Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 25

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 89-94

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Fjerde Afsnit. Kommunalvæsenet.

Første Kapitel. Kommunalorganlsationens historiske Udvikling.

§ 25.

1. Kjøbstæderne, der i Middelalderen havde indtaget en meget selvstændig og uafhængig Stilling, og som for en Del havde bevaret denne indtil 1660, omend deres politiske Indflydelse var aftaget betydeligt, mistede ved Souverainitetens Indførelse næsten ganske deres Selvstændighed. Paa Lovens Tid bestyredes deres Anliggender af kongevalgte Borgemestre og Raadmænd eller en ligeledes kongevalgt Byfoged, s. Fdn. 28. Jan. 1682 §§ 2, 3, 3. 4. 1, og Borgerne medvirkede kun ved Valget af Taxereborgere eller Ligningskommissairer, s. 3. 6. 1, og ved Revisionen af Kæmnerens Regnskaber, s. 3. 5. 1, Reskr. 15. Jan. 1745 §§ 2—4, mod Kæmneren selv valgtes af Magistraten, s. 3. 5. 1. Vel indtoge Kjøbstæderne forsaavidt en selvstændigere Stilling, som de kongelige Befalinger skulde udgaae umiddelbart til Magistraten og ikke til Ombudsmanden, s. Priv. 24. Juni 1661 § 3, og vel bleve de, da Fdn. 19. Febr. 1662 overdrog Lensmændenes Øvrighedsmyndighed til Stiftamtmænd og Amtmænd, ikke underlagte disse sidste, men sorterede umiddelbart under Stiftamtmanden, saa at Kjøbstædernes Magistrat i det Væsentlige var ligestillet med Amtmanden, s. ovenfor §§ 8 og 11; men ligesom denne relative Selvstændighed, da Magistraten valgtes af Kongen, ikke i nogen væsentlig Grad kom selve Kommunen tilgode, saaledes tabte den sig ogsaa, efterhaanden som det Tilsyn, Stiftamtmanden efter Loven skulde føre med Kommunen, s. 3. 1. 3, 3. 4. 3, udviklede sig til en indgribende Overbestyrelse og navnlig en nøie Kontrol med Byens Regnskabsvæsen, s. Instr. 5. Jan. 1722 A §§ 5—8, Reskr. 9. Juni 1775, hvorved det paalægges Taxereborgerne i Christiania, der havde gjort Vanskeligheder ved en af Stiftsbefalingsmanden foranstaltet Klassifikation af Byens Næringsveie, at foretage Ligningen i Henhold til denne, saasom det ikke bør overlades til Borgerskabets eget Tykke, hvad enten det vil antage eller forkaste de af Stiftsbefalingsmanden føiede Foranstaltninger, s. Reskr. 20. Apr. 1791, hvorefter de af Magistraten og de eligerede Mænd vedtagne Beslutninger, hvad enten de ere enige indbyrdes og med Borgerskabet eller ei, bør indsendes til Stiftamtmanden til Approbation og Resolution, s. Fdn. 28. Jan. 1682 g 6, Reskr. s. D., Prom. 13. Apr. 1773, at Kjøbstædernes Regnskaber skulle indsendes til Rentekammeret til Revision og endelig Afgjørelse, mfl. Den saaledes Stiftamtmanden overdragne Myndighed gik ved Fdn. 21. Juni 1794 over til Amtmændene, hvorved Kjøbstædernes Underordnelse blev endnu mere fremtrædende.

Medens Kommunalbestyrelsens Myndighed saaledes var meget indskrænket fik dens Sammensætning efterhaanden en mere folkelig Karakter, idet de saakaldte eligerede Borgere indførtes først i enkelte Byer og senere overalt, s. Konfirmation 31. Juli.1680 for Bergen, Reskr. 25. Juli 1729 for Aalborg, 11. Sept. 1750 for Viborg, 15. Sept. 1752 for Nibe, 13. Sept. 1775 og 3. Marts 1786 for Bergen og Reskr. 2. Marts 1787, hvorved eligerede Borgere forudsættes i alle Kjøbstæder og deres Forretninger nærmere bestemmes.

Deres Valg foretoges efter forskjellige Regler, i Almindelighed under stærk Indflydelse af Magistraten og tildels Overøvrigheden, s. de ovenanførte Bestemmelser samt Reskr. 19. Juli 1793, 24. Marts 1797, 26. og 30. Juni 1807, hvorefter ved Vakance Magistraten eller Byfogden foreslaaer. 3 Kandidater, hvoraf Borgerskabet vælger 1 ved skriftlige Sedler, og Reskr. 24. Aug. 1816, hvorefter Overøvrigheden kan negte den Valgte sin Approbation, i hvilket Tilfælde dog nyt Valg bør foranstaltes.

Deres Virkekreds indskrænkede sig oprindelig til Fastsættelsen af Byens Udgifter og Kontrol med dens Indtægter, s. Beskr. 15. Sept. 1752, hvorefter den dog synes at gaae noget videre, idet de tillige med Byfogden kunde tage Byens Væsen, Indtægt og Udgift med andre dens Tarv og Nytte vedkommende Ting under Overveielse, s. Reskr. 2. Marts 1787 §§ 1, 2, 4—6, 20. Apr. 1791, hvorefter Stiftamtmandens Approbation udkræves, s. Reskr. 8. Okt. 1791, at deres Forretninger efter Reskr. 2. Marts 1787 ere at attestere Skatteligningen og Fortegnelsen over Anvendelsen af Byens publique Eiendomme, at eftersee Byens Regnskaber og attestere, at de staaende Udgifter ere rigtige efter Reglementerne, og at de uvisse Udgifter forud med dem have været overlagte og af Stiftamtmanden approberede, samt at erklære sig over Skattemoderationer og Restancer, og at der ikke ved Reskr. 20 Apr. 1791 er gjort nogen Forandring heri eller paabyrdet de eligerede Borgere nogen større Andel i Kjøbstædernes Administration, s. Reskr. 14. Dec. 1798, mfl. Deres Virksomhed udvidedes imidlertid ved en Resol. for Slagelse 15. Okt. 1817, s. navnlig && 9, 10, 14, som fik en mere almindelig Betydning derved, at Kancelliet samtidig digedes til at fremkalde og stadfæste lignende Instruxer for de eligerede Borgere i de øvrige danske Kjøbstæder. Ved den nævnte Resolution fik de eligerede Borgere Andel med Magistraten i den egentlige Administration, idet der, efterat der i §§ 9, 10 er nævnt en Mængde enkelte Administrationshandlinger, i § 14 paalægges dem i alle Maader at iagttage, hvad der kan være til Byens sande Gavn. Uagtet de her benyttede omfattende Udtryk vedbleve imidlertid de Anliggender, som vare underlagte særlige Bestyrelser, navnlig Fattig- og Skolevæsenet, at være de eligerede Borgere uvedkommende.

Endelig skulde Magistraten eller de eligerede Mænd, naar vigtige Anliggender forefaldt, sammenkalde almindelige Forsamlingen af hele Borgerskabet og raadslaae med dem om Sagen, s. Reskr. 20. Apr., 8. Okt. 1791, 14. Dec. 1798, Resol. 15. Okt. 1817 § 19.

2. I Kjøbenhavn skulde efter Priv. 24. Juni 1661 § 2 de kommunale Anliggender umiddelbart under Regeringsautoriteterne bestyres af Byens Magistrat og 32 Borgerrepræsentanter. Vel blev der ved Reskr. 3. Apr. 1771 i Stedet for de 32 Repræsentanter ansat to lønnede Repræsentanter, men ved Reskr. 1. Okt. 1772 § 16 blev den tidligere Ordning gjenindført. De 32 Mænd skulde efter Priv. 1661 § 2 vælges af Magistraten tilligemed Borgerskabet. Senere blev det Regel, at Repræsentanterne, naar en Plads blev ledig, foresloge to Kandidater, af hvilke Magistraten valgte en; derhos bestemtes det ved Fdn. 21. Marts 1800 § 17, at Halvdelen af Repræsentanterne stedse skulde bestaae af Haandværkere. Disse Repræsentanter havde en noget større Myndighed end de eligerede Borgere i de andre Kjøbstæder, s. Ørsteds Haandbog III 254—553.

3. Paa Landet existerede efter Loven ingen ordnet Kommunalforfatning. Nogle svage Spor til en saadan findes i 3. 13. 31, 32, hvorefter Almuen var berettiget til at fastsætte Vedtægter om Hegn og Gjærde, Grøft og Led, sær Hjord og anden Byens Nytte og Tarv og bestemme Bøder for denne Vedtægts Overtrædelse. Disse Bøder skulde da tilligemed Byens andre Indkomster leveres den vederhæftigste Mand i Byen for at anvendes til Byens Gjærder, Grøfter og anden Byens Nytte, og denne Kasserer skulde gøre Rigtighed for Indtægt og Udgift. Disse Momenter af en Kommunalforfatning vare imidlertid høist ufuldstændige og tabte tildels deres Betydning med Jordfællesskabets Ophævelse. Et mere betydningsfuldt Grundlag for Udviklingen blev derimod givet ved Regl. 5. Juli 1803 og Adn. 29. Juli 1814. Ifølge Regl. 5. Juli 1803 skulde Fattigvæsenet i hvert Sognedistrikt bestyres af en Sognekommission, bestaaende af Præsten, Politimesteren, en af de største Lodseiere og 3 eller 4 Sognemænd, valgte første Gang af de nævnte Medlemmer af Kommissionen og senere af samtlige dennes Medlemmer, s. Regl. 1803 §§ 2, 25. Denne Kommission skulde vedtage Planen for Fattigforsørgelsen for næste Aar og paaligne de dermed forbundne Udgifter; ved Stemmelighed indstilledes Sagerne til Amtmandens eller Amtsfattigdirektionens Afgjørelse, s. Regl. 1803 §§ 34—37; endelig skulde Regnskabet attesteres af Kommissionen og decideres af Direktionen, s. Regl. 1803 § 51. ff. Efter Regl. 29. Juli 1814 for Landet skulde det nærmeste Tilsyn med Almueskolevæsenet paaligge Skolekommissionerue, bestaaende af Præsten, samtlige Lodseiere paa 32 Tdr. Hartkorn som Skolepatroner samt en eller to Skoleforstandere, der valgtes af Amtsskoledirektionen, s. Adn. 1814 §§ 36—38. Forslaget til Ligningen af Skoleudgifterne skulde aarlig affattes af Skolekommissionen i Forbindelse med 4 Sognemænd og indsendes til Direktionens Approbation og nærmere Bestemmelse. Regnskabet skulde aflægges af Skolepatronen og af Kommissionen indsendes til Direktionens Eftersyn, s. Adn. 1814 § 56.

4. Væsentlige Fremskridt med Hensyn til Kommunalorganisationen skete ved Fdn. 24. Okt. 1837, 1. Jan. 1840 og 13. Aug. 1841, hvorved dels Kommunalbestyrelserne fik en folkeligere Sammensætning dels deres Indflydelse forøgedes, skjøndt navnlig Kjøbstæderne vare undergivne et indgribende Tilsyn fra Statsautoriteternes Side, dels endelig deres Omraade udvidedes, s. Præmisseme til de nævnte Forordninger, navnlig til Fdn. 24. Okt. 1837. For Kjøbstædernes Vedkommende sluttede sig til den almindelige Anordning særegne Regulativer for de enkelte Kjøbstæder, s. Fdn. 1837 §§ 25, 27.

5. Grl. 1849 § 96 har endelig udtalt det Princip, at Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvtændigt at styre deres Anliggender skal ordnes ved Lov. Herved er altsaa paa den ene Side Kommunernes Selvstændighed med Hensyn til de kommunale Anliggenders Bestyrelse anerkjendt, paa den anden Side Statens Tilsyn forbeholdt. Den nærmere Gjennemførelse af denne Grundsætning er forbeholdt den organiske Lovgivning, [men denne Opgave kan kun siges at være løst for Kjøbenhavns Vedkommende ved Kommunalloven 4. Marts 1857, jfr. Lov 19. Febr. 1861 § 24 (Lovs. S. 180). For Kjøbstædernes og Landets Vedkommende er der vel indført en folkeligere Sammensætning af Kommunalbestyrelsen ved Lovene 22. Marts 1855 og 31. Marts 1860, jfr. Lov 23. Jan. 1862, ligesom ogsaa Lovene 8. Marts 1856 og 11. Febr. 1863 have givet Kommunalbestyrelserne en udvidet Indflydelse paa visse Anliggender; men en fuldstændig Gjennemførelse af Kommunens Selvstændighed har ikke endnu kunnet tilveiebringes, skjøndt der i længere Tid har været arbeidet derpaa, navnlig ved at søge tilveiebragt en for Kjøbstad og Land fælles overordnet Kommunalbestyrelse, til hvilken det Staten tilkommende Tilsyn med de lokale Kommuner for Størstedelen kunde overdrages. En partiel Gjennemførelse af denne Tanke er for Skolevæsenets Vedkommende skeet ved Lov 8. Marts 1856 § 6 ff. (s. nu Grl. 1866 § 91, Lov 23. Dec. 1865, 6. Juli 1867, 26. Mai 1868)].