Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 43
§ 43. Amtsraadets Funktioner.
Som tidligere berørt ere Amtsraadets Funktioner af en dobbelt Beskaffenhed, idet det dels udgjør en Overinstants for Sogneforstanderskabet og paa Statens Vegne fører Tilsyn med dette, dels bestyrer Amtskommunens Anliggender. Endelig er der ogsaa i visse Statsanliggender tillagt Amtsraadet en dels besluttende, dels raadgivende Myndighed.
I. Amtsraadet kan ikke ganske i Almindelighed betragtes som overordnet Sogneforstanderskabet, men dets Myndighed i saa Henseende er indskrænket til de særligt hjemlede Punkter, s. Kskr. 25. Marts 1843. Imidlertid har Amtsraadet et temmelig udstrakt Overtilsyn med Sogneforstanderskaberne, som dels gaaer ud paa at kontrollere disses Bestyrelse, dels paa at fatte Beslutning i Anledning af de fra Forstanderskaberne fremkomne Forslag eller Er klæringer (s. Lov 1867 §§ 15, 34, 47).
A. Amtsraadets Kontrol med Forstanderskabet føres paa forskjellig Maade:
1. Gjennem Indberetninger, som Forstanderskabet skal afgive til Raadet, s. Regl. 5. Juli 1803 for Landet § 34, jfr. Adn. 1841 §§ 9, 15 (Lov 1867 § 24).
2. Ved Afgjørelsen af indkomne Klager over Forstanderskabets Foranstaltninger, s. med Hensyn til Valgene Adn. 1841 §§ 9, 10, 32 Nr. 10 (Lov 1867 § 9), med Hensyn til Anker over Ligningen, s. Adn. § 15 (Lov 1867 §§ 20, 23), s. fremdeles Fdn. 26. Juni 1844 § 47, Lov 4. Juli 1850 § 2 (Lovs. S. 232), Lov s. D. § 3 (S. 235).
3. Ved Amtsraadets Myndighed til at revidere og decidere Sognekommunens Regnskaber, samt i fornødent Fald bestemme disses Form, s.Adn. 1841 §§ 15, 16, 32 Nr. 8 (Lov 1867 § 28).
B. Fremdeles har Amtsraadet i mange Forhold at approbere de af Sogneforstanderskabet fattede Beslutninger eller selv at tage Beslutning efter Forstanderskabets Forslag eller Erklæring, s. f. Ex. Fdn. 29. Sept. 1841 § 28, 29. Juli 1846 §§ 38, 39, Lov 17. Jan. 1859 § 6 [Fdn. 9. Juni 1847 §§ 2, 5 (Lovs. S. 803) (Lov 1867 § 48), Pl. s. D. (S. 808), Fdn. 27. Mai 1848 § 1, Lov 4. Juli 1850 § 1 (S. 239), mfl. (Lov 1867 §§ 2, 14, 17, 18, 19, 26, Lov 21. Juni 1867 § 6).
Det Spørgsmaal, om den af Amtsraadet i saadanne Tilfælde trufne Bestemmelse kan indankes til Indenrigsministeriet, er i enkelte Tilfælde udtrykkeligt afgjort, snart bekræftende, s. Fdn. 26. Juni 1844 § 47, Reskr. 16. Juli 1846, Snart benegtende, s. Fdn.4. Juni 1845 § 6, Lov 4. Juli 1850 § 2 (Lovs. S. 232), Lov s. D. § 3 (S. 235) (Lov 1867 §§ 9, 20, 23, Lov 21. Juni 1867 §§ 6, 10). I Mangel af saadan ud trykkelig Afgjørelse er Spørgsmaalet tvivlsomt; dog synes det, da Amtsraadet udøver det omspurgte Tilsyn med Sogneforstanderskaberne paa Statens Vegne, jfr. Grl. 1849 § 96 (Grl. 1866 § 91), at maatte besvares bekræftende, hvilket ogsaa er antaget i Praxis, endog mod Amtsraadets Protest, jfr. med Hensyn til Anker over Ligningen, Kskr. 30. Aug, 3. Okt. 1844, Skr. 23. Mai 1849, 2. Okt. 1850, med Hensyn til Regnskabsdecisioner Skr. 5. Febr. 1850, med Hensyn til Valgspørgsmaal Skr. 10. Jan. 1852[1]).
II. Som Repræsentant for Amtskommunen har Amtsraadet i Almindelighed besluttende Myndighed. Denne viser sig dels i Administrationen af Amtets kommunale Anliggender overhovedet, dels særligt i Forvaltningen af Amtets Pengevæsen (Lov 1867 § 48).
A. I førstnævnte Henseende kan udhæves, at Amtsraadet enten alene eller i Forening med særligt sagkyndige Autoriteter, dog i Almindelighed under Indenrigsministeriets Overtilsyn, tager forskjellige Beslutninger med Hensyn til Amtets Veivæsen, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 10, Fdn. 29. Sept. 1841 §§ 21, 26, 29 (Lov 21. Juni 1867 §§ 2, 3, 4, 10, 11, 12), dets Vandledningsvæsen, s. Fdn. 29. Juli 1846 §§ 5, 6, 8, 23, 26, 33, Lov 16. Marts 1851 (Lovs. S. 116), 17. Jan. 1859 §§ 1, 4, Amtets Frikjørselsvæsen, s. Fdn. 26. Juni 1844 §§ 4, 11, 12, 14, Hesteudredningsvæsenet, s. Lov 16. Marts 1851 § 4 (Lovs. S. 105) (Lov 26. Mai 1868, S. 276). Fremdeles med virker det ved Ordningen af Sandflugtsvæsenet, s. Lov 26. Marts 1852 § 6 (Lovs. S. 550), jfr. Lov 4. Marts 1857 (S. 116) og 29. Dec. s. A. (S. 386) (Lov 29. Marts 1867 (S. 90), ved Fastsættelsen af Sognefogdernes Lønningsregulativ, s. Lov 4. Marts 1857 (Lovs. S. 36), mfl.
B. Fremdeles har Amtsraadet at bestyre Amtets for skjellige kommunale Kasser.
1. Amtsrepartitionsfondet. Tidligere var det med Hensyn til forskjellige Udgifter Reglen, at de udrededes forskudsvis af den kongelige Kasse og derefter ved Aarets Udgang fordeltes paa de paagjældende Amters eller Stifters Hartkorn og Kjøbstæder. For at befrie den kongelige Kasse fra dette Forskud og lette Yderne Oversigten over, hvad de havde at yde, blev der ved Fdn. 31. Dec. 1819 oprettet et Amtsrepartitionsfond for hvert Amt, af hvilket da de ommeldte Udgifter skulde afholdes. Til dette Fond skulde der da aarlig udskrives en vis Afgift, som ikke maatte overstige 64 Sk. pr. Tde. Hartkorn, medmindre Rentekammeret gav sit Samtykke dertil. Imidlertid vedbleve endnu adskillige Udgifter at lignes paa hele Stiftets Hartkorn og Kjøbstæder, saaledes at den paa det enkelte Amts Hartkorn faldende Andel af Amtsrepartitionsfondet udbetaltes til Stiftamtmanden, men ved Fdn. 8. Jan. 1830 afskaffedes disse Stiftsligninger, saaledes at Repartitionen fremtidig kun skulde finde Sted paa Amtets Hartkorn og Kjøbstæder.
Af Amtsrepartitionsfondet udredes:
a) Delinkventomkostninger. Disse afholdtes tidligere af den kongelige Sigt- og Sagefaldskasse, men bæres nu af Repartitionsfondet mod et aarligt Tilskud af Statskassen, hvorhos der i overordentlige Tilfælde er givet Udsigt til Understøttelse ved en extraordinair Ligning paa Landdistrikterne og Kjøbstæderne, s. Fdn. 15. Sept. 1832 § 3.
b) Medicinal- og Jordemoderomkostninger, hvilke dog for en Del ere gaaede ind under Ligningsskatten og for en Del afholdes af mindre Distrikter, s. Fdn. 15. Sept. 1832 § 2, Lov 8. Marts 1856 (Lovs. S. 559), 20. Juni 1850 § 1 e (S. 180) (Lov 1867 § 49).
c) Udgifter til Amtets Veivæsen, navnlig til Amtets mindre Landeveie, s. Fdn. 29. Sept. 1841 §§ 25, 28, hvorhos der tillige ydes et Bidrag til Hovedlandeveiene i det Hele taget og til de i Amtet anlagte Hovedlandeveie, s. Fdn. § 18. (S. Lov 21. Juni 1867 §§ 3, 4, 5, 10, 11, 15).
d) Udgifter til Amtsreiser, s. Fdn. 26. Juni 1844 § 13.
e) Udgifter til Amtets Vandledningsvæsen, navnlig i Anledning af de større Vandløb, s. Fdn. 29. Juli 1846 §§ 25, 27, Lov 16. Marts 1851 § 5, Lov 17. Jan. 1859 § 1.
f) Forskjellige andre Udgifter af mere blandet Karakter, saasom Godtgjørelse til det Fattigdistrikt, der maa overtage Forsørgelsen af en Trængende, hvis Forsørgelsessted ikke kan udfindes, s. Fdn. 28. Dec. 1827 § 2, Bidrag til Omkostningerne ved Sandflugtens Dæmpning, s. Lov 26.Marts 1852 § 2 (Lovs. S. 550), Lov 4. Marts 1857 (S. 116), Lov 29. Dec. s. A. (S. 386) (Lov 29. Marts 1867, S. 90), Forligsudgifter, s. Lov 4. Marts 1857 § 9 (S. 34), Udgifter til Sognefogdernes Lønning, s. Lov 4. Marts 1857 (S. 36), Bidrag til Skolefondet, s. Lov 8. Marts 1856 § 7 c, Udgifter i Anledning af Amtsraadets Virksomhed, s. Adn. 13. Aug. 1841 § 34 (Lov 1867 § 46), mfl. (Lov 1867 § 48).
Det omhandlede Fond, der i Øvrigt ikke opsamler egentlige Beholdninger, s. Pl. 31. Dec. 1819 §§ 2, 3, 4, bestyres af Amtsraadet, s. Adn. 13. Aug. 1841 § 32 Nr. 1 (Lov 1867 §§ 48, 51, 53). Navnlig har Amtsraadet at bestemme den aarlige Lignings Størrelse, i hvilken Henseende det ikke er bundet ved det i Pl. 31. Dec. 1819 fastsatte Maximum af 64 Sk. pr. Tde. Hartkorn; dog skal der ved dettes Overskridelse gjøres Indberetning til Ministeriet, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 1 (Lov 1867 §§ 48, 50, 53). Forsaavidt Fondet maatte være i Besiddelse af Kapitaler, har det at sørge for disses Sikkerhed og Frugtbargjørelse, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 4 (Lov 1867 §§ 48, 51, 53). Amtsraadet tager fremdeles Beslutning om Anvendelsen af Fondet (Lov 1867 §§ 51, 52), dog er det i saa Henseende bundet ved Anordningerne og maa derfor indhente høiere Approbation, forsaavidt der er Spørgsmaal om en ikke ved de almindelige Lovregler hjemlet Anvendelse eller anden finantsiel Disposition, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 1 (Lov 1867 §§ 48, 51, 52, 55). Fondets Regnskab gjennemgaaes af Amtsraadet og decideres af Indenrigsministeriet (s. Lov 1867 §§ 54, 55). Indtægternes Oppebørsel skeer af Amtsforvalteren (Lov 1867 § 52). Anvisninger paa Fondet kunne i alle Tilfælde, som ikke taale Udsættelse, indtil Raadet atter samles, gives af Amtmanden, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 1 (Lov 1867 § 52).
2. Amtsraadet har at bestyre Amtsfattigkassen, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 2 og 4 (Lov 1867 §§ 48, 51, 53). Denne Kasses Indtægter bestaae navnlig i de i kriminelle Sager faldende Bøder (Strl. 1866 § 30), samt i et aarligt Bidrag fra Sogneforstanderskaberne, s. Regl. 5. Juli 1803 for Landet § 47, Pl. 9. Jan. 1845. Dens Udgifter ere ved Pl. 28. Dec. 1827 betydeligt indskrænkede og bestaaae nu navnlig i Understøttelser til Sognets Fattigkasse i overordentlige Tilfælde, samt i Omkostningerne ved Fattiges og Betleres Transport, s. Regl. 5. Juli 1803 § 49 (Lov 14. Marts 1867, Lovs. S. 67). Amtsraadet har at bestemme de Understøttelser, som skulle ydes af den nævnte Kasse, samt at gjennemgaae det af Amtsforvalteren aflagte Regnskab (Lov 1867 §§ 54, 55), hvorhos det drager Omsorg for Kapitalernes Sikkerhed og Frugtbargjørelse, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 2, 4 (Lov 1867 § 48).
Af begge de nævnte Fonds aarlige Regnskaber skal Amtsraadet offentliggjøre en Extrakt, samt en Oversigt over deres Status, s. Adn. 1841 § 32 Nr. 5 (Lov 1867 § 54). Tidligere havde Amtsraadet ogsaa Bestyrelsen af Skolelærerhjælpekasserne, s. Fdn. 1841 § 32 Nr. 3, men disse ere nu inddragne under Skolefondet og bestyres af Amtsskole direktionen og Skoleraadet, s. Lov 8. Marts 1856 §§ 6, 7 (Lovs. S. 539).
Endelig kan det bemærkes, at der i enhver Jurisdiktion er en egen Politikasse, hvilken de i Politisager idømte Bøder tilfalde, og som anvendes til Belønninger for nidkjære Sognefogder og Politibetjente efter Samtykke af Overøvrigheden, Som tillige gjennemgaaer og deciderer Regnskabet, s. Pl. 19. Febr. 1819; men denne Kasses Bestyrelse vedkommer ikke Amtsraadet.
III. Amtsraadet har endelig en dels besluttende dels raadgivende Medvirkning i visse Statsanliggender, samt i Anliggender, der vedrøre større Dele af Amtskommunen. I førstnævnte Henseeede kan bemærkes, at Amtsraadet udnævner Forligsmæglere, s. Lov 4. Marts 1857 § 3 (Lovs. S. 34), og delegerer Medlemmer til Valgbestyrelsen for Rigsdagens Landsthing, s. Valglov 1849 § 52 (Valglov 1867 § 52), samt til Landmilicesessionerne, s. Lov 2. Marts 1861 § 9 (Lovs. S. 229) (Lov 6. Marts 1869 § 9), osv., ligesom ogsaa adskillige Anliggender, der i og for sig nærmest maae betragtes som Statsanliggender, falde ind under Amtsraadets Omraade paa Grund af, at de dermed forbundne Udgifter i det Hele eller tildels bæres af Amtskommunen, jfr. ovenfor. Endelig udøver Amtsraadet det samme overdragne Tilsyn med Sogneforstanderskaberne nærmest paa Statens Vegne.
Med Hensyn til Amtsraadets raadgivende Myndighed er det foreskrevet, at dets Betænkning skal indhentes, naar overordentlige Foranstaltninger skulle iværksættes, der ville medføre Udgifter, om ikke for hele Amtet, saa dog for flere til Amtet hørende Sognedistrikter, saasom over Arbeids- og Sygehuse for flere deslige Distrikter og over nye Thing- og Arresthuses Opførelse for en Landjurisdiktion eller for en saadan i Forening med en anden Land- eller Kjøbstad jurisdiktion, s. Fdn. 1841 § 32 Nr. 6 (Lov 1867 § 49). Ligeledes indhentes Amtsraadets Erklæring over Ansøgninger fra Herredsfogder eller Birkedommere om Tilladelse til at boe udenfor deres Jurisdiktion, [s. Fdn. 1841 § 32 Nr. 7]. Fremdeles skal Raadets Betænkning indhentes over enhver Gjenstand, der, om den end ikke kan henføres under de ovennævnte, dog paa en noget betydende Maade vil gribe ind i Amtets Oekonomi, samt over andre Amters Anliggender, ved hvis Bedømmelse Amtsraadets Indsigt og Erfaring kan være af Vigtighed (s. Fdn. 1841 § 32 in fine, Fdn. 29. Sept. 1841 §§ 4—6 (Lov 21. Juni 1867). Med Hensyn til de Amtet vedkommende Anliggender, hvori Raadets Betænkning skal indhentes, maa dette ogsaa af egen Drift kunne indgive Andragender.
- ↑ Randbemærkning af Forf. »Af Lov 6. Juli 1867 %48 in fine kan intet Modargument udledes.«