Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 215-221

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Femte Kapitel. Foranstaltninger for at hindre Formuegjenstandes Undergang.

§ 72.

I denne Retning kan Staten virke dels for at forebygge, dels for at standse de forskjellige Formueværdier truende Ulykker, dels endelig for at lette Trykket af den engang skete Ulykke, navnlig ved at, fordele det paa Flere. Netop i denne Materie vil der være megen Plads for Statens Virksomhed, idet det dels kan være nødvendigt ad Lovgivningsveien at paalægge Borgerne Forpligtelser eller gjøre Indskrænkning i de dem ellers tilkommende Rettigheder, dels bliver der Spørgsmaal om at foretage Indretninger og træffe Foranstaltninger, som overstige de Privates Kræfter.

Som enkelte Retninger, hvori Statens Virksomhed i den omhandlede Henseende viser sig, kan nævnes:

1. Bygnings- og Brandvæsenet, i hvilken Henseende Reglerne ere forskjellige i Kjøbenhavn, i Kjøbstæderne og paa Landet.

For at afværge Ildebrande har Lovgivningen givet en Mængde Forskrifter om Bygningernes Indretning med Hensyn til Høide, Materiale, Tækning, Afstand fra andre Bygninger, osv., fra hvilke der dog under særegne Omstændigheder kan dispenseres, s. for Kbhvn. Bygningslov 17. Marts 1856, for Kjøbstæderne Bygningslov 30. Dec. 1858 (Lovs. S. 743), jfr. Lov 19. Apr. 1864, for Landet Brandpolitilov 2. Marts 1861 Kap. 1. De i disse Love givne Forskrifter have dog ogsaa det Øiemed at forebygge, at Borgernes Sundhed lider ved en uhensigtsmæssig Indretning af Bygningerne, hvilket navnlig gælder om de to førstnævnte Love. For at sikkre Overholdelsen af de givne Forskrifter er det for Kjøbenhavn og Kjøbstæderne foreskrevet, at ingen ny Bygning maa opføres eller nogen under Lovenes Bestemmelser faldende Forandring ved ældre Bygninger foretages uden Samtykke fra Bygningsinspekteuren eller Bygningskommissionen, s. Lov 1856 § 93, 1858 § 33, og efter Lov 1856 § 82 er det for Kjøbenhavn endog foreskrevet, at ingen ny Bygning eller nogen Del af samme maa tages i Beboelse uden skriftlig Tilladelse af Bygningsinspekteuren.

Fremdeles er der givet Forskrifter mod uforsigtig Omgang med Ild og Lys, om Skorstenes tilbørlige Rensning, osv., s. for Kjøbenhavn Fdn. 1. Nov. 1805 Kap. 1 (Lov 29. Marts 1867, Lov 15. Mai 1868, Lovs. S. 249), for Kjøbstæderne Fdn. 24: Jan. 1761 Kap. 4, for Landet Lov 2. Marts 1861 Kap. 2. Mod Brandpolitilovenes Overtrædelse værnes der dels ved Straffebestemmelser, s. de anførte Love, der forsaavidt nogen Ildsvaade deraf opstaaer, endog kunne stige til Vand- og Brødsstraf, dels ved Forpligtelsen til at erstatte den derved forvoldte Skade, s. Fdn. 26. Marts 1841 § 14, hvorefter dog den der fastsatte Straf kan bortfalde, naar Skaden erstattes (s. Strl. 1866 § 284).

For at have Midler i Hænde til at standse den allerede udbrudte Ild er der truffet Bestemmelser om Brandredskaber, Sprøiter og Arbeidskraft til at slukke Ilden, s. for Kjøbenhavn Fdn. 1. Nov. 1805, Pl. 16. Sept. 1835, Bkg. 28. Marts 1860 (Lov 15. Mai 1868), for Kjøbstæderne Fdn. 24. Jan. 1761 Kap. 1, 2, 5, 6, for Landet Lov 2. Marts 1861 Kap. 3—5. I Kjøbenhavn og Kjøbstæderne er der indrettet særegne Brandkorpser, medens paa Landet Reglerne om Slukningsmandskabet kunne gives forskjelligt efter de lokale Forhold ved en af Sogneforstanderskabet affattet og af Amtmanden stadfæstet Vedtægt, hvorhos det er betegnet som en almindelig Borgerpligt, for Enhver i Tilfælde af Ildebrand at yde al den Tjeneste, han formaaer, Lov 1861 § 35.

Bestyrelsen af Brandvæsenet paahviler i øverste Instants Justitsministeriet, under hvilket Amtmændene og Politiøvrighederne, Branddirekteurer, s. Fdn. 26. Marts 1800, Instr. 20. Juni 1801, Regul. 12. Sept. 1859 og paa Landet Brandfogder føre Tilsynet, s. Lov 2. Marts 1861 §§ 46, 47.

Tilsynet med Bygningsvæsenet tilkommer i Kjøbenhavn Bygningskommissionen og Bygningsinspekteurerne, s. Lov 17. Marts 1856 §§ 94—97, jfr. Lov 4. Marts 1857 § 1 (Lovs. S. 102), i Kjøbstæderne ligeledes en Bygningskommission, s. Fdn. 6. Apr. 1832 § 13, Lov 30. Dec. 1858 § 33, 31. Marts 1860 § 4, jfr. med Hensyn til Ansættelsen af en Bygningsinspekteur Lov 1858 § 35, paa Landet Sognefogden under Amtmandens og Politimesterens Overtilsyn, s. Lov 2. Marts 1861 § 46. Sager om Overtrædelse af Bygnings- og Brandpolitilovene behandles dels ved Politiretten, s. Lov 17. Marts 1856 § 102, 30. Dec. 1858 § 37, 2. Marts 1861 § 49, dels ved særegne, mere administrativt sammensatte Domstole, s. for Kjøbstæderne Fdn. 24. Jan. 1761 Kap. 8, for Kjøbenhavn Fdn. 1. Nov. 1805 Kap. 7, Lov 17. Marts 1856 § 103, Lov 14. Juni 1850. Omkostningerne bæres dels umiddelbart af Beboerne, forsaavidt de ere forpligtede til at anskaffe Brandredskaber, dels af Kommunen, dels af Brandforsikkringen, s. de anførte Lovbestemmelser, Fdn. 26. Marts 1800, Pl. 5. Sept. 1827, Regul. 12. Sept. 1859 (Lov 15. Mai 1868 §§ 6, 7, 9, 10).

2. Om Digevæsenet, der i Kongeriget kun har mindre Betydning, ere nærmere Forskrifter givne ved Pl. 6. Juni 1848.

3. [Til Sandflugtens Dæmpning ere forskjellige Foranstaltninger trufne ved Fdn. 19. Sept 1792, Pl. 6. Marts 1838, Lov 26. Marts 1852, 4. Marts 1857 (Lovs. S. 386), hvorefter Tilsynet føres af særegne Sandflugtskommissairer, samt af de paagjældende Amtsraad, s. Lov 29. Dec. 1857 § 10, og Omkostningerne fordeles mellem Statskassen, Amtsrepartitionsfondet og Amtets Kjøbstæder og Klitsognene i det paagjældende Sandflugtsdistrikt, s. Lov 26. Marts 1852 §§ 1, 2, 4. Marts 1857, 29. Dec. 1857 § 1 (Lov 29. Marts 1867, Lovs. S. 90)].

4. Om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene indeholdes de nugjældende Regler i Lov 29. Dec. 1857 (Lovs. S. 389). Herefter føres det nærmeste Tilsyn af de examinerede Dyrlæger, der benytte deres Ret til at praktisere. Disse kunne, naar de opdage visse smitsomme Sygdomme hos de af dem undersøgte Dyr, træffe mildere Foranstaltninger, sigtende til Dyrets Afsondring og dets Omgivelsers Rensning, men vil Eieren ikke godvillig efterleve disse Forskrifter, er det Politiautoriteternes Sag at træffe de fornødne Forholdsregler, navnlig at hele Besætningen sættes under offentligt Tilsyn, at de dertil hørende Dyr ikke maae føres bort, at intet Marked for saadanne Dyr maa afholdes, og forsaavidt Sygdommen er af en vis ondartet Beskaffenhed, at de angrebne Dyr dræbes. Indenrigsministeriet kan endog paabyde, at hele Besætningen, hvori Sygdommen er udbrudt, dræbes, ligesom det kan udstede Forbud mod Indførsel af Husdyr fra fremmede Lande, hvor de i Loven omhandlede Sygdomme ere udbrudte, s. Lovens §§ 1—10. Med Hensyn til Hundegalskab træffes Foranstaltninger i det enkelte Tilfælde af de lokale Politiautoriteter, Foranstaltninger af en almindeligere Karakter af Amtmanden, s. Lovens § 11. Udgifterne bæres dels af Eieren, dels af Amtsrepartitionsfondet eller Amtets Kjøbstæder, s. Lovens § 13, jfr. § 14, undtagelsesvis af Statskassen, s. Lovens § 8. Visse Tvivlsspørgsmaal afgjøres af det veterinaire Sundhedsraad, s. Lovens § 8, Bkg. 21. Juni 1851, der tillige er teknisk Konsulent for Regeringen, s. nærmere Bkg. 1851. Veterinair- og Landbohøiskolen virker dels som Undervisnings-, dels som Helbredelsesanstalt, s. Lov 8. Marts 1856.

5. Til Forebyggelse eller Standsning af Ulykker paa Søen er der truffet Bestemmelser om Undgaaelse af Paaseiling, s. Bkg. 16. Marts 1859, 1. Febr. 1860 (Lov 21. Juni 1867, Lovs. S. 260, Adn. 9. Aug. 1867, S. 434, Adn. 19. Marts 1869, S. 240), om Fyr- og Vagervæsenet, om Strandinger, s. Fdn. 28. Dec. 1836, om Redningsvæsenet paa Kysterne, s. Lov 26. Marts 1852 (Lovs. S. 552) med forskjellige senere Tillæg, osv.

6. Et vigtigt Middel til at raade Bod paa indtrufne Ulykker er Indrettelsen af Forsikkringsanstalter, hvorved Trykket af den skete Skade lettes ved en Fordeling paa Flere. Saadanne Anstalter kunne enten oprettes og bestyres af Staten selv eller af Private, hvis Foretagende Staten da kan lette ved Tilstaaelsen af visse Begunstigelser. Forsikkringen kan være indbyrdes Forsikkring, saaledes at de lidte Tab i Forening med Bestyrelsesudgifterne fordeles paa Interessenterne, i Reglen dog saaledes, at et fast aarligt Bidrag Opkræves, og i Tilfælde af betydelig Skade extraordinair Paaligning finder Sted, eller Præmieforsikkring, ved hvilken en Privatmand eller et Aktieseselskab mod en bestemt Betaling paatager sig at bære hele den Skade, som maatte skee. Fremdeles kan Forsikkringen være nødvendig, naar Eieren er forpligtet til at forsikkre, eller frivillig, monopoliseret eller ikke. Endelig er Forsikkringen forskjellig med Hensyn til Gjenstanden. De vigtigste og almindeligste Arter ere Brandforsikkring, Søforsikkring og Livsforsikkring, men desuden kan der forekomme Forsikkring mod Skade paa Afgrøde, Kreaturer, osv., s. Stempellov 19. Febr. 1861 § 55.

A. Med Hensyn til Brandforsikkring skjelnes mellem Forsikkring af faste Eiendomme og af Løsøre, samt mellem Forsikkring i Kjøbenhavn, i Kjøbstæderne og paa Landet.

Brandforsikkringen for faste Eiendomme i Kjøbenhavn, om hvilken Hovedreglerne indeholdes i Adn. 17. Juli 1795, er indbyrdes, s. Adn. § 1, og tvungen, s. Adn. § 8 (Lov 15. Mai 1868 § 44). Den bestyres af en egen Direktion, s. Adn. § 15 ff. Brandforsikkringen for faste Eiendomme i Kjøbstæderne, hvorom de vigtigste Regler ere givne ved Adn. 29. Febr. 1792, er ligeledes tvungen, s. Adn. 1792 §§ 1, 5, undtagen forsaavidt angaaer de udenfor den egentlige By paa Kjøbstadgrund liggende Bygninger, med Hensyn til hvilke den i Almindelighed er frivillig, s. Fdn. 6. Apr. 1832 § 18. Den er derhos indbyrdes, saaledes at Eierne af samtlige Kjøbstadbygninger udenfor Kjøbenhavn danne et Interessentskab, s. Adn. 1792 § 1. Den er fremdeles monopoliseret, ikke blot med Hensyn til de egentlige Kjøbstadbygninger, men ogsaa med Hensyn til de paa Kjøbstadens Grund opførte Huse, s. Adn. 1792 §§ 1, 4. Overbestyrelsen tilkommer Justitsministeriet.

For faste Eiendomme paa Landet er Brandforsikkringen, der navnlig omhandles i Adn. 29. Febr. 1792 og Lov 4. Marts 1857 (Lovs. S. 38), ligeledes indbyrdes, men frivillig, saaledes at de Paagjældende kunne undlade at indtræde, og de allerede optagne kunne udtræde, s. Adn. 1792, Præm. §§ 2,12. Forudsætningen for Optagelsen er, at Bygningen er indrettet og forsynet med Brandredskaber overensstemmende med Brandpolitiloven af 1861, s. Adn. 1792 § 1, Bkg. 18. Juni 1858. Denne Forening er ikke monopoliseret, uden forsaavidt man ikke samtidig maa have den samme Bygning assureret i dette og andre Selskaber, s. Adn. 1792 § 5. Den bestyres under Justitsministeriets Overbestyrelse af et eget Repræsentantskab, s. Lov 4. Marts 1857 § 22.

Brandhjælpspenge for faste Eiendomme nyde en fortrinlig legal Panteret, s. Amtstuefdn. 8. Juli 1840 §§ 2, 50.

Brandforsikkringen af Løsøre er altid frivillig. For Kjøbenhavn var tidligere et eget Kompagni monopoliseret, s. Oktroi 24. Mai 1843, men, dette Monopol er bortfaldet derved, at det ikke er stadfæstet ved sidste Thronskifte. Det oktroierede almindelige Brandassurancekompagni for Varer og Effekter har ikke havt noget Monopol, s. Oktroi 4. Apr. 1798 § 10. Ved Siden af disse bestaaer der forskjellige andre, dels indbyrdes, dels Præmieforsikkringsselskaber.

B. Med Hensyn til Søforsikkring bestaaer der det kjøbenhavnske Søassurancekompagni, hvis Monopol efter Oktroi 1. Juli 1746 er bortfaldet derved, at det ikke blev stadfæstet ved Frederik VII.s Tronbestigelse, s. Konv. 2. Apr. 1850, og som derfor ikke udelukker anden Søforsikkring, s. nærmere Søretten.

C. Med Hensyn til Livsforsikkring bestaaer der en af Staten garanteret og bestyret Livsforsikkringsanstalt, der er forbundet med en Livrente- og Forsørgelsesanstalt af lignende Beskaffenhed. Disse Anstalter ere ikke monopoliserede, s. Pl. 2. Marts 1842, Resol. 25. Nov. 1848, Bkg. 5. Dec. 1848 § 7.