Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 74
§ 74.Administrationens Virksomhed med Hensyn til enkelte Grene af Retspleien.
Medens Administrationens Virksomhed med Hensyn til den almindelige civile Retspleie kun er af underordnet Betydning, faaer den en større Vigtighed i visse særegne Grene af Retspleien, hvilket navnlig gjælder om Skiftevæsenet og Kriminalvæsenet.
1.Skiftebehandlingens eiendommelige Karakter bevirker, at Administrationen foruden det almindelige i forrige Paragraph omtalte Tilsyn tillige udøver en videregaaende Virksomhed. Der skal i saa Henseende ikke lægges Vægt paa, at den største Del af de ved Skiftebehandlingen forekommende Handlinger, ligesom de, der forefalde ved Foged- og Auktionsforretninger, i deres Væsen ere administrative Akter og i og for sig meget vel kunde henlægges under rent administrative Autoriteter, thi efter den i, vor Proces gennemførte Regel ere Skifteforvalterens, Fogdens og Auktionsdirekteurens Handlinger for Størstedelen og navnlig for de vigtigste Handlingers Vedkommende at betragte som egentlige judicielle Handlinger, der ikke kunne omstødes ved Klage til høiere Øvrighed, men kun ved Appel til høiere Ret, og dette gjælder ikke blot, hvor Skifteforvalterens, Fogdens og Auktionsdirekteurens Embeder ere forenede med den sædvanlige Dommers, men ogsaa, hvor de beklædes af særegne Embedsmænd. Derimod bevirke de særegne Interesser, som fremkomme ved Skiftebehandlingen, Nødvendigheden af en speciellere Kontrol fra Administrationens Side. Denne gaaer dels ud paa Skifternes forsvarlige Behandling i formel Henseende og deres Tilendebringelse i en passende Tid, jfr. ovenfor § 73, dels paa Skiftemidlernes Opbevaring og Frugtbargjørelse, Omsorgen for de Umyndiges Tarv, samt Skifte- og Arveafgifternes rigtige Beregning og Oppebørsel. Denne Kontrol gjælder ikke blot Dødsboer, men ogsaa Fallitboer, og kommer til Anvendelse, hvad enten Skiftet behandles af ordinaire eller extraordinaire Skifteforvaltere, hvorimod den ikke, undtagen i en enkelt Retning, vedrører de Skifter, som behandles af myndige Arvinger. Forsaavidt angaaer Omsorgen for de Umyndiges Tarv, fremtræder Øvrigheden i Øvrigt nærmest som Pupilautoritet og kan derfor ikke paalægge Skifteforvalteren at foretage bestemte Handlinger, men maa indskrænke sig til at nedlægge Paastand og appellere paa de Umyndiges Vogne (Lov 26. Mai 1868, Lovs. S. 284). I Øvrigt føres den omhandlede Kontrol i første Instants af Amtmanden, dels ved Eftersyn af Skifteforvalterens Embedsprotokoller og Kassebeholdninger, dels ved Modtagelse og Revision af Kvartalsextrakter og aarlige Skiftedesignationer, s. navnlig Reskr. 6. Marts 1789, Fdn. 12. Febr. 1790, 8. Juli 1840 §§ 10, 17 (Lovs. S. 228). Den overordnede Kontrol føres i Revisionsdepartementet ved Revision af de aarlige Skiftedesignationer, ligesom ogsaa her Arveafgifternes Beregning kontrolleres. Endelig skal der aarlig forelægges Kongen en Beretning om Skiftevæsenets Tilstand, s. Resol. 4. Juli 1800.
2.Ligeledes udøver Øvrigheden en ikke ringe Virksomhed med Hensyn til kriminelle Sager. Vel er det Reglen, at ikke blot den Forhandling, der finder Sted, efterat Anklage er reist mod en bestemt Person, men ogsaa den forudgaaende Undersøgelse, forsaavidt denne har mere end en blot foreløbig Karakter og navnlig forsaavidt den er rettet mod enkelte bestemte Personer, i det Væsentlige maa betragtes som en judiciel Handling, der kun kan forandres ved Appel til høiere Ret, s. f. Ex. Grl. 1849 §§ 85, 86, 4. mid]. Best. (Grl. 1866 §§ 80, 81, 4. midl. Best); men foruden den vigtige Virksomhed, som Øvrigheden udøver til Afværgelse og Opdagelse af Forbrydelser, om hvilken der vil blive handlet nedenfor i Afsnittet om Øvrighedens Virksomhed med Hensyn til Politivæsenet, har Øvrigheden i kriminelle Sager, hvor den skal vaage over Retfærdighedens Tarv ikke blot imod, men ogsaa for den Tiltalte, langt betydeligere Funktioner. Det er saaledes Øvrigheden, der tager Beslutning om Anlæg af kriminelle Sager og beskikker Aktor og Defensor i Sagen, som foranstalter Appel af Dommen, ikke blot hvor denne antages urettelig at have frifundet den Tiltalte eller at have dømt ham til en for mild Straf, men ogsaa hvor den antages at være gaaet Tiltalte for nær. Fremdeles er det Øvrigheden, der foranstalter Dommens Exekution, forsaavidt Dommen ikke blot gaaer ud paa Bøder og Omkostninger, og som, saafremt den Dømte ikke kan betale de ham paalagte Bøder , tager Bestemmelse om den Fængselsstraf, som i saa Fald træder i Bødernes Sted (Strl. 10. Febr. 1866 § 30, Lov 16. Febr. 1866, Lovs. S. 196). Endvidere er Øvrigheden ikke blot i mange Tilfælde bemyndiget til at fremtvinge Opfyldelsen af en Forpligtelse ved at diktere Tvangsmulkter, men har endog undertiden Ret til at paalægge ligefrem Straf, s. nærmere Forfatningsretten. Betydeligere kriminelle Tilfælde skulle indberettes til Justitsministeriet, til hvilket der derhos aarlig skal indsendes Fortegnelser over de i de enkelte Jurisdiktioner paatalte Forbrydelser og idømte Straffe, s. Cirk. 29. Marts 1828, 21. Aug. 1841. Dødsdomme, hvilke altid skulle appelleres til Høiesteret, maae ikke exekveres, forinden der er erhvervet kongelig Resolution, om hvorvidt Dommen maa exekveres eller ikke, hvorimod Resolutionen selvfølgelig ikke gaaer ud paa en Sanktion eller Negtelse af Sanktion af Dødsdommen. Endelig kan her mærkes den Ret, der ved Grl. 1849 § 31 og Grl. 1863 § 16, jfr. § 61 (Grl. 1866 § 36) er tillagt Kongen til at benaade og give Amnesti, hvorom henvises til Forfatningsretten.