Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 160-166

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

§ 50. Almue- og Borgerskolevæsenets Organisation.

Overbestyrelsen af Almue- og Borgerskolevæsenet tilkommer Kirke- og Undervisningsministeriet, under hvilket Tilsynet føres af en egen Overskoledirekteur, s. Bkg. 2. Apr. 1855, hvilken Post dog for Tiden er forenet med Posten som Chef for Ministeriets 3die Departement (Bkg. 31. Marts 1866). I Øvrigt maa der skjelnes mellem Kjøbenhavn, Kjøbstæderne og Landet.

A. Kjøbenhavn. Overbestyrelsen føres her af Skoledirektionen, der bestaaer af Overpræsidenten som Formand, en Borgemester, en af Kultusministeriet udnævnt Provst eller Sognepræst, og Skoledirekteuren, den sidste dog uden Stemme, s. Lov 29. Dec. 1857 § 1 (Lovs. S. 455). Denne Direktion fører Overtilsynet med alle Skoler i Kjøbenhavn undtagen de militaire og lærde, s. Fdn. 20. Marts 1844 § 1, Lov 4. Marts 1857 § 1 (Lovs.S. 102), Vedtægt 30. Dec. 1857 § 6, 30. Marts 1859, og har i denne Egenskab forskjellige vigtige Funktioner, s. nærmere Fdn. 20. Marts 1844 §§ 1, 35, 36, 41, 67, 70, mfl. Om Skoledirekteurens Udnævnelse og Afskedigelse, s. Lov 4. Marts 1857 §§ 11, 13, Vedt. 30. Dec. 1857 § 6; om hans Myndighed, s. Lov 29. Dec. 1857 § 1, Vedt. 30. Marts 1859.

Under Skoledirektionen føres det specielle Tilsyn af Skolekommissionerne og særegne Bestyrelser for enkelte Skoler, s. Fdn. 1844 §§ 2, 8. Skolekommissionen bestaaer af en af Kultusministeriet beskikket Sognepræst eller residerende Kapellan, et af Borgerrepræsentationen udvalgt Medlem og et af Skoledirektionen valgt Medlem, samt Skoleinspekteuren uden Stemme, s. Lov 29. Dec. 1857 §2. Dens Forretningskreds omfatter de i Sognet værende Skoler, som ikke ere underlagte en særegen autoriseret Bestyrelse, s. Fdn. 1844 §§ 2, 4, 8, navnlig de offentlige Betalings- og Friskoler, s. Fdn. 1844 § 13 ff. Om dens Myndighed, s. Vedt. 7. Dec. 1860. En særegen Stilling indtage Kirkeskolerne, der bestyres af et særeget Kuratel umiddelbart under Skoledirektionen. De virke med egne Midler og meddele en udvidet Undervisning, hvorfor Optagelsen i dem er en Begunstigelse, s. Fdn. 1844 §§ 8—12. Ogsaa de private Skoler staae under Skolekommissionens eller und tagelsesvis under Skoledirektionens Tilsyn, s. Fdn. 1844 §38, jfr. §§ 39, 41. Udgifterne ved de offentlige Skoler afholdes, forsaavidt de ikke have særegne Midler, af den almindelige Skolekasse, s. Fdn. 1844 §§ 60, 64, og opføres paa Stadens Budget, s. Fdn. 1844 § 66, Lov 4. Marts 1857 § 16, ligesom ogsaa Regnskaberne revideres og decideres som Byens andre Regnskaber, s. Fdn. 1844 § 67, Lov 1857 § 18.

B. Kjøbstæderne og Landet.

I denne Henseende maa der nu skjelnes mellem den overordnede Skolebestyrelse, der omfatter en Amtsraadskreds med de i samme beliggende Kjøbstæder, og den underordnede for den enkelte Kjøbstad eller Landkommune (s. Bkg. 20. Apr. 1866).

1. Ifølge Lov 8. Marts 1856 §4 udgjør enhver Amtsraadskreds med de i samme beliggende Kjøbstæder en Skolefondskreds med et særeget Skolefond. Bestyrelsen for det omtalte Distrikt tilkommer Amtsskoledirektionen i Forbindelse med Skoleraadet. Amtsskoledirektionen bestaaer af samtlige Skoledirektioner i Kredsen, s. Lov 1856 § 6, altsaa af Amtmanden, de paagjældende Provster, s. Adn. 29. Juli 1814, for Kjøbstæderne § 5, for Landet § 34, Cirk. 20. Aug. 1822, og eventuelt de af Skoleraadet valgte Medlemmer, s. Lov 1856 § 6 in fine. Den har at bestyre Skolefondet med Hensyn til Anvendelsen af dets Midler og navnlig at udarbeide og samtykke i Overslaget over Fondets Indtægter og Udgifter i hvert enkelt Aar, s. Lov 1856 § 6. Skoleraadet bestaaer af samtlige Medlemmer af Amtsraadet og nogle af Borgerrepræsentanterne i Amtsraadskredsens Kjøbstæder efter Forholdet mellem Kjøbstad- og Landbefolkningen for 6 Aar valgte Mænd, der skulle have de samme Kvalifikationer, som udfordres for at være Borgerrepræsentant, s. Lov 1856 § 6, Lov 31. Marts 1860 § 4 (Lovs. S. 423) (Lov 26. Mai 1868 § 6). Det har at raade over Fondets Midler, idet dets Samtykke udfordres til enhver Udgift af Fondet, ligesom det og bestyrer sammes Kapitaler, s. Lov 1856 § 6, jfr. dog Bestemmelsen om, at visse lovbestemte Udgifter ikke kunne negtes. Det er i saa Henseende udrustet med stor Selvstændighed, idet det uden høiere Approbation vedtager Budgettet og under visse Begrændsninger foretager Ligningen, samt deciderer Regnskaberne, ligesom det ogsaa selv bestemmer sin Forretningsorden og vælger sin Formand, s. Lov 1856 §§ 6, 7 c.

Det fører derhos i visse Retninger et Tilsyn med den lokale Bestyrelse, s. Lov 1856 §§ 11, 12, og kan i enkelte Tilfælde endog vedtage forhøiede Udgifter, som ere negtede af den lokale Bestyrelse, s. Lov 1856 §§ 3, 13, 16. Skolefondets Udgifter ere dels ligefrem nødvendige, nemlig til Skolelærernes Alderstillæg og Pension, hvilke ikke af Skole raadet kunne negtes, s. Lov 1856 §§ 5, 6, 10, 20, 22, dels mere fakultative, hvilke atter dels kunne gaae ud paa at komme trængende Skolekommuner til Hjælp, dels paa at tilveiebringe en forbedret Undervisning, s. Lov 1856 § 5. Med Hensyn til saadanne Udgifter udfordres Enighed mellem Skoleraadet og Amtsskoledirektionen; dog kan den sidstes Samtykke erstattes af Ministeriets, s. Lov 1856 § 6, og i visse Tilfælde er Ministeriets Approbation ubetinget nødvendig, s. Lov 1856 § 7 in fine, § 20. Skolefondets Indtægter ere foruden de fra de ophævede Skolelærerhjælpekasser overgaaede Kapitaler og tildels Indtægter, s. Adn. 29. Juli 1814, for Kjøbstæderne § 54, for Landet § 63, Lov 1856 § 7, et fast aarligt Tilskud fra Statskassen, der fordeles mellem de forskjellige Skolefond i Forhold til deres Pensionsbyrde, de mulige Understøttelser fra Sorø Akademi samt det Bidrag, der af Skoleraadet paalignes Amtet og Kjøbstæderne i Forhold til Folketallet, og som udredes henholdsvis af Kæmnerkassen og af Amtsrepartitionsfondet. Indtil et vist Maximum kan Skoleraadet paaligne uden høiere Approbation, men overskrides dette, maa Ligningen hjemles ved speciel Lov. Endelig tilskydes et yderligere Bidrag af Statskassen, naar Udskrivningen naaer en vis Høide, s. Lov 1856 § 7.

Skoleraadets Virksomhed er i Overensstemmelse med Grl. 1849 § 96 (Grl. 1866 § 91) undergivet et vist Tilsyn fra Statens Side, der dog, som af det Ovenanførte fremgaaer, er temmelig indskrænket. Dette Tilsyn viser sig deri, at Skolefondets Bestyrelse skal indsende en aarlig Beretning til Ministeriet om Fondets Virksomhed, s. Lov 1856 § 5 in fine, at Ministeriets Samtykke udfordres til visse Foretagender, s. Lov 1856 §§ 5, 7 in fine, §§ 10, 20, i den Overskoledirekteuren som Ministeriets Repræsentant tillagte Ret til at være tilstede ved Skolefondsbestyrelsens Møder og deltage i Forhandlingerne, samt til, forsaavidt et Skolefond nyder Understøttelse af Staten, at gjøre Indsigelse mod en Foranstaltning, som forekommer ham uhensigtsmæssig og som vil medføre Udgifter for Staten, med den Virkning, at Foranstaltningen, saafremt Indsigelsen bifaldes af Ministeriet, kun kan træde i Kraft, naar Skoleraadet gjør Afkald paa Statskassens Bidrag til de ved Foranstaltningen med førte Udgifter, s. Lov 1856 § 6, og endelig i Nødvendigheden af, at Ligningen, naar den overskrider et vist Maximum, hjemles ved speciel Lov, s. Lov 1856 § 7 c.

2. Den underordnede Skolebestyrelse.

a) I Kjøbstæderne. Enhver Kjøbstad udgjør en Skolekommune, efter Omstændighederne med et tilstødende Land distrikt, s. Adn. 29. Juli 1814, for Kjøbstæderne §§ 1, 6, Fdn. 24. Okt. 1837 §§ 1, 19, Lov 22. Marts 1855 § 3 (Lov 6. Juli 1867 § 3, Lov 26. Mai 1868 § 15).

Skolevæsenet bestyres nærmest af Skolekommissionen, der bestaaer af Byens Sognepræst eller Sognepræster, Magistraten og 2 à 3 af Borgerrepræsentanterne udnævnte Skoleforstandere, af hvilke i det Mindste en selv skal være Repræsentant, s. Adn. 1814 § 6, Fdn. 24. Okt. 1837 § 19, jfr. Adn. 13. Aug. 1841 § 23, Lov 22. Marts 1855 § 3 (Lov 26. Mai 1868 § 14). Enkelte af Skolevæsenets Udgifter bæres af specielle Skolekasser, s. Adn. 1814 §§ 56—61; i Øvrigt bæres Udgifterne af Kommunen, idet de optages paa Kjøbstadens Budget og lignes paa Borgerne, s. Adn. 1814 § 49, Fdn. 24. Okt. 1837 §§ 20, 26 (Lov 26. Mai 1868 § 14). Foruden den Medvirkning, der paa Grund heraf tilkommer Borgerrepræsentationen, er der ved Loven 8. Marts 1856 tillagt den forskjellige yderligere Beføielser, s. Lovens §§ 3, 5, 9, 11—14, jfr. § 15 (Lov 26. Mai 1868 § 14).

Overtilsynet med Kommunens Skolevæsen tilkommer i Almindelighed Skoledirektionen, s. Adn. 1814, for Kjøbstæderne § 5, for Landet § 34. Denne bestod efter de anførte Bestemmelser af Amtmanden og Amtsprovsten, dog saaledes, at hvor 2 Amtsprovster vare beskikkede i et Amt, skulde hver af disse i Forening med Amtmanden udgjøre en Skole direktion for sit Distrikt. Efterat Amtsprovsterne i Medfør af Cirk. 20. Aug. 1822 ere blevne afløste af Distriktsprovster, maa i Medfør af den i Adn. 1814 for Landet § 34 givne Regel Amtsskoledirektionen være gaaet over til en Skoledirektion, s. Lov 8. Marts 1856 § 6 initio, jfr. dog endnu Adn. 13. Aug. 1841 § 35, som virker for det paagjældende Provstedistrikt og bestaaer af Amtmanden, Distriktsprovsten og det i Medfør af Lov 1856 § 6 af Skoleraadet valgte Medlem. I visse Tilfælde udøves et Tilsyn og Overbestyrelse af Skoleraadet, s. Lov 1856 §§ 3, 11—13.

b) Paa Landet dannes Skolekommunen i Almindelighed af Sognekommunen, dog ikke ubetinget, s. Adn. 29. Juli 1814, for Landet § 5, Adn. 13. Aug. 1841 § 1, Lov 22. Marts 1855 § 3 (Lov 6. Juli 1867 § 3, 26. Mai 1868 § 15); af Hensyn til Børnenes Skolegang er imidlertid hver Kommune inddelt i Skoledistrikter, hvert med en Skole, ved Siden af hvilken der kan blive Spørgsmaal om Bi- eller Hjælpeskoler, samt undtagelsesvis om Omgangsskoler, s. Adn. 1814 §§ 1, 2, Lov 1856 § 1. Skolevæsenet bestyres af Sogneforstanderskabet, der ikke blot har Udgiftsbevillingen og Ligningen, s. Adn. 13. Aug. 1841 § 15 (Lov 6. Juli 1867 § 16), men ogsaa Ad ministrationen, s. Adn. 1814 §§ 9, 10, 13, Lov 1856 §§ 1, 2, 3, mfl., jfr. ogsaa § 9 (Lov 6. Juli 1867 § 16). Nogle af Udgifterne ved Skolevæsenet bestrides af de specielle Skolekasser, s. Adn. 1814 §§ 66—70, jfr. Adn. 1841 §§ 15, 16, men i Øvrigt bæres Skolevæsenets Udgifter af Kommunen, s. Adn. 1814 § 56, 1841 § 15 (Lov 6. Juli 1867 §§ 18, 19), efter Omstændighederne med Understøttelse af Skolefondet, s. Adn. 1814 § 59, Lov 1856 § 5, og bestrides ved Ligning i Penge, Naturalier eller Arbeidspræstationer, s. Adn. 1814 §§ 54, 55, 56, Adn. 1841 § 15, Fdn. 26. Juni 1844 §5 Nr. 2, § 49, 27. Mai 1848 § 1, Lov 20. Juni 1850 §§ 14, 16 (Lov 6. Juli 1867 § 18). [Hovedvirksomheden i Sogneforstander skabet tilkommer Sognepræsten], s. Adn. 1841 §§ 12, 14, Lov 22. Marts 1855 § 2 (Lov 6. Juli 1867 § 16). Forstander skabet understøttes af Skolepatronen, s. Adn. 1814 §§ 56, 70, Adn. 1841 § 14, Lov 1855 § 2 (Lov 6. Juli 1867 § 16), samt af Skoleforstanderne, s. Adn. 1841 § 14, jfr. Adn. 1814 §§ 36, 38 (Lov 6. Juli 1867 § 16). Kontrollen med Forstanderskabets Bestyrelse føres nærmest af Skoledirektionen, s. Adn. 1814 § 34, 1841 § 35 (Lov 6. Juli 1867 § 47); i visse Retninger føres den imidlertid af Amtsraadet, s. Adn. 1841 §§ 15, 16, 32 Nr. 8, 9, samt af Skoleraadet, s. Lov 1856 §§ 3, 11, 12, 16.