Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 60
§ 60.Andre Grene af Naturalproduktionen.
1.Husdyravlen fremmes fra Statens Side, dels for sin egen, dels for Agerbrugets Skyld. Dette skeer navnlig ved Pengepræmier, der tilskydes fra Statens Side og som uddeles ved aarlige Dyrskuer eller Hingsteskuer af Delegerede fra Landboforeningerne eller af særegne Kommissioner, hvis Medlemmer vælges af Kongen, Amtsraadene og Landboforeningerne, s. Lov 23. Jan. 1862 §§ 1, 3 ff (Lovs. S. 508) Lov 31. Marts 1864 (S. 169) (Lov 26. Nov. 1868, S. 379). En Forudsætning for Landboforeningernes Deltagelse i Præmiernes Uddeling er, at de selv tilskyde et passende Beløb, s. Lov 1862 §§ 1, 3, 4. Derhos er der for Hesteavlens Forbedrings Skyld indrettet et Stamstutteri, som bestyres af en Stutmester og staaer under Tilsyn af en af Indenrigsministeriet udnævnt Kommission, s. Lov 1862 §§ 12, 13 (Lov 3. Mai 1867); dets Bestemmelse er dels at vedligeholde visse ædle Hesteracer, dels at forædle Landets Hesteavl ved at give Adgang til Landhoppers Bedækning af Stutteriets Hingste, s. Lovens §§ 8—11. Derimod er det tidligere Landstutteri ophævet ved Lov 1862 § 2. Til Forebyggelse af smitsomme Sygdommes Udbredelse blandt Husdyrene ere forskjellige Bestemmelser trufne ved Lov 29. Dec. 1857 (Lovs. S. 389). Kontrollen med disse Bestemmelsers Overholdelse skeer ved Politiøvrigheden, Dyrlægerne, Amtmanden og det veterinaire Sundhedsraad, s. Lov 29. Dec. 1857, Bkg. 21. Juni 1851. Dyrlægernes Uddannelse skeer gjennem Veterinair- og Landbohøiskolen, s. Lov 8.Marts 1856.
2.Den extraktive Industri, saasom Tørveskjær, Kalk- og Stenbrud, Stenkulsbrud, osv., er hos os ikke af megen Betydning. Mest fremtrædende ere Tørvemoserne, om hvis Udskiftning, der ikke var indbefattet under Forskrifterne i Fdn. 23. Apr. 1781, s. Fdn. § 17, Skr. 10. Juni 1815, 28. Dec. 1816, nærmere Bestemmelser ere trufne ved Lov 30. Dec. 1858. Om Tørvemosers Udstykning, s. Fdn. 3. Dec. 1819 §§ 3, 5. Medens tidligere den omhandlede Industri, selv naar den gik ud paa en Bearbeidelse af de af Jorden indvundne Produkter, ansaaes som fri Næring, s. Kskr. 1. Mai 1838, ere nu Kalkbrænderi og Teglbrænderi opførte som bundne Næringer i de i Henhold til Lov 29. Dec. 1857 § 1 for Kjøbenhavn og Kjøbstæderne udfærdigede Vedtægter om bunden Næring, hvorimod de paa Landet maae ansees som fri Næring, s. Pl. 12. Apr. 1858 med Anm., Pl. 10. Apr. 1863 med Anm. I Almindelighed indskrænker Staten sig til at opmuntre privat Virksomhed af den anførte Natur ved Understøttelse med Penge, navnlig til forberedende Undersøgelser, s. om et Saltværk i Vendsyssel D. T. 1848 S. 449 ff., eller andre Begunstigelser, s. Fdn. 13. Juni 1787 Kap. 3 §§ 8—10; kun undtagelsesvis forbeholder Staten sig selv en saadan Industri, saasom med Hensyn til Kryolithbrudene i Grønland, hvor Driften dog er overladt Private mod en Afgift til Statskassen.
3.Jagt og Fiskeri. Jagten, der hos os ikke har stor Betydning som Næringsdrift, er i den senere Lovgivning væsentlig bleven betragtet fra Agerbrugets Standpunkt, saa at Hensynet til selve Jagtens Tarv er traadt stærkt i Baggrunden; dog kan mærkes Forbudet mod paa visse Tider af Aaret at jage forskjellige Slags Vildt, s. Fdn. 20. Mai 1840 § 25, Lov 25. Marts 1851 § 17. Særegne Bestemmelser ere trufne for Færøerne, s. Lov 9. Febr. 1854, jfr. Lov og Regl. 29. Dec. 1857, Bkg. 31. Dec. 1864, og for Island, s. Fdn. 13. Juni 1787 Kap. 3 § 7, Resol. 17. Juli 1816, Pl. 1. Marts 1843, 21. Apr. 1847, Pl. 22. Marts 1855, jfr. endelig om Marsvinsfangsten i Lillebelt Koll. Tid. 1820 S. 656, 1836 S. 114. Mere Opmærksomhed har Staten henvendt paa Fiskeriet; navnlig ere udførlige Bestemmelser givne til Bevaring af Limfjordsfiskeriet, s. Lov 29. Dec. 1857, 31. Marts 1860, 4. Jan. 1861, Adn. 25. Mai s. A. (Lov 22. Marts 1867, Lovs. S. 70, Instr. 7. Mai 1867, Adn. 21. Juni 1867), jfr. om Ringkjøbing og Stadil Fjorde Lov 30. Jan. 1861, ligesom der paa de aarlige Finantslove bevilges et Beløb til Fiskeriernes Fremme.