Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 61-67

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 19. Embedets eller Embedsstillingens Ophør.

A. Selve Embedet kan ophøre dels ved Tilende bringelsen af de dermed forbundne Forretninger, dels ved en Inddragelse eller Nedlæggelse. I første Tilfælde træder Embedsmanden uden Videre tilbage i Privatmændenes Klasse og har navnlig ingen Pensionsret, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1. Naar Embedet inddrages ved Vakance, bliver der ikke noget Spørgsmaal om Embedsmandens Stilling; i modsat Fald har Embedsmanden Krav paa i 5 Aar at oppebære 2/3 af sine Embedsindtægter i Ventepenge med Forpligtelse til igjen at modtage passende Ansættelse med i det Mindste samme Indtægt, som det inddragne Embede gav. Har han ikke inden Udløbet af 5 Aar faaet et nyt Embede, sættes han paa Pension, s. Lov 5. Jan. 1851 § 3, 24. Febr. 1858 § 6. Om Ansættelse i et mindre Embede, s. Lov 1851 § 3, 1858 §9 Nr. 1. Den Embedsindtægt, hvoraf 2/3 tillægges Embedsmanden som Ventepenge, er ikke hans sidste Embedsindtægt, men Gjennemsnitsbeløbet af de sidste 5 Aars Embedsindtægt, saaledes som samme ansættes i Tilfælde af Pensionsberegning, s. Lov 5. Jan. 1851 § 3, 24. Febr. 1858 § 6 og H. R. T. 1860. 132. Om Ventepengenes Ophør, s. Lov 1851 § 7, 1858 § 9.

B. Foruden de Tilfælde, hvori selve Embedet ophører, kan Embedsmandens Stilling i Embedet ophøre paa forskjellige Maader og med forskjellige Retsvirkninger. Som saadanne Ophørsmaader mærkes:

1. Udløbet af den Tid, for hvilken Embedsmanden var beskikket eller, naar Opsigelse finder Sted, af den efter samme i Medfør af de ved, Ansættelsen trufne Bestemmelser hengaaende Frist. Da den almindelige Regel er, at Embedsmanden ansættes paa Livstid, kan Embedet kun ophøre paa denne Maade, naar Saadant udtrykkeligt er bestemt. I dette Tilfælde træder Embedsmanden tilbage i mændenes Klasse og har intet Krav paa Pension, s. Lov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1. Da Ansættelse paa Opsigelse nemlig i Virkeligheden maa betegnes som en Ansættelse paa Tid, kan den i Pensionsloven 1858 § 1 gjorte Tilføielse kun betragtes som en tydeligere Udvikling af den i Loven 1851 § 1 allerede liggende Tanke.

2. Døden. I dette Tilfælde bliver der kun Spørgsmaal om Pension for Embedsmandens Efterladte, hvorom senere vil blive handlet.

3. Forbrydelse af Embedet. Denne skeer i Almindelighed ved Dom. I mange Tilfælde har Lovgivningen udtrykkeligt foreskrevet Embedsforbrydelse som Straf, navnlig for Embedsforseelser, men undertiden dog ogsaa for Forseelser, der ikke staae i Forbindelse med Embedet, s. f. Ex. Fdn. 6. Okt. 1753 § 3, jfr. i Øvrigt Kriminalretten. Naar Embedsforbrydelse ikke udtrykkeligt er foreskrevet som Straf, pleie Domstolene ikke at idømme den. Imidlertid synes de ikke at kunne være udelukkede fra, i alt Fald paa Regeringens Andragende, i Dommen at udtale, at Embedsmanden ikke kan beholde det ham betroede Embede, naar det af ham udviste Forhold er af den Beskaffenhed, at det ubetinget berøver ham den for hans Stilling nødvendige Agtelse og Tillid, hvilket navnlig faaer Betydning med Hensyn til Dommere, der efter Grl. 1849 § 78, jfr. 3. midlert. Best. (Grl. 1866 § 73 og 3. midlert. Best), i Almindelighed kun kunne afsættes ved Dom. I enkelte Tilfælde kan Embedet forbrydes ved kongelig Resolution, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 21, hvilken Bestemmelse neppe kan ansees for Ophævet ved den senere Lovgivning (s. nu Lov 10. Febr. 1866 § 309). Ved Cirk. 1. Apr. 1806 er det derhos foreskrevet, at naar der over nogen med Rang, Titel eller Embedsværdighed benaadet Person gaaer Dom for saadanne Forseelser, som enten for Endel eller aldeles kunne medføre Tabet af den borgerlige Agtelse, har Retten, saasnart Dom er falden, at gøre Indberetning til Regeringen, for at det vedkommende Ministerium derefter kan gjøre Kongen Forestilling om Sagen, og Kongen kan da afskedige ham; men en saadan Afskedigelse kan neppe ligefrem stilles ved Siden af en egentlig Embedsforbrydelse.

Forener Embedsmanden flere Embeder, vil det beroe paa de nærmere. Omstændigheder ved det af ham udviste Forhold, om han forbryder dem alle eller kun et enkelt af dem. Saafremt Embedsmanden er bleven forflyttet til et andet Embede end det, hvori han har udvist det Forhold, der medfører Embedsforbrydelse, vil det ligeledes afhænge af dette Forholds nærmere Beskaffenhed, om han forbryder det nye Embede, eller om en subsidiair Straf maa substitueres, s. H. R. T. 1863. 1 (nu Lov 10. Febr. 1866 § 33). Virkningen af, at Embedsmanden forbryder sit Embede, er ikke blot, at han ophører at være Embedsmand, men tillige at han fortaber Pensionsret, s. Lov 5. Jan. 1851 § 5, 24. Febr. 1858 § 7, hvorhos hans Æreret i Almindelighed nedsættes og navnlig hans specielle Standsære fortabes. Om han tillige mister Rang, Titel og Ordener, beroer paa en særlig kongelig Resolution, s. Cirk. 1. Apr. 1806.

4. Afskedigelse ved kongelig Resolution. Denne kan finde Sted:

a) Efter Ansøgning. Enhver Embedsmand maa i Almindelighed kunne begjære sin Afsked, uden at han behøver at paavise nogen tilstrækkelig Grund dertil. Imidlertid maa Regeringen kunne fordre, at han fungerer saa længe, indtil Embedet paany kan besættes, eller hans Tjeneste kan undværes, og hans Stilling som Embedsmand ophører først, naar Afskeden bevilges. Afskedigelse efter Ansøgning medfører kun Pensionsret, naar Embedsmanden kan godtgjøre Alder eller Svaghed eller anden ham utilregnelig Aarsag til Afskedigelsen, s. Lov 5. Jan. 1851 §§ 1, 3, 24. Febr. 1858 §§ 1, 6. Kun med Hensyn til Ministre følger det af deres eiendommelige Stilling og navnlig deres grundlovmæssige Ansvarlighed, at de stedse maae kunne forlange deres Afsked med Pension uden at behøve at godtgjøre særlige Grunde.

b) Afskedigelse uden Ansøgning kan enten være begrundet i, at Embedsmanden paa Grund af Alder eller Svaghed ansees uskikket til fremdeles _at beholde sin Stilling, eller at han har vist et urigtigt Forhold eller paadraget sig Mistanke om et saadant, eller endelig i andre Grunde. Det første Tilfælde giver ikke Anledning til særlige Bemærkninger; navnlig er det klart, at Embedsmanden her har Pensionsret, s. Lov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1. Forsaavidt Embedsmanden har udvist et Forhold, der medfører Embedsforbrydelse, vil Sagen i Almindelighed blive gjort til Gjenstand for retlig Undersøgelse og Dom; i visse Tilfælde har imidlertid Kongen forbeholdt sig Afskedigelse ved Resolution, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 21 (nu Strfl. § 309), 3. Dec. 1828 § 49, jfr. nu Stempellov 19. Febr. 1861 § 87. I disse Tilfælde fortabes Pensionsretten, s. Lov 5. Jan. 1851 § 5, smh. med § 7 Nr. 5, 24. Febr. 1858 § 7, smh. med § 9 Nr. 5. Har Embedsmanden udvist andet urigtigt Forhold eller paadraget sig Mistanke om saadant, vil Afskedigelsen skee ved kongelig Resolution, s. Cirk. 1.Apr. 1806; hvorvidt der i dette Tilfælde tilkommer ham Pensionsret, vil afhænge af en Fortolkning af Pensionslovens Bestemmelser, s. Lov 5. Jan. 1851 § 6, smh. med §§ 1, 5, 24. Febr. 1858 § 8, smh. med §§ 1, 7, hvorom nedenfor. Endelig kan Kongen uden nogen bestemt Grund afskedige de af ham ansatte Embedsmænd, s. Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17), kun med Undtagelse af Dommere, s. Grl. 1849 § 78, 3. midl. Best. (Grl. 1866 § 73, 3. midl. Best); dog kan det i Almindelighed ikke ansees stemmende med Grundlovens Aand at afskedige Embedsmænd af politiske Grunde, s. Grl. 1849 § 60, smh. med § 22, 7. M., Grl. 1863 § 32, smh. med § 14, 6. M. (Grl. 1866 § 55; smh. med § 17, 8. M.) Denne ubetingede Afskedigelsesmyndighed har Grundloven opretholdt, dels paa Grund af den Vanskelighed, det under en modsat Forudsætning vilde have at fjerne en Embedsmand, som, skiøndt han ikke havde begaaet nogen Handling, der ligefrem medførte Embedsforbrydelse, dog maatte ansees som uværdig eller uduelig til Embedets Bestyrelse, dels fordi enkelte Embedsposter ere af den Beskaffenhed, at en principiel Modstrid mellem Embedsmandens og Ministerens Anskuelser maa ansees som mindre heldig. Som Værn mod Misbrug have imidlertid Grl. 1849 § 22 og 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17) tillagt de af Kongen ansatte Embedsmænd Pensionsret, hvorved dels Embedsmandens Stilling bliver mere sikkret, dels Repræsentationen sættes i Stand til at kontrollere Afskedigelsens Berettigelse og i fornødent Fald gjøre Ansvar gældende mod vedkommende Minister.

Forener en Embedsmand flere Embeder, kan han afskediges fra det ene og beholde det andet, i hvilket Tilfælde han har Ret til Pension af det Embede, hvorfra han er afskediget, s. J. U. 1863. 253.

Virkningen af Afskedigelse ved Resolution med Hensyn til Pensionsberettigelsen er angivet ovenfor. I Øvrigt medfører Afskedigelsen naturligvis Ophøret af Embedsmandens særegne Stilling som saadan. Derimod afficeres hans særegne Standsære ikke ved Afskedigelsen undtagen i de Tilfælde, hvor Resolutionen undtagelsesvis træder i Stedet for Dom, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 21 (Strfl. § 309). Med Hensyn til Titel, s. Cirk. 1. Apr. 1806.

5. Ved Forflyttelse, om hvis Berettigelse henvises til Forfatningsretten, Ophører Embedsmandens Stilling som Embedsmand i den Post, han tidligere beklædte, og han bliver nu undergivet Reglerne for det nye Embede; men hans Stilling som Embedsmand overhovedet Ophører naturligvis ikke. Forsaavidt det tidligere Embede var forbundet med høiere Rang end det nye, beholder Embedsmanden Rangen.

6. Ved Suspension Ophører vel Embedsmandens Ret til at fungere som saadan og efter Omstændighederne ogsaa hans Ret til Embedets Indtægter; men ligesom disse Rettigheder kun ophøre midlertidigt, saaledes kan Embedsmanden heller ikke siges derved at ophøre at være Embedsmand. Imidlertid skulle vi dog her omhandle dette Forhold paa Grund af dets Forbindelse med Embedsmadens Afskedigelse, idet det efter Omstændighederne kan tjene som Forberedelse til denne. Suspensionen har en dobbelt Karakter, idet den dels kan fremtræde som Forebyggelsesmiddel, den saakaldte suspensio ab officio, dels som Straf, suspensio ab officia et beneficio.

a) Suspensio ab officio er et Forebyggelsesmiddel, som anvendes mod Embedsmænd, mod hvem der er Opstaaet Mistanke eller endog Oplyst Misligheder, og som navnlig altid bør bringes til Anvendelse, naar Embedsmandens Forhold skjønnes at kunne bevirke hans Embedes Forbrydelse, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 56. Den paalægges ad administrativ Vei og bevirker , at Embedsmanden mister Ret til Embedets Bestyrelse og i Reglen Halvdelen af sine Indtægter efter Overøvrighedens eller Ministeriets nærmere Bestemmelse, s. Pl. 23. Apr. 1813, 14. Sept. 1830. Den anden Halvdel tilfalder da den, som konstitueres i Embedet. Forsaavidt denne imidlertid er en af Staten lønnet Embedsmand, synes de i Love 31. Marts 1860 § 12 og 19. Febr. 1861 § 8 givne Regler ogsaa i dette Tilfælde at maatte komme til Anvendelse, og Overskudet, der ikke kan tilfalde den suspenderede Embedsmand, synes da at maatte indflyde i Statskassen. Som Exempler paa Suspensionstilfælde, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 §§ 28, 49, 56. En mildere Art af Suspension er med Hensyn til Kassebetjente deres foreløbige Udsættelse fra Oppebørslerne, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 §§ 44, 45, i hvilket Tilfælde Embedsmanden beholder sine Indtægter mod at afholde de med Embedets Bestyrelse forbundne Udgifter og betale et billigt Salair til den Konstituerede, s. Fdn. § 56. Den heromhandlede Suspension kan, da den paalægges uden bestemt Bevis og som en blot foreløbig Foranstaltning, ikke antages at afficere Embedsmandens Æreret.

b) Suspensio ab officio et beneficio er en egentlig Straf, der kan paalægges enten ved Dom eller, hvor særlig Hjemmel hertil haves, ved administrativ Foranstaltning, s. Fdn. 1. Aug. 1707 § 6, 23. Dec. 1735 § 5, 23. Jan. 1739 § 2, Instr. 7. Dec. 1771 § 24, Pl. 18. Juli 1812, Fdn. 1. Febr. 1797 § 88, Toldkammerfdn. 8. Juli 1840 § 7 (jfr. nu Strfl. 1866 §§ 309—10). Den medfører Tabet af samtlige Indtægter i Suspensionstiden, men kan neppe antages at afficere Vedkommendes Æreret, da han efter Suspensionstidens Udløb atter indtræder i Embedet.