Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 96-100

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 27. Kommunalbestyrelsens Organisation.

I denne Henseende maa det først fremhæves, at der ikke for Kjøbstædernes, saaledes som for Landets Vedkommende er skabt en dobbelt Kommunalrepræsentation, bestaaende af en overordnet Bestyrelse for et større og en underordnet for et mindre Distrikt, hvormed det atter staaer i Forbindelse, at Kjøbstadkommunernes Stilling er mindre selvstændig end Landkommunernes. Amtsraadet omfatter blot Landdistriktet, og Planen om at organisere en for Kjøbstad og Land fælles, overordnet Kommunalbestyrelse er ikke endnu bleven realiseret, s. ovenfor § 25 in fine. [Paa den anden Side findes der i Kjøbstadkommunalbestyrelsens Organisation en Dobbelthed, som savnesi Landkommunerne, idet hin bestaaer af en Magistrat og en Borgerrepræsentation, hvilken Adskillelse dog har tabt en væsentlig Del af sin Betydning ved Forskrifterne i Lov 23. Jan. 1862 (Lovs. S. 503), hvorom nedenfor (s. nu Lov 26. Mai 1868 §§ 2—5, 11—12)].

A. Hvad først Borgerrepræsentationen angaaer, skete der ved Fdn. 24. Okt. 1837 det Fremskridt, at Repræsentanterne skulde vælges frit af Borgerne selv, s. Adns. Præmisser og § 3. Saavel Valgret som Valgbarhed vare efter Adn. 1837 betingede af Borgerskab, s. Adn. § 3. Dettes Opnaaelse var atter betinget af, at den Paagjældende var Næringsdrivende eller eiede en Bygning af en vis Værdi, s. Adn. § 4, samt af visse personlige Forhold, navnlig personligt Hjem i Byen, Myndighed og Uberygtethed, s. Adn. §§ 5, 6 og D. L. 3. 3 og 3. 7. Valgbarheden udkrævede desuden, at Vedkommende enten havde en Grundeiendom af den fastsatte Værdi eller som Næringsbruger svarede en Næringsskat af en vis Størrelse, hvorhos stedse 2/3 af Repræsentanterne skulde være Grundeiere, s.Adn. § 7. Valgretten og Valgbarheden ophørte, naar Borgerskabet ophørte ved Døden, Opsigelse, Forbrydelse, eller Salg af Eiendom, samt naar den Paagjældende begik en i den offentlige Mening vanærende Forbrydelse, s. Adn. § 6; dog skulde Skattens Nedsættelse eller Bygningens Salg ikke berøve den allerede valgte Repræsentant sit Sæde, s. Adn. § 15. Valgretten og Valgbarheden suspenderedes endelig ved Uraadighedstilstands Indtræden, temporair Opgivelse af Borgerskab og Tiltale for Forbrydelser, der kunde bevirke Borgerskabets Tab, s. Adn. § 6.

Disse Regler ere fuldstændigt forandrede ved Lov 31. Marts 1860 (Lovs. S. 423) som ophæver den Forbindelse mellem Borgerskabet og Valgret og Valgbarhed, der bestod efter Adn. 1837 (nu Lov 26. Mai 1868 §§ 6—10). Efter Loven 1860 skal Repræsentanternes Antal stedse være ulige og udgjøre fra 5—19 Medlemmer, s. Lovens § 1 (nu Lov 26. Mai 1868 § 6). Med Hensyn til Betingelserne for Valgretten skjelner Loven mellem den større og den mindre Del af Repræsentanterne, saa at hin skal repræsentere det mere fremadskridende, denne det mere konservative Element i Kommunerne, s. Lovens § 3, s. derimod Lov 22. Marts 1855 § 3 (Lov 26. Mai 1868 § 6).

Valgretten til den større Del forudsætter:

1. At den Paagjældende er i Besiddelse af Betingelserne for Valgbarhed til Rigsdagens Folkething, s. Lov 1860 § 3, smh. med Grl. 1849 § 36, Valglov 1849 § 7; [dog udkræves ikke Indfødsret, s. Lov 1860 § 3] (Lov 26. Mai 1868 § 6, smh. med Grl. 1866 § 31, Valglov 12. Juli 1867 § 7).

2. At han i mindst et Aar har været bosat i Kommunen, s. Lov 1860 § 3 (Lov 1868 § 6).

3. At han i mindst et Aar har svaret direkte Skat til Kommunen, s. Lov 1860 § 3 (Lov 1868 § 6). Skatten maa altsaa være direkte og svaret til Kommunen, hvorimod dens Størrelse ikke kommer i Betragtning. Efter de brugte Udtryk synes det at maatte fordres, at Skatten virkeligt er ydet, saa at den, der vel er ansat til Skat, men ikke har betalt, er udelukket.

For den mindre Dels Vedkommende udfordres til Valgretten:

1. De samme Betingelser, som med Hensyn til den større Del, jfr. Lov 1860§3, »fornævnte valgberettigede Beboere« (Lov 1868 §6).

2. At den Paagjældende hører til den Femtedel af disse Beboere, som i det foregaaende Kalenderaar har udredet det største direkte Skattebeløb til Kommunen, forsaavidt denne Femtedel tilsammen har svaret i det Mindste 2/3 af Kommunens samtlige Skatter; i modsat Fald medtages saamange af de høiest Beskattede blandt de øvrige 4/5 at dette Skattebeløb naaes, hvorhos, naar Flere have udredet et lige Bidrag og Nogle af dem maae medtages, Alle blive at medtage, s. Lov 1860 § 3 (Lov 1868 § 6). At de, der saaledes deltage i Valget af den mindre Del af Repræsentanterne, ogsaa kunne deltage i Valget af den større Del, er en Selvfølge.

Valgbar er Enhver, der er valgberettiget ved Valgene af den større Del af Repræsentanterne, dog at Ascendenter og Descendenter ikke samtidig kunne have Sæde i Repræsentationen, s. derimod Adn. 24. Okt. 1837 § 7. Enhver Valgbar er forpligtet til at modtage Valg, naar han ikke kan godtgjøre nogen lovlig Undskyldningsgrund, S. Adn. 1837 § 8 (Lov 1868 § 9).

(Valgbestyrelsen bestaaer af Magistraten eller Byfogden, Formanden for Borgerrepræsentationen og en anden af denne udvalgt Repræsentant, s. Adn. 1837 § 10 (nu Lov 1868 § 8)]. Denne Bestyrelse affatter under Medhjælp af Kæmneren og andre Bestillingsmænd Valglisterne paa Grundlag af Skattelisterne. Valglisterne fremlægges til offentligt Eftersyn, og Anker over uberettiget Optagelse eller Udelukkelse af Nogen afgjøres [paa Valgdagen] forinden Valget af Valgbestyrelsen, s. Adn. 1837 § 10, Lov 1860 § 5 (Lov 1868 § 8). Selve Valgene foregaae efter foregaaende Bekjendtgjørelse offentlig paa Raadstuen (s. Lov 1868 § 8), og Valgretten maa udøves personlig ved skriftlig Afstemning, s. Adn. 1837 § 11, Lov 1860 § 5 (Lov 1868 § 8). Suppleant valg finde ikke Sted, men i Tilfælde af Vakance finder nyt Valg Sted, medmindre de Tilbageblivende enstemmig tykke i en Udsættelse til næste ordentlige Valg. Afgaae flere Medlemmer, skal nyt Valg ubetinget skee, s. Lov 1860 § 6 (Lov 1868 § 10). [Fremsatte Undskyldningsgrunde, Spørgsmaal om Valghandlingens Gyldighed og den brugte Fremgangsmaade i det Hele taget afgjøres af Valgbestyrelsen under Rekurs til Amtmanden og Indenrigsministeriet, s. Adn. 1837 § 13 (nu Lov 1868 § 9 Byraadet og Indenrigsministeriet)]. Valgene skee paa 6 Aar, saaledes, at afvexlende den større og den mindre Del afgaaer, s. Lov 1860 § 7 (Lov 1868 § 7); skal der samtidig vælges til begge Afdelinger, foregaaer det almindelige Valg først, s. Lov 1860 § 8 (Lov 1868 §8). [Mister den Valgte i Løbet af Funktionstiden sin Valgbarhed, eller suspenderes denne, maa han udtræde. Spørgsmaal om en Repræsentants Udelukkelse eller Entledigelse afgjøres af hele Kommunalbestyrelsen under Rekurs til høiere Øvrighed, s. Adn. 1837 § 15 (Lov 1868 § 10)].

[B. Kommunalbestyrelsens anden Afdeling dannes af Magistraten, der bestaaer af en Borgemester og kongelige Raadmænd, eller hvor ingen Magistrat er, af Byfogden alene, s. Adn. 1837§ 1 (Lov 1868 § 2). Derhos kunde det efter Adn. 1837 § 1 af Kongen bevilges de betydeligere Kjøbstæder, at en eller to ulønnede Raadmænd af Borgerrepræsentanterne valgtes til at tage Sæde i Magistraten, dog under Forbehold af kongelig Stadfæstelse. Efter Lov 1860 § 9 kunne saadanne borgerlige Raadmænd nu beskikkes i enhver Kjøbstad, hvor Borgerrepræsentationen anseer det for hensigtsmæssigt, og de valgberettigede Skatteydere paa en Raadstuesamling erklære sig derfor. Valgretten tilkommer fremdeles Borgerrepræsentanterne, hvorimod Valgbarhed tilkommer Enhver, der er valgberettiget Ved Valgene af den større Del af Repræsentationens Medlemmer, s. Lov 1860 § 4, jfr. § 3. Kongelig Stadfæstelse Synes endnu at maatte udkræves, s. Adn. 1837 § 1, Lov 1860 §9 (Lov 1868 §4).

I Forbindelse med det Anførte kan bemærkes, at Lov 1860 med Hensyn til Valget af Ligningskommissionens Medlemmer giver i det Væsentlige lignende Regler, som om Valget af Borgerrepræsentanter (s. Lov 1868 §§ 22, 23, jfr. § 35).

[I Øvrigt er Loven 1860 ikke anvendelig paa de Kommuner, hvis kommunale Forhold ere ordnede ved Love eller Reglementer, som ere udkomne efter Adn. 24. Okt. 1837, s. Lov 1860 § 11, hvorved dog naturligvis ikke tænkes paa de i Adn. 1837 §§ 25, 27 omhandlede særlige Regulativer for de enkelte Kjøbstæder, hvis Udstedelse netop var en Betingelse for, at Adn. 1837 kunde træde i Kraft, men paa de Bestemmelser, hvorved visse, navnlig kjøbstadlignende, Kommuners Forhold ere blevne ordnede, s. saaledes Regul. 20. Marts 1855, midl. Lov 29. Dec. 1857, Bkg. 17. Okt. 1858, mfl. For adskillige saadanne Kommuner er der ved Lov 23. Dec. 1861 foreskrevet Regler om de kommunale Valg og Skatteligningen, der i det Væsentlige stemme med Forskrifterne i Lov 31. Marts 1860 (Lov 1868 § 37, jfr. Lov 16. Febr. 1866, Lov 1. Marts 1867)].