfortabende Virkning efter de til enhver Tid gældende Regler ikke er bortfaldet.
§ 31.
§ 32.
 Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har Valgret til dette.  Valgbar til Rigsdagen er enhver, som i Henhold til § 31 har Valgret til denne.
§ 32.
§ 33.
 Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven, men maa ikke overstige 152.
 Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandslaedse.
 Ved Kredsinddeing skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed.
 Af Rigsdagens Medlemmer vælges 170 umiddelbart af de valgberettigede.
 Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandslaedse.
 Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed.
 Paa Grundlag af den ved Rigsdagsvalget stedfundne Stemmeafgivning vælges derefter — efter Forholdstal og i Overensstemmelse med de herom nærmere i Valgloven fastsatte Regler — blandt valgbare, der er opført paa særlige, før Rigsdagsvalget offentliggjorte Lister, affattet af de Partier, der var repræsenteret paa den afgaaede Rigsdag, og af de Vælgergrupper, der i Henhold til Valgloven deltager i Rigsdagsvalget med Ret til at opnaa Tillægsmandater, 34 til at indtræde i Rigstinget. Listerne maa ikke omfatte Personer, der opstilles i Kredsene som Kandidater ved det nævnte Rigsdagsvalg. De paagældende udpeges i den Rækkefølge, i hvilken de er opført paa Listerne. De til Rigsdagsvalget i Kredsene opstillede Kandidater skal forud for Valget efter de i Valgloven givne Regler opgive, hvilken af de her nævnte Lister de slutter sig til, hvorefter de Stemmer, hvert Partis eller Vælgergruppes Kandidater har opnaaet, opføres som faldet paa den Liste, til hvilken de i Kredsene opstillede Kandidater har sluttet sig.
 Endelig vælger de folkevalgte Medlemmer af Færøernes Lagting 1 Medlem af Rigstinget.
 Snarest efter Rigsdagsvalget træder de 170 umiddelbart valgte efter Indkaldelse af Statsministeren sammen til et Møde, og vælger ved Forholdstalsvalg af deres egen Midte yderligere 34 til at indtræde i Rigstinget. De nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.
 De af de nævnte Rigsdagsmænd, der herefter ikke overgaar i Rigstinget, udgør Folketinget.
 Den forenede Rigsdag afgør selv Gyldigheden af de stedfundne Valg samt, hvorvidt

der for noget Medlem foreligger Omstændigheder, der udelukker fra Valgbarhed.
 De nærmere Regler vedrørende Stedfortræderes Indtræden i Rigsdagen og i de to Ting ved Mandatledighed eller Orlov fastsættes ved Valgloven.

§ 33.
§ 34.
 Folketingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.  Rigsdagens Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.
§ 34.
 Valgret til Landstinget bar enhver Folketingsvælger, som bar fyldt sit 35te Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.
§ 35.
 Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette, naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.
 Til Valgbarhed for de 19 landstingsvalgte Medlemmer af Landstinget, jfr. § 36, kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun at de opfylder de øvrige Betingelser for Valgret til Landstinget.
§ 36.
 Antallet af Landstingets Medlemmer maa ikke overstige 78.
 10 vælges i København med Frederiksberg, indtil 48 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm og 1 paa Færøerne. 19 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. § 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.
 Endelig Bestemmelse om Antallet af Landstingets Medlemmer og de nærmere Regler for disses Valg fastsættes ved Valgloven.
§ 37.
 Landstingets Medlemmer vælges udenfor Færøerne af Valgmænd ved Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages Valget af en Valgforsamling, bestaaende af Lagtingets folkevalgte Medlemmer.
 Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene.
§ 38.
 Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og Færøerne fastsættes ved Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt Landstingskreds og i de nævnte Landstingskredse tilsammen.
§ 39.
 Landstingets Medlemmer vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen eller saa nær som muligt Halvdelen af de folkevalgte afgaar hvert 4de Aar. De 19 landstingsvalgte Medlemmer afgaar alle pan een Gang efter 8 Aars Forløb
 Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer.
V.
V.
§ 40.
§ 35.
 Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.  Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag efter den 1. November, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.
§ 41.
§ 36.
 Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde den pan et andet Sted i Riget.  Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen dog sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.
§ 42.
§ 37.
 Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.  Rigsdagen er ukrænkelig.
 Den, der antaster dens Sikkerhed eller Frihed, udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.
§ 38.
 Udover, hvad der i øvrigt er fastsat i Grundloven, behandles i Den forenede Rigs dag alene: Forslag om Ændringer i Grundloven, Lovforslag angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse og Beslutninger i Henhold til herom gældende Lovgivning, Forslag til Finanslov, Tillægsbevillingslov og midlertidig Bevillingslov, Forslag til Lov om Statslaan samt Statsregnskabet
 Under overordentlige Forhold kan Regeringen forelægge vigtige Oplysninger eller Lovforslag for Den forenede Rigsdag til Behandling og Afgørelse. Saafremt Regeringen fremsætter ønske derom, skal Forhandlingerne paa saadanne Møder være hemmelige.
 I Den forenede Rigsdag behandles og afgøres endvidere de Lovforslag, om hvilke Tingene efter sædvanlige Behandlinger ikke har kunnet opnaa Enighed.
 Endelig behandles og afgøres i Den forenede Rigsdag Forslag til Udtalelser om Misbilligelse af Regeringens Foranstaltninger eller Mistillid til Regeringen saa vel som eventuelt Forslag om Overgang til Dagsordenen, fremsat under Behandlingen af Lovforslag eller Forespørgsler i et af Tingene, i Overensstemmelse med det i § 43 og 54 anførte.
§ 43.
 Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende at vedtage Love.
§ 44.
 Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen.
§ 45.
§ 39.
 Hvert af Tingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som af offentlige Myndigheder.
 Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting repræsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade.
 Den forenede Rigsdag kan selv eller paa Foranledning af et af Tingene nedsætte Kommissioner til at undersøge almenvigtige Sager. Kommissionerne er berettiget til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som af offentlige Myndigheder.
 Rigsdagens Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal og foretages af Den forenede Rigsdag.
§ 46.
 Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov; ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.
§ 47.
§ 40.
 Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter, at samme er sat, fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
 Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller tid over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.
 Forslag til Finanslove, Tillægsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget.
 Rigsdagssamlingens Aabning og Slutning finder Sted i Den forenede Rigsdag.
 Ved hver ordentlig Rigsdags Aabning afgiver Statsministeren en Redegørelse for Rigets almindelige Stilling og de af Regeringen paatænkte Foranstaltninger. Naar Tingene er sat, fremlægges i Den forenede Rigsdag Statsregnskabet for det foregaaende Finansaar, og en Redegørelse gives for Statens finansielle Stilling, hvorpaa en almindelig Forhandling om Rigets Anliggender finder Sted.
 Straks efter at Den forenede Rigsdag er sat vælger den et Finansudvalg.
 Senest den 15. Januar fremsættes Forslag til Finanslov for det følgende Finansaar.
 Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, ved hvilken den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse. Herved skal iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger uden for den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.
§ 48.
§ 41.
 Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en af Rigsdagen vedtagen Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov.  Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ikke opkræves.
 Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en af Rigsdagen vedtaget Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov. I Tilfælde, hvor det efter Forholdene skønnes paakrævet at afholde en Udgift paa forventet Efterbevilling, kan Regeringen indhente Tilslutning hertil hos Den forenede Rigsdags Finansudvalg.
§ 49.
§ 42.
 Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri er opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte. — Det aarlige Statsregnskab — med Revisorernes Bemærkninger — forelægges derefter Rigsdagen, som med. Hensyn til samme tager Beslutning.
 Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.
 Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnævner hvert Ting 15 Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget.
 Den forenede Rigsdag vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter er opført deri, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelt. Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.
 Det aarlige Statsregnskab med Revisorernes Bemærkninger forelægges Den forenede Rigsdag til Beslutning.
§ 50.
 Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.
 Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fast sættes Regler ved Lov.
§ 43.
 Hvert af Rigsdagens Ting er, med de i § 38 angivne Undtagelser, berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende vedtage Love.
 Saafremt der under Behandlingen fremsættes Forslag om Overgang til Dagsordenen, bestemmer Tinget ved almindelig Afstemning og tiden Forhandling, om dette Forslag skal overgaa til Bebandling i Den forenede Rigsdag. Statsministeren eller den paagældende Minister kan dog altid forlange Behandlingen henvist til Den forenede Rigdag.
§ 51.
§ 44.
 Intet Lovforslag kan endelig vedtages,forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget.  Forinden et Lovforslag kan endelig vedtages, skal det have været underkastet tre Behandlinger i det Ting, i hvilket det først har været forelagt, og to Behandlinger i det andet Ting.
 Lovforslag, der forelægges Den forenede Rigsdag, skal undergives tre Behandlinger i denne. Har et Lovforslag, der forelægges Den forenede Rigsdag, forinden været behandlet i de to Ting paa den i 1ste Stykke anførte Maade, udkræves dog kun een Behandling.
 Naar et Lovforslag, efter at være behandlet i det Ting, i hvilket det først har været fremsat, oversendes til det andet Ting, bestemmer dette efter Forelæggelsen uden Forhandling, om Forslaget straks skal overgaa til Behandling og Afgørelse eller forinden skal drøftes i et Udvalg.
§ 52.
§ 45.
 Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnævne et lige stort Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig.  Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ikke Enighed, forelægges Lovforslaget i sin oprindelige Skikkelse eller med de Ændringer, som den paagældende Minister eller den Rigsdagsmand, der har fremsat Forslaget, har kunnet tiltræde, for Den forenede Rigsdag til endelig Afgørelse.
§ 53.
 Hvert af tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.
§ 46.
 I den ordentlige Rigsdagssamling kan intet Lovforslag fremsættes af Regeringen senere end den 15. Februar. Undtagelse herfra kan dog ske, naar særlige Forhold gør det paakrævet.
 Hvis Statsministeren skønner, at en ufornøden Forsinkelse i Behandling af Lovforslag finder Sted i noget af Tingene, er han berettiget til at paatale dette i Den forenede Rigsdag, som derefter kan bestemme, at det paagældende Lovforslag skal optages til videre Behandling i vedkommende Ting eller i Den forenede Rigsdag.
§ 54.
§ 47.
 Ethvert nyt Medlem afgiver, naar hans Valg er godkendt, en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.  Ethvert nyt Medlem afgiver, naar hans Valg er godkendt, en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
§ 55.
§ 48.
 Rigsdagsmændene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
 Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.
 Rigsdagsmændene er alene bundet ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
 Tjenestemænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.
 Det bestemmes nærmere ved Lov, i hvilket Omfang en Tjenestemand, som ind træder i Rigsdagen, skal eller kan fritages for at udføre den ham paahvilende Tjeneste, og hvilken Virkning en saadan Fritagelse skal have paa hans lønningsmæssige Forhold.
§ 56.
§ 49.
 Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar uden for samme.  Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer drages til Ansvar udenfor samme, medmindre det Ting, hvori Ytringerne er fremsat, meddeler Samtykke dertil. Er Ytringerne fremsat i Den forenede Rigsdag, udkræves dennes Samtykke.
§ 57.
§ 50.
 Kommer en gyldig valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
 Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg.
 Kommer en gyldig valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
§ 58.
§ 51.
 Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd.  Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd.
§ 59.
§ 52.
 Hvert Ting vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.  Den forenede Rigsdag og de to Ting vælger hver en Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.
§ 60.
§ 53.
 Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning. naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen.  Den forenede Rigsdag kan kun tage Beslutning, naar over Halvdelen af Medlemmerne er til Stede og deltager i Afstemningen.
 Tilsvarende Bestemmelse gælder for Rigsdagens to Ting.
§ 61.
§ 54.
 Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring.  Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, fremsætte Forespørgsler til Ministrene for at æske disses Forklaring.
 Tinget afgør i hvert Tilfælde, om Sagenskal nyde Fremme. Saafremt Forespørgeren eller andre Medlemmer fremsætter Forslag om Overgang til Dagsordenen, bestemmer Tinget ved almindelig Afstemning og uden Forhandling, om Sagen skal overgaa til Behandling i Den forenede Rigsdag. Regeringen kan, saa snart Behandling er besluttet, naar som helst forlange enhver saadan Sag henvist til Behandling i Den forenede Rigsdag.
§ 62.
§ 55.
 Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer.  Til Den forenede Rigsdag indgives Andragender, som vedrører de Sager, der i Grundloven er henvist til Behandling alene i Den forenede Rigsdag; dette maa kun ske gennem en Rigsdagsmand.
 Andragender vedrørende alle andre Sager indgives til et af Rigsdagens Ting.
 Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer.
§ 63.
§ 56.
 Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.  Den forenede Rigsdags og Tingenes Møder er offentlige, jfr. dog § 38, Stk. 2. Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer kan dog for lange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpaa henholdsvis Den forenede Rigsdag eller vedkommende Ting afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.
§ 64.
§ 57.
 Hvert af Tingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.  Den forenede Rigsdag og hvert af Tingene fastsætter hver for sit Vedkommende de nærmere Bestemmelser, som vedrører Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse.
§ 58.
 Det af Den forenede Rigsdag nedsatte Finansudvalg forbliver bestaaende efter Samlingens Slutning indtil næste Samlings Aabning for i særlige Tilfælde at kunne raadspørges af Regeringen. Hvis Rigsdagen opløses, bliver Finansudvalget dog kun bestaaende indtil den Dag, fra hvilken Opløsningen regnes.
 Der kan ved Lov tillægges særlige Udvalg, nedsat af Den forenede Rigsdag, en tilsvarende Beføjelse.
§ 65.
 Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folketinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter i øvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen.
§ 59.
 Folkeafstemninger til Prøvelse af Love og Lovforslag, der er endelig vedtaget af Rigsdagen, kan finde Sted under Iagttagelseaf de i nærværende Paragraf og i Valgloven givne Regler.
 Naar et Lovforslag er endelig vedtaget af Rigsdagen, kan to Femtedele af Rigsdagens Medlemmer i et Møde i Den forenede Rigsdag, der afholdes senest 3 Søgnedage

efter Vedtagelsen af Lovforslaget, ved foretagen Afstemning begære Loven eller Lovforslaget prøvet ved Folkeafstemning. Meddelelse herom tilstilles snarest Statsministeren, og Folkeafstemningen iværksættes da tidligst 8 og senest 12 Søgnedage herefter.
 Endvidere skal Folkeafstemning finde Sted, saafremt mindst en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer paa samme Maade og indenfor samme Frist som i Stk. 2 anført fremsætter Begæring derom, og denne inden for et Tidsrum, der begynder senest 6 Søgnedage efter, at Begæringen er meddelt Statsministeren, og strækker sig over højst 6 Søgnedage, faar Tilslutning fra 15 pCt. af de Vælgere, der ved det nævnte Tidsrums Udløb er opført som valgberettiget paa Valglisterne. Folkeafstemningen iværksættes tidligst 8 og senest 12 Søgnedage efter Opgørelse af Vælgernes Tilkendegivelse.
 Ved Folkeafstemningen stemmes for og imod Loven eller Lovforslaget. Til Lovens eller Lovforslagets Bortfald kræves, at et Flertal af de i Afstemningen deltagende Vælgere, dog mindst 35 pCt. af samtlige Vælgere, har stemt derfor.
 Finanslove, Tillægsbevillingslove, midlertidige Bevillingslove, Normeringslove, Lønningslove, Indfødsretslove og Love om direkte og indirekte Skatter kan ikke undergives Folkeafstemning. Det samme gælder den i § 8, 1ste Punktum, omhandlede Lov saa vel som de i § 18 nævnte Beslutninger, der maatte være i Lovs Form, medmindre det for disse sidste ved særlig Lov bestemmes, at saadan Afstemning skal finde Sted. For Grundlovsændringer gælder Reglerne i § 91.
 Saafremt en Lov eller et Lovforslag bortfalder i Henhold til Folkeafstemning, kundgøres dette af Statsministeren uden unødigt Ophold. Fra Kundgørelsesdagen er Loven eller Lovforslaget bortfaldet.

§ 60.
 Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov; ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages

eller nogen Staten tilhørende Domæne af hændes uden ifølge Lov.

§ 61.
 Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.
 Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fast sættes Regler ved Lov.
VI.
VI.
§ 66.
§ 62.
 Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. — Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.
 Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende
 Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.
 Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Den forenede Rigsdag efter hvert Rigsdagsvalg blandt dens egne Medlemmer valgte Dommere. For hver af de valgte vælges der straks en Stedfortræder. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de efter Forholdstallet sidst valgte Medlemmer af Rigsdagen. Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.
 Foretages nyt Valg til Rigsdagen, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Rigsdagen valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.
  Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.
§ 67.
§ 63.
 Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.
 For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Stäten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil.
 Rigsretten paakender de af Kongen eller Den forenede Rigsdag mod Ministrene anlagte Sager samt Sager om Opløsning af politiske Foreninger, jfr. § 82.
 For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Den forenede Rigsdag giver sit Samtykke dertil.
§ 68.
§ 64.
 Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.  Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.
§ 69.
§ 65.
 Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler, der fastsættes ved Lov.  Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra Forvaltningen. Regler herom fastsættes ved Lov.
§ 66.
 Efter hvert almindeligt Rigsdagsvalg, dog ikke Opløsningsvalg i Anledning af Grundlovsændringer, vælger Rigsdagen inden en Maaned efter sin Sammentræden en juridisk Sekretær, der henhører under Rigsdagens Præsidium.
 Sekretæren skal for Rigsdagen behandle de til denne indgivne Andsagender. Det paahviler ham dernæst at holde sig underrettet om Sager, der behandles af Domstolene, og som kan antages at være af Interesse for Rigsdagen.
 Han afgiver inden hver Rigsdagssamlings Afslutning en Beretning til Rigsdagen om de Erfaringer, han har indvundet.
 Præsidiets juridiske Sekretær kan ikke være Medlem af Rigsdagen. Hans Løn, Beføjelser og Arbejdsomraade bliver at bestemme ved Lov.
§ 70.
§ 67.
 Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens Befaling.  Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens Befaling.
§ 71.
§ 68.
 Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres ønske. udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.  Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.
§ 72.
§ 69.
 Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen.  I Retsplejen gennemføres Offentlighed og Mundtlighed i videst mulige Omfang.
 Det fastsættes ved Lov, i hvilke Sager
VII.
VII.
§ 73.
§ 70.
 Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.  Folkekirkens Forfatning ordnes ved i Lov.
§ 74.
§ 71.
 Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.  Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.
§ 75.
§ 72.
 Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.  Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
§ 76.
§ 73.
 De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov. De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.
§ 77.
§ 74.
 Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder eller inddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.  Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.
VIII.
VIII.
§ 78.
§ 75.
 Enhver, der anholdes, skal inden 21 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
 Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret.
 Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.
 Udenfor de i Strafferetsplejen omhandlede Tilfælde kan ingen dansk Borger, der behørigt opfylder sin Pligt til at bidrage til eget eller andres Underhold, ved øvrighedsforanstaltning underkastes Frihedsberøvelse, medmindre Loven paa Grund af hans unge Alder eller Mangler ved hans legemlige eller sjælelige Tilstand hjemler saadant.
 Enhver, der tages i Forvaring som sigtet for en Lovovertrædelse, skal inden 21 Timer stilles for en Dommer. Hvis den paagældende ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
 Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret.
 Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Bøde eller Hæfte.
§ 79.
§ 76.
 Boligen er ukrænkeig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer, maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.  Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.
§ 80.
§ 77.
 Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.
 Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.
 Spørgsmaalet. om en fastsat Erstatnings Størrelse kan forelægges Højesteret, saafremt Regeringen skønner, at der foreligger saadanne ganske særlige Forhold, at en yderligere Prøvelse maa anses for ønskelig. Finder Højesteret, at foreliggende Omstændigheder gør det tvivlsomt, om den fastsatte Erstatning er passende, udpeger Retten særlige sagkyndige og uvildige Vurderingsmænd, hvis Afgørelse der efter er endelig.
 Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan en Trediedel af Rigsdagens Medlemmer senest 12 Søgnedage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Rigsdagen har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag.
§ 81.
§ 78.
 Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov.  Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov.
§ 82.
§ 79.
 Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder.  Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder.
§ 83.
§ 80.
 De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen.  De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen.
§ 84.
§ 81.
 Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.  Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.
§ 85.
§ 82.
 Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes; men der skal da straks anlægges Sag imod den til dens Ophævelse.  Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt øjemed.
 Foreninger, der virker for en Omstyrtning af denne Grundlov eller for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved § 71, 74—75 og 81—83 tilsikrede Rettigheder, eller som virker ved eller søger at naa deres Maal ved i Vold, Anstiftelse af Vold eller lignende straf har Paavirkning af anderledes tænkende, kan af Regeringen kræves opløst ved Dom. Opløsningens Retsvirkninger bliver at fast sætte ved Lov.
 Ingen Forening kan opløses ved en i Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag imod den til dens Opløsning.
 Sager om Opløsning af politiske Foreninger bliver at anlægge ved Rigsretten.
§ 86.
§ 83.
 Borgerne har Ret til at samle sig ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aben Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.  Borgerne har Ret til at samle sig ubevæbnet. Forsamlinger under aaben Himmel maa iagttage de Forskrifter, som Politiet af Hensyn til den offentlige Orden maatte fastsætte, og kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. Alle offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære.
§ 87.
§ 84.
 Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles.  Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles.
§ 88.
§ 85.
 Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.  Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.
§ 89.
§ 86.
 Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov.  Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov.
§ 90.
§ 89.
 Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.  Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.
§ 91.
§ 88.
 Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan overgaa til fri Ejendom.  Intet Len, Stamhus, Fideikommisgods eller andet Familiefideikommis kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende Familiefideikommisser kan overgaa til fri Ejendom.
§ 92.
§ 89.
 For Krigsmagten er de i § 78, 85 og 86 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter.  For Krigsmagten er de i § 75, 82 og 83 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter.
XI.
XI.
§ 93.
§ 90.
 Under i øvrigt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i § 17, 30, 31, 34 og 35 og er knyttede til dansk Indfødsret.  Under i øvrigt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i § 17, 31 og 32 og er knyttet til dansk Indfødsret.
X.
X.
§ 94.
§ 91.
 Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
 Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afstemning. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.
 Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
 Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende Ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Rigsdagsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afstemning. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af i Kongen, er den Grundlov.



Midlertidige Bestemmelser.
 1. Naar Landstinget første Gang efter Grundlovsforandringens Gennemførelse i Henhold til § 36 foretager Valg af landstingsvalgte Medlemmer, vælges kun 18. Det 19de Medlem vælges umiddelbart efter den nye Rigsdags Sammentræden og Mandaternes Godkendelse af de i Sønderjylland boende Medlemmer af det nye Landsting.
 De af Kongen tidligere udnævnte Medlemmer evarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 19 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel:
 De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 19 Medlemmer tilsteder.
 2. Forud for det første Valg til Rigsdagen, som skal finde Sted, efter at de sønderjydske Landsdeles Genforening med Danmark er fuldbyrdet, kan Landstinget opløses uden Iagttagelse af Reglerne i § 22, 2det Stykke.
 3. Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gælder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852 med de Lempelser, som nærværende Grundlovs § 66 gør fornødne.

  1. Forslagets Paragrafbetegnelser efter § 34 har her maattet ændres.