Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 46
Femte Kapitel.Bilandenes og Koloniernes Kommunal forfatning.
§ 46.
1.Island. I Reikjavig bestyres Byens Kommunalanliggender af en Byfoged og 6 valgte Repræsentanter, s. Fdn. 27. Nov. 1846 (Lovsamlingen for 1847 S. 937). En lignende Regel gjælder med Hensyn til den ved Fdn. 29. Aug. 1862 oprettede Kjøbstad Akureyri, som dog kun har 5 Repræsentanter (Fdn. 26. Jan. 1866 angaaende Handelsstedet Isefjords Oprettelse til Kjøbstad). Overbestyrelsen tilkommer Amtmanden og Justitsministeriet, s. Bkg. 31. Okt. 1855 § 2. Paa Landet haves ingen egentlig kommunal Forfatning; kun med Hensyn til Fattigvæsenet er en Ordning foretaget ved Regl. 8. Jan. 1834, hvorefter hver Rep udgjør et Fattigdistrikt, hvor Fattigvæsenet bestyres af Repstyreren (Sognefogden) og Præsten under Tilsyn af Sysselmanden og Amtmanden, s. Regl. 1834 §§ 1—3. Paa enkelte Steder har Befolkningen faaet dels en vis Indflydelse paa Repstyrerens Valg, dels en vis Medvirkning ved Ligningen af Udgifterne, idet denne foretages af Repstyreren i Forening med et Par af ham tiltagne bosiddende Mænd. I Øvrigt bestyres de kommunale Anliggender væsentlig af Repstyreren. I 1855 forelagdes der Althinget et Udkast til en Kommunallov, hrorefter hver Rep skulde bestyres af et Repforstanderskab, hvert Amt af et Amtsraad, men dette Udkast er ikke blevet til Lov, s. Bkg. 27. Mai 1857 I in fine, 1. Juni 1861 II 4, hvor dog Forelæggelsen af et nyt Udkast er stillet i Udsigt.
2.Færøerne. Det overordnede Kommunalvæsen er her ordnet ved Lov 15. Apr. 1854, jfr. Lov 26. Marts 1852, idet det bestyres af Lagthinget, der indtager en lignende Stilling, som Amtsraadene her, s. Lovens § 12, Lov 22. Marts 1855 §§ 5,6, 12, 13, 18, 58, ligesom der ogsaa er tillagt Amtmanden en lignende Myndighed ligeoverfor Lagthinget, som ligeoverfor de danske Amtsraad, s. Lovens §§ 13, 14. Lagthinget bestaaer af Amtmanden som Formand, Provsten og 18 paa 4 Aar valgte Medlemmer. Disse vælges efter omtrent lignende Regler, som Medlemmerne af Rigsdagens Folkething; dog er der foreskrevet en Valgretscensus af en Eiendomsbesiddelse af en vis Værdi, og derhos skal Halvdelen af Lagthingsmændene for hvert Præstegjæld vælges blandt de Valgbare, som have fast Bopæl i Præstegjældet og i det sidste Aar have svaret 2 Rdlr. i direkte Skat til Staten eller Kommunen, hvorhos der, forsaavidt de saaledes Valgbare ikke udgjøre 2 pCt. af Befolkningen, medtages de derefter høist Beskattede, s. Lovens §§ 1—3, 9. Det samles ordinairt hvert Aar i Thorshavn, extraordinairt ifølge Sammenkaldelse af Amtmanden. Forhandlingerne ere offentlige og Thinget vedtager selv sin Forretningsorden, s. Lovens § 10. Ved Siden af Lagthingets kommunale Funktioner indtager det tillige en politisk Stil ling som raadgivende Forsamling, men herom henvises til Forfatningsretten.
Det lavere Kommunalvæsen har ikke faaet nogen almindelig Organisation, hvorimod særegne Bestemmelser ere trufne med Hensyn til Skole- og Fattigvæsenet (Lov 16. Febr. 1866 Lovs. S. 207). Hvad Skolevæsenet angaaer, tilkommer Overbestyrelsen Skoledirektionen, bestaaende af Amtmanden, Provsten og en af Lagthinget valgt Lagthingsmand, s. Lov 1. Marts 1854 § 30. Den lokale Bestyrelse til kommer i Thorshavn en Skolekommission, bestaaende af Præsten, Realskolens Forstander og 3 af Lagthinget valgte Indvaanere, s. Lovens § 25 (Lov 16. Febr. 1866 §§ 1, 14), paa Landet en Undervisningskommission, bestaaende af Præsten og 1, 2 à 3 Mænd, valgte af Husfædrene i hver Bygd, s. Lovens § 36. Med Hensyn til Fattigvæsenet udgjør hvert Præstegjæld et Fattigdistrikt, som paa Landet bestyres af et Forstanderskab, bestaaende af Præsten, Sysselmanden og et Medlem af hvert Kirkesogn, som vælges af Alle, der ikke have nydt urefunderet Fattigunderstøttelse, i Thorshavn af Præsten, Landfogden og 3 paa samme Maade valgte Medlemmer, s. Lov 22. Marts 1855 §§ 1, 2 (Lovs. S. 58) (Lov 16. Febr. 1866 § 14). Overbestyrelsen tilkommer Amtmanden og Lagthinget, s. Lovens §§ 5, 6, 12, 13, 18.
3.For Grønland er der ved de foreløbige Bestemmelser af 7. Mai 1862 og 1. Mai 1863 oprettet særegne kommunale Kasser, samt Koloni- og Distriktsforstanderskaber, de første væsentlig bestaaende af Embedsmænd, de sidste valgte paa 3 Aar af Familieoverhovederne i Distriktet under Kateketens Ledelse. Koloniforstanderskabet er tillige i Besiddelse af en udstrakt Jurisdiktionsmyndighed, ved hvis Udøvelse der tages særligt Hensyn til de grønlandske Retsbegreber.
4.I Vestindien, hvor de kommunale Anliggender efter Adn. 9. Mai 1855 bestyredes af et Borgerraad for hver af de tre Øer under Overøvrighedens Tilsyn og Overbestyrelse, er Forholdet nu omordnet ved Kolonialloven 27. Nov. 1863. Herefter udgjør enhver af de to Overøvrighedskredse, s. Lovens § 10, en egen Kommune, og for hver af disse oprettes et Kolonialraad, der dels udøver en Medvirkning ved Lovgivningen, dels deltager i Bestyrelsen af Kommunens oekonomiske Anliggender, s. Lovens § 13. Kolonialraadene bestaae dels af kongevalgte, dels af folkevalgte Medlemmer, s. Lovens § 14. Med Hensyn til de sidste er der foreskrevet en Valgrets- og Valgbarhedscensus, s. Lovens §§ 18, 19. Ingen Kommunens oekonomiske Anliggender vedrørende Foranstaltning kan af Gouverneuren eller Overøvrigheden træffes, eller nogen Udgift af Kolonialkassen anvises uden Kolonialraadets Samtykke dertil enten gjennem Bevillinger i Anledning af det aarlige Budget eller Tillægsbevilling, medmindre Foranstaltningen eller Udgiften er hjemlet ved bestaaende Love, Anordninger, kongelige Resolutioner eller andre Regler, der kun ad Lovgivningsveien kunne forandres, eller Omstændighederne gjøre øieblikkelig Handlen vendig, i hvilket sidste Tilfælde dog Tillægsbevilling skal erhverves, s. Lovens § 60. Til Raadighedsudøvelser over Kommunens Kapitalformuer og Optagelse af Laan udkræves Kolonialraadets Samtykke, og mere indgribende Dispositioner udfordre Gouverneurens eller efter Omstændighederne Ministerens Samtykke, s. Lovens § 61. Negter et Kolonialraad en Udgift, som det maa ansees for dets Pligt i Forhold til Staten eller Kommunen at bevilge, kan Gouverneuren nedlægge Indsigelse, og hvis denne ikke tages til Følge, gjennem Ministeren andrage Sagen for Kongen, som da afgjør Sagen, hvorhos indtil denne Afgjørelse de sædvanlige Regler eller det tidligere Budgets Bestemmelser blive at følge, s. Lovens § 62. Om Regnskaberne, s. Lovens § 66, smh. med Adn. 9. Mai 1855 § 22. Om Kolonialraadets øvrige Kontrol med Bestyrelsen af Kommunens oekonomiske Anliggender, s. Lov 1863 §§ 63, 64. [Overbestyrelsen tilkommer Finantsministeriet, s. Bkg. 26. Juli, 2. Aug. 1858 (Bkg. 27. Marts 1865)].