Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 21

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 78-84

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 21. Fortsættelse. Om Pensionens Beregning og Ophør.

Pensionens Størrelse bestemmes i Henhold til Pensionslovens Regler, uden at der i saa Henseende er overladt Noget til Regeringens nærmere Bestemmelse, s. derimod Lov 1851 §§ 8, 13, Lov 1858 §§ 10, 15. Den fastsættes i Almindelighed til visse Procenter af Gjennemsnitsbeløbet af de Embedsindtægter, som Embedsmanden har havt i de sidste 5 Aar før Afskedigelsen eller i hele sin Tjenestetid, saafremt denne ikke har varet i 5 Aar, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 §§ 4, 6, 5. M., jfr. dog Lov 1858 § 6, 1. M., hvor der tages Hensyn til Embedsmandens sidste Embedsindtægt. Foruden Indtægterne kommer ogsaa Vedkommendes Tjenestetid som pensionsberettiget Embedsmand i Betragtning, og efter disse to Faktorer fastsættes Pensionen efter en stigende Skala, indtil den med 29 Aars Tjenestetid naaer 2/3 af Embedsmandens Indtægter, beregnede paa den ovenangivne Maade, hvilken Procent ingen Pension maa overstige, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 4, forsaavidt ikke Slutningsbestemmelsen i Grl. 1849 § 78 (Grl. 1866 § 73) kommer til Anvendelse. For Officerer og de med dem i Klasse staaende Embedsmænd bliver ved Beregningen af Tjenestetiden og Gjennemsnitsbeløbet det Aar, hvori Vedkommende har gjort et Felttog eller været udkommanderet i Anledning af Krig og paa Krigsfod, at regne for to Aar, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 4, og den Embedsmand, der ved Udførelsen af sin Tjeneste kommer til Skade, saaledes at han maa afskediges, faaer stedse 23 af sin Embedsindtægt i Pension, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, jfr. herved H. R. T. 1860. 132, ligesom endelig invalide Officerer samt af Kongen beskikkede civil-militaire Embedsmænd kunne faae deres Pension supplerede indtil deres fulde Embedsindtægt, s. Lov 9. Apr. 1851 § 17, jfr. § 18. Den omtalte Skalas Eiendommelighed bestaaer navnlig deri, at selv den korteste Tjenestetid berettiger til Pension, og at Stigningen er stærkest i Begyndelsen, idet den allerede efter 10 Aars Forløb naaer den halve Indtægt, hvorpaa den staaer ganske stille indtil 20 Aar og derefter langsomt stiger indtil det 29de. Grunden hertil er den, at den yngre Embedsmand, der paa Grund af et ham utilregneligt Forhold afskediges efter kortere Tids Forløb, ellers vilde være altfor ugunstigt stillet, idet han baade har færre Tjenesteaar og i Reglen tillige mindre Indtægter end den ældre Embedsmand.

Det efter den nævnte Skala i Forbindelse med Reglerne om de Indtægter, der komme i Betragtning ved Pensionsberegning, udkommende Pensionsbeløb er i Øvrigt undergivet en dobbelt Begrændsning, idet der ikke tages Hensyn til større Embedsindtægter end 6000 Rdlr., og ingen Pension maa overstige 3000 Rdlr., s. Lov 1851 § 4, Lov 1858 §5; dog maae ogsaa disse Regler modificeres ved Grl. 1849 § 78 (Grl. 1866 § 73).

Forsaavidt der, som bemærket,ved Pensionsberegningen tages Hensyn til Embedsmandens Indtægter, komme disse dog ikke alle i Betragtning paa samme Maade, men nogle komme slet ikke i Betragtning og andre kun med en vis Begrændsning. Som Indtægter, der komme i Betragtning med deres fulde Beløb, kan nævnes fast aarlig Gage med de dertil hørende Alderstillæg og Sædomskrivningstillæget, saafremt det ikke særlig er undtaget, personlige Tillæg samt Erstatning for de Embedet tillagte Naturalydelser, forsaavidt denne er fastsat til en bestemt Pengesum, s. Lov 1851 §4 Nr. 1 og 2, Lov 1858 § 5 Nr. 1 og 2 (jfr. Lov 16. Febr. 1866, S. 220) og ovenfor § 18, endelig de Fællesembedsmændene tilstaaede midlertidige Lønningstillæg, s. Lov 16. Apr. 1862 § 4, 27. Nov. 1863 § 4 (s. dog Lov 11. Mai 1866 § 4). Ganske udelukkede fra at komme i Betragtning ere saadanne Indtægter, der maae betragtes som Vederlag for de med Embedet forbundne Udgifter, saasom Diæter, Taffelpenge, Kontoir- og Hesteholdsgodtgjørelse, fremdeles Extrahonorarer, og endelig ifølge særlig Bestemmelse i enkelte Love, saasom Lov 19. Febr. 1861 og 31. Marts 1860, Sædomskrivningstillæget, s. Lov 1851 §4 Nr. 3, Lov 1858 § 5 Nr. 3, Lov 31. Marts 1860 § 10, Lov 19. Febr. 1861 § 6, og ovenfor § 18. Endelig komme Sportler, Gebyrer og lignende lovhjemlede uvisse Indtægter, dog med enkelte Undtagelser, samt saadanne Naturalydelser, der udtrykkeligt ere tillagte Embedsmanden som Lønning eller Lønningsdel, kun i Betragtning med en vis Begrændsning, idet der, naar Embedsmandens samlede Indtægter, være sig af visse eller uvisse Indtægter, overstige 1000 Rdlr., fradrages 13 af det Beløb, hvormed de nævnte uvisse Indtægter og Naturalydelser bringe den samlede Indtægt til at overstige bemeldte Sum, s. Lov 1851 § 4 Nr. 3, Lov 1858 § 5 Nr. 3, og med Hensyn til Oppasserpenge, s. Schlegels Samling af Høiesteretsdomme I 524.

Pensionen beregnes i Henhold til de angivne Regler af Regeringen; men ligesom Rigsdagen [og Rigsraadet] ved Finantslovens Behandling have at vaage over, at Statskassens Tarv ikke tilsidesættes, saaledes kan den Embedsmand, der anseer sig forurettet ved Beregningen af sin Pension, ikke blot indgive Besværing herover til Rigsdagen, men ogsaa ved Domstolene gjøre sin Ret til Pension gjældende, s. Lov 1858 § 17, Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17), H. R. T. 1862. 578, mfl. (s. dog Lov 11. Mai 1866 §4 S.329). Om Pensionens Udbetaling, s. Lov 30. Juni 1850 §§ 1—3.

Retten til Pension kan ophøre paa flere forskjellige Maader:

1. Efter Lov 1851 § 7 Nr. 1 ophører Pensionen ganske eller forholdsvis, naar den Vedkommende igjen ansættes med Gage. Dette kan dog uden Tvivl kun gjælde, naar han ansættes i et med Pensionsberettigelse forbundet Statsembede, s. Lov 1858 § 9 Nr. 1, Lov 1851 § 1 in fine. Efter Loven 1858 § 9 Nr. 1 skal det Samme gjælde, naar Pensionisten af Kongen konstitueres i et saadant Embede, hvorimod det er tvivlsomt, om denne Regel kan overføres paa de i Loven af 1851 omhandlede Forhold. Derimod er det en for Loven af 1858 eiendommelig Regel, at der, naar Vedkommende modtager Ansættelse eller kongelig Konstitution i et Embede, der er mindre end det, hvorfra han er afskediget, af Pensionsbeløbet bortfalder saa Meget, som Halvdelen af det nye Embedes Indtægter eller Mere, hvis det tidligere Embedes Indtægter derved vilde overskrides, s. Lov 1858 § 9 Nr. 1.

2. Naar han uden Kongens Samtykke træder i fremmed Tjeneste eller tager Ophold i Udlandet, s. Lov 1851 § 7 Nr. 2, 3, Lov 1858 § 9 Nr. 2, 3.

3. Naar han i 3 Aar ikke har hævet Pensionen uden at kunne godtgjøre lovlig Forhindring, s. Lov 1851 § 7 Nr. 4, Lov 1858 § 9 Nr. 4.

4. Naar han ved Dom kjendes skyldig i et saadant Forhold, som, medens han var i Embedet, vilde have havt sammes Forbrydelse til Følge, eller overbevises om inden sin Afskedigelse at have gjort sig skyldig i et saadant, s. Lov 1851 § 7 Nr. 5, Lov 1858 § 9 Nr. 5. Den Omstændighed, at Pensionisten findes skyldig i et Forhold af den i Lov 1851 § 6, Lov 1858 § 8 omhandlede Beskaffenhed, eller overbevises om inden sin Afskedigelse at have udvist et saadant, har altsaa ikke nogen Indflydelse paa Pensionsretten. Derimod er det tvivlsomt, om et Forhold, der vilde gjøre en Embedsmand aldeles uværdig til offentlig Tillid, kan bevirke Pensionsrettens Fortabelse, naar det ikke er af den Beskaffenhed, at det vilde have medført egentlig Forbrydelse af Embedet, s. Lov 1851 § 11 Nr. 4, Lov 1858 § 13 Nr. 4.

Retten til Pensionsbeløbet for et enkelt Aar bortfalder, naar Pensionen ikke i et helt Aar har været hævet, s. Lov 1851 § 14, Lov 1858 § 16. Den pensionerede Embedsmand er ikke forpligtet til at modtage ny Ansættelse (Lov 11. Mai 1866 § 2). Gjør han det alligevel, mister han en Del af sin Pension efter de ovenfor fremstillede Regler, men i Tilfælde af ny Afskedigelse er han berettiget til igjen at oppebære sin tidligere Pension, forsaavidt der ikke efter det nye Embedes Beskaffenhed tilkommer ham en større Pension, s. Lov 1851 § 7, Lov 1858 § 9.

Foruden at der med Hensyn til Pensioneringen gjælder forskjellige Regler om de under de tidligere særlige kongerigske Ministerier henhørende Embedsmænd, som behandles efter Lov 5. Jan. 1851, og de under de tidligere Fællesministerier sorterende Embedsmænd, som bedømmes efter Lov 24. Febr. 1858, hvis Regler dog, som det fremgaaer af ovenstaaende Fremstilling, i det Væsentlige stemme med Forskrifterne i Lov 1851, ere flere Klasser af Embedsmænd behandlede efter eiendommelige Regler. Ligesom der ovenfor er angivet nogle Eiendommeligheder med Hensyn til militaire Embedsmænds Pensionering, saaledes finder der med Hensyn til Ministrenes Pensionering, som i Øvrigt bedømmes efter Reglerne i Lov 1858, den Eiendommelighed Sted, at der er forbeholdt Kongen Ret til at fastsætte Pensionen høiere, kun at det i Lovens § 5 foreskrevne Maximum af 3000 Rdlr. ikke overskrides, s. Lov 1858 § 3. Fremdeles bliver der med Hensyn til Præsters Pensionering, saalænge indtil en særlig Lov derom er given, at forholde efter de hidtil fulgte Regler, hvorefter kun en mindre Del af Pensionen udredes af Statskassen, medens Resten paalægges Eftermanden i Kaldet, hvorhos Beløbet i Almindelighed fastsættes lavere end med Hensyn til andre Embedsmænd, s. Lov 1851 § 12, Cirk. 6. Sept. 1856, og Kirkeretten. En lignende Undtagelse er gjort med Hensyn til de i Kolonierne ansatte Embedsmænd, s. Lov 1851 § 12, Lov 1858 § 14; disses Pensionsforhold ere nu ved Lov 4. Dec. 1863 (Lovs. S. 434) ordnede efter lignende Principer, som de i Lov 1851 og Lov 1858 indeholdte. Derimod kan man ikke betragte de i Lov 9. Apr. 1851, 1. Afdeling indeholdte særegne Regler om Pensionering af Militairetaternes Underklasser som Undtagelser fra Reglerne i Lov 5. Jan. 1851 og 24. Febr. 1858, da de Paagjældende ikke kunne betragtes som Embedsmænd.

En eiendommelig Karakter have de saakaldte Ventepenge, der omhandles i Pensionslovene og tildels behandles efter lignende Regler som Pensioner. Betingelsen for at erholde Ventepenge er efter Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, at Vedkommendes Embede er inddraget, hvorhos det efter Lovens Sammenhæng maa forudsættes, at Embedet var af den Natur, at det gav Adgang til Pension. Naar saaledes Embedet inddrages, har Embedsmanden Krav paa at sættes paa Ventepenge i 5 Aar med Forpligtelse til igjen at modtage passende Ansættelse med i det Mindste samme Indtægt, som det inddragne Embede gav, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6; dog maa han ogsaa kunne forlange sin Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Ventepengenes Beløb er 2/3 af Embedsmandens Embedsindtægt, hvorved maa forstaaes Gjennemsnitsindtægten for de sidste 5 Aar, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, H. R. T. 1860. S. 132, J. U. 1866. S. 564. Grunden til, at Ventepengene ansættes høiere end Pensionen, er dels, at det ikke er nogen hos Embedsmanden selv liggende Omstændighed, der foranlediger hans Afgang, dels at han i de omhandlede 5 Aar staaer til Regeringens Disposition og derfor vanskeligen kan finde andet Erhverv. Den paa Ventepenge staaende Embedsmand maa, skjøndt han har ophørt at beklæde sit tidligere Embede, og derfor ogsaa i Lov 1858 § 9, sidste M. betegnes som afskediget, endnu betragtes som Embedsmand, skjøndt Staten midlertidigt har gjort Afkald paa hans Tjeneste, jfr. ogsaa Bestemmelsen i Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, at de Aar, i hvilke han har staaet paa Ventepenge, ved senere Pensionsberegning tælles som Tjenesteaar. Det nye Embede, som han skal være forpligtet til at overtage, skal være passende, nemlig i Forhold til Embedsmandens Dygtighed og Kundskaber, og give i det Mindste samme Indtægt, som det inddragne Embede gav, hvorved uden Tvivl maa tænkes paa det inddragne Embedes Indtægt paa Afgangstiden og ikke paa en Gjennemsnitsindtægt, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, H. R. T. 1860. S. 132. Negter Embedsmanden at modtage saadan Ansættelse, maa han uden Tvivl forbryde Ret til saavel Ventepenge som Pension; dog maa han kunne fordre Spørgsmaalet om Embedets Beskaffenhed afgjort ved Domstolene. Modtager han Ansættelse i et mindre Embede, beholder han en Del af Ventepengene, s. Lov 1851 § 7, Lov 1858 §9, H. R. T. 1859. S. 381. Har han i 5 Aar intet nyt Embede faaet, afskediges han med Pension, hvorved Ventepengeaarene tælles som Tjenesteaar, hvorimod de Indtægter, der lægges til Grund for Pensionsberegningen, ere de, som han oppebar i sit tidligere Embede, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6. Om Ventepengenes Udbetaling, s. Lov 30. Juni1850 §§ 1—3. Foruden paa de nævnte Maader kan Retten til Ventepenge ophøre paa de samme Maader, som Retten til Pension, s. Lov 1851 § 7, Lov 1858 § 9, ligesom ogsaa Retten til Ventepengene for et enkelt Aar præskriberes paa samme Maade, som Retten til Pensionsbeløbet, s. Lov 1851 § 14, Lov 1858 § 16.