Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 110-113

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Tredie Kapitel. Kjøbenhavns Kommunalorganisation.

§ 32. Kommunens Omfang og Kommunalbestyrelsens Sammensætning.

Kjøbenhavns Kommune omfatter selve Byen med tilhørende Forstæder og øvrige Grunde, dog saaledes, at de udenbys Eiendomme i visse Henseender indtage en eiendommelig Stilling, s. Fdn. 1. Jan. 1840 § 2, Lov 14. Dec. 1857 (Lovs. S. 316). Vesterbro hører vel i kirkelige Anliggender under Frederiksberg Sogn, men er med Hensyn til Fattig og Skolevæsen forbunden med den øvrige By. Jøderne have deres eget Fattigvæsen, s. Regl. 29. Marts 1814 § 22, men staae i Øvrigt i kommunal Forbindelse med de øvrige Beboere, s. Fdn. 20. Marts 1844 § 1.

Kommunalbestyrelsen bestaaer af en Magistrat og en Borgerrepræsentation. Magistraten bestod efter Fdn. 1. Jan. 1840 §§ 3—6 af en Overpræsident, tre Borgemestre og 6 Raadmænd, som alle vare lønnede. Overpræsidenten og Borgemestrene valgtes af Kongen; Raadmændene valgtes af Borgerrepræsentanterne med kongelig Stadfæstelse paa 12 Aar; til deres Valgbarhed fordredes, at de vare valgbare som Borgerrepræsentanter samt havde juridisk Examen.

Disse Regler ere forandrede ved Lov 4. Marts 1857 (Lovs. S. 102), hvorefter Magistraten bestaaer af en Overpræsident, der vælges af Kongen paa Livstid, og som bestyrer de Magistraten tillagte Overøvrighedsforretninger, s. Lov 1857 §§ 3, 6, 4 Borgemestre, der vælges af Borgerrepræsentanterne med kongelig Stadfæstelse paa Livstid og afskediges af Borgerrepræsentanterne med Kongens Samtykke med Pension eller endog uden Kongens Samtykke, naar det besluttes af en kvalificeret Majoritet, og der tillægges dem den høieste Pension, s. Lov 1857 §§ 6, 12, jfr. Vedtægt 30. Dec. 1857 § 25, og 4 ulønnede Raadmænd, dervælges af Borgerrepræsentationen uden kongelig Stadfæstelse paa 6 Aar, s. Lov 1857 §§ 6, 12. Borgemestrenes og Raadmændenes Antal kan efter Kommunalbestyrelsens Forslag af Kongen forøges, men skal stedse være lige stort. Juridisk Examen er ikke nødvendig til nogen af de om handlede Poster, s. Lov 1857 § 6.

Borgerrepræsentationen bestaaer af 36 Medlemmer, s. Fdn. 1. Jan. 1840§ 7. Efter Fdn. 1. Jan. 1840 tilkom Valgretten dem, der havde Grundeiendomsborgerskab, hvis Erhvervelse foruden visse personlige Kvalifikationer forudsatte Eiendomsret over en Bygning af en vis Værdi, s. Fdn. 1840 §§ 8, 9, Lov 14. Dec. 1857 (Lovs. S. 316), samt dem, der havde Næringsborgerskab, forsaavidt de tillige svarede Næringsskat af en vis Størrelse, s. Fdn. 1840 § 12. Som personlige Betingelser for Borgerskabs Erhvervelse udfordredes personligt Hjem i Byen, Myndighed og Uberygtethed, s. Fdn. 1840 §§ 9, 11. Desuden var Valgretten betinget af, at Vedkommende havde Raadighed over sit Bo, s. Fdn. § 11. Den ophørte og suspenderedes derhos, naar Borgerskabet op hørte eller suspenderedes, s. Fdn. § 11. Forbindelsen mellem Borgerskabet og Valgretten blev løsnet derved, at der ved Lovene 14.Apr. 1855 § 7, 21. Dec. 1858 § 7 og 17. Marts 1860 ogsaa indrømmedes dem, der vare ansatte til 5 Portioner Hjælpeskat eller dels Hjælpe-, dels Næringsskat, de ved Fdn. 1840 § 12 hjemlede Rettigheder med Hensyn til de kommunale Valg, uden Hensyn til om de havde erhvervet Borgerskab. Ved Lov 19. Febr. 1861 (Lovs. S. 180), der ophæver Næringsskatten og i dens Sted sætter en Indkomstskat, s. Lovens § 1, ere de ommeldte Rettigheder tillagte dem, der ved den sidste Skatteligning ere ansatte til en Indkomstskat af 4 Rdlr., naar de i Øvrigt ere i Besiddelse af de Egenskaber, der efter den gjældende Lovgivning kræves dertil, dog uden Hensyn til, om de have vundet Borgerskab, s. Lovens § 24. Reglerne i Fdn. 1840 § 8 om den til Grundeiendomsborgerskab knyttede Valgret ere ikke herved ophævede, skjøndt de unegtelig faae liden praktisk Betydning. Betingelsen for Valgret er altsaa nu, at Vedkommende enten har Grundeiendomsborgerskab, eller er ansat til en Indkomstskat af 4 Rdlr. Desuden kræver Lov 1861 § 24 Besiddelse af de Egenskaber, som efter den gjældende Lovgivning kræves til kommunal Valgret, hvorved synes at maatte være sigtet til Reglerne i Næringslov 29. Dec. 1857 § 2 om Betingelserne for Meddelelsen af Borgerskab, hvorhos der dog kan være Anledning til at antage, at de i Fdn. 1840 § 11 selvstændigt opstillede Betingelser ved Siden af hine maae komme til Anvendelse (s. nu Lov 23. Dec. 1865 § 1, jfr. § 30)].

Valgbarheden var efter Fdn. 1840 § 12 knyttet til de samme Betingelser, som Valgretten; kun udelukkedes Magistratens Medlemmer, hvorhos Slægtskab og Svogerskab i op- og nedstigende Linie eller første Sidelinie med en allerede valgt Repræsentant udelukkede fra Valgbarhed. Endelig skulde stedse den halve Del af Repræsentanterne være Grundeiere. Efter Lov 19. Febr. 1861 § 24 fordres til Valgbarhed ligesom til Valgret enten Grundeiendomsborgerskab eller Ansættelse til 4 Rdlrs. Indkomstskat i Forbindelse med de fornødne personlige Betingelser; imidlertid maae de ovennævnte Indskrænkninger med Hensyn til Magistratsmedlemmerne, Slægtskab og Svogerskab og Grundeiernes Fortrinsret endnu være gjældende (s. nu Lov 23. Dec. 1865 § 2)].

Valgene forberedes ved en Liste, der affattes efter Magistratens Foranstaltning; denne Liste udlægges til offentligt Eftersyn, og Reklamationer kunne fremsættes til en Særegen, af Medlemmer af Magistraten og Repræsentationen sammensat Valgkomite (dog kan den, som er utilfreds med Udvalgets Kjendelse, hvorved Valgret er nægtet ham, indbringe Spørgsmaalet for Domstolene), s. Fdn. 1840 §§ 15, 16 (Lov 23. Dec. 1865 §§3—10, jfr. § 30). Valghandlingen bestyres og de i Anledning af samme opstaaende Spørgsmaal afgjøres for hvert Distrikts Vedkommende af en særegen Valgkomite, s. Fdn. § 17 (Lov 1865 §§ 11, 12, jfr. § 30). Valgene foregaae offentlig og skriftlig ved personligt Møde; Vælgerne kunne stemme paa enhver Valgbar uden Hensyn til Bopæl i Distriktet eller ikke, s. Fdn. §§ 18—22 (Lov 1865 §§ 13—21, jfr. § 30 samt §§ 22—26). Repræsetanterne vælges paa 6 Aar, saaledes at ; aarlig afgaaer, s. Fdn. § 13. De Valgte ere forpligtede til at modtage Valget, forsaavidt de ikke have nogen Undskyldningsgrund, s. Fdn. §§ 13, 23 (Lov 1865 §§ 25, 27). Tab af Valgbarhed eller dennes Suspension medfører den Valgtes Udtrædelse, definitivt eller midlertidigt, dog med Undtagelse af Forandringer med Hensyn til Skattebeløbets Størrelse. Om Afgjørelse af de i denne Anledning opstaaende Spørgsmaal, s. Fdn. § 26, Lov 1857 § 19 (Lov 1865 § 29). Endelig har Kongen forbeholdt sig, naar Repræsentantskabet vedblivende maatte tilsidesætte sine Pligter, at opløse samme og foranstalte nye Valg, samt suspendere de Skyldiges fremtidige Valgbarhed, s. Fdn. § 27.