Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 75
§ 75.Fængselsvæsenet.
Fængslerne ere dels Varetægtsfængsler, dels Straffængsler. Varetægtsfængslerne ere dels bestemte til at Optage dem, som fængsles paa Grund af Mistanke om begaaede Forbrydelser, dels Gjældsfanger. Straffeanstalterne ere atter dels blotte Straffængsler, dels Arbeidsanstalter.
1.Fængslerne. Fdn. 5. Apr. 1793 udtalte humane og retfærdige Principer for Fængselsvæsenets Ordning, s. navnlig Forordningens Præmisser, men dens Forskrifter vare i høi Grad ufuldstændige og lede navnlig af den Mangel, at der ikke tilstrækkelig sondredes mellem de forskjellige Klasser af Fanger. Der blev derfor ved Resol. 8. Apr. 1840 nedsat en Kommission til at gøre Forslag til Straffeanstalternes bedre Indretning. I Henhold til dennes Betænkning bleve Hovedreglerne for Fængselsvæsenet fastsatte ved en ved Cirk. 11. Jan. 1842 bekjendtgjort kongelig Resolution, og derefter udkom under 7. Mai 1846 forskjellige Reglementer for Arrestvæsenets Ordning, som vel umiddelbart kun angik Indretningen af nyopførte Arresthuse, men dog saavidt muligt ogsaa skulde bringes til Anvendelse paa de nærværende Fængsler. Herefter bør i Almindelighed hver Jurisdiktion have sit eget Fængsel, dog saaledes, at flere Nabojurisdiktioner kunne enes om Afbenyttelsen af det samme Fængsel. Fængslet er bestemt til at optage saavel Varetægtsfanger, som egentlige Straffanger, hvilke sidste atter kunne være dømte til Fængsel paa Vand og Brød, i hvilket Fald de kun maae faae denne Næring, Fængsel paa sædvanlig Fangekost, hvor de kun maae faae den almindelige for Fangerne normerede Kost, og simpelt Fængsel, hvor de, naar de dertil have Evne, kunne skaffe sig bedre Kost, men i Mangel heraf maae nøies med sædvanlig Fangekost (Strl. 1866 § 17 ff). De forskjellige Klasser af Fanger, ligesom de forskjellige Kjøn, skulle i Reglen holdes adskilte, og i Almindelighed bør endog hver Fange have sin særskilte Celle. Forpleiningen ydes enten in natura eller i Penge, i hvilket sidste Tilfælde dog Kontrol føres med Fødemidlernes Anskaffelse. Fangerne ere ikke forpligtede til at arbeide, men Arbeide anbefales og lettes, og Udbyttet tilfalder dem selv. Politimesteren kan ved Resolution for forskjellige Forseelser diktere visse mindre Disciplinairstraife, bestaaende i Berøvelse af visse ellers Arrestanterne tilkommende Fordele, Iførelsen af Spændetrøie eller endog en begrændset legemlig Revselse. Omkostningerne bæres af vedkommende Jurisdiktion, s. Fdn. 31. Dec. 1819, 13. Aug. 1841 § 32 Nr. 6 (Lov 6. Juli 1867 § 49). Den nærmeste Bestyrelse tilkommer Politimesteren, hvem det ogsaa kan tilstedes med Amtmandens Approbation at antage og afskedige Arrestforvarerne.
Særegne Regler gjælde om Gjældsfanger, hvis Underholdning paahviler Arrestrekvirenten, s. Fdn. 17. Febr. 1847, og om Underholdningspengenes, Størrelse, s. Lov 22. Febr. 1855.
2.Strafarbeidsanstalterne. Foruden Tugt- og Forbedringshusarbeide kjendtes tidligere Fæstningsarbeide og Rasphusarbeide, men disse tvende Strafarter, der ansaaes for mindre hensigtsmæssige, bortfaldt ifølge Lov 29. Dec. 1850, 6. Nov. 1858 (Lovs. S. 716), Bkg. 12. Apr. 1860. De Fæstningsslaver, der ere løsladte paa Vilkaar, at de i Tilfælde af gentagen Forbrydelse uden Dom skulle gjenindsættes til Fæstningsarbeide, blive fremtidig at indsætte til Tugthusarbeide, naar de paany forsee sig, s. Lov 6. Nov. 1858. Nu haves kun Tugt- og Forbedringshuse. For begge gælder den Regel, at Fangerne tvinges til at arbeide, og at Indtægten af deres Arbeide tilfalder Anstalten, dog saaledes, at der tilstaaes de Fanger, som arbeide mere end et vist Kvantum, Overarbeidspenge, hvilke udbetales ved Løsladelsen, forsaavidt det ikke tilstedes Fangen at disponere over en Del deraf. De forskjellige Klasser af Fanger, saavelsom de forskjellige Kjøn skulle holdes adskilte; med denne Begrændsning var det derimod tidligere Reglen, at Fangerne arbeidede i Fællesskab om Dagen og sov i Fællesstuer om Natten. De heraf flydende mislige Følger, dels for Fangernes Sædelighed, dels med Hensyn til den derved fremkaldte Lettelse af Undvigelse og Forbrydelser, fremkaldte imidlertid forandrede Regler [der navnlig indeholdes i Lov 30. Nov. 1857 (Lovs. S. 291) med forskjellige sig dertil sluttende senere Love (Strl. 1866)].
a) Det er nu Reglen, at Tugt- og Forbedringshusene ere adskilte som særegne Anstalter, dog at paa enkelte Steder Tugt- og Forbedringshusene staae i Forbindelse med hinanden. De tidligere Straffeanstalter paa Møen og i Odense ere nedlagte. Der haves nu et Tugt- og Forbedringshus for Mandsfanger paa Christianshavn, et lignende for kvindelige Fanger sammesteds, et Tugthus for Mandsfanger i Horsens, et Forbedringshus for Mandsfanger i Viborg og et lignende i Vridsløselille, s. Lov 6. Nov. 1858, 19. Febr. 1861 (Lovs. S. 44), 9. Dec. 1861, 23. Jan. 1862 (S. 430), Cirk. 24. Juli 1860, 11. Juni 1861, 24. Febr. 1862.
b) Tugthusfangerne arbeide i Fællesskab, men sove i særskilte Celler. De mandlige Forbedringshusfanger have ordentligvis at udstaae Straffen ved Arbeide i Enkeltcelle og ved Ophold i samme Dag og Nat, i hvilket Tilfælde en forholdsmæssig Afkortning i Straffetiden finder Sted. Dog haves ogsaa Fællesarbeidsstuer, paa hvilke de Fanger arbeide, hvilke det af særlige Grunde ansees utilraadeligt at isolere, s. Lov 30. Nov. 1857 (Strl. 1866 § 13). Med Hensyn til kvindelige Forbedringshusfanger er Justitsministeriet ved Lov 9. Dec. 1861 for et Tidsrum af 5 Aar blevet bemyndiget til at bestemme, hvorvidt de skulle udstaae Straffen ved Arbeide i Enkeltcelle med Forkortelse i Straffetiden overensstemmende med Lov 30. Nov. 1857 § 2 (Strl. 1866 § 13, S. 309).
c) Afgjørelsen af, om den Paagjældende skal hensættes til Tugthusarbeide eller Forbedringshusarbeide, skeer ved den domfældende Dom [og bestemmes simpelthen efter Tidslængden, idet Forbryderen dømmes til Forbedringshusarbeide, naar Tiden ikke overstiger 6 Aar, hvorimod han i modsat Fald dømmes til Tugthusarbeide, s. Lov 30. Nov. 1857 § 1 (Strl. 1866 §§ 11, 14). Den her tilføiede Undtagelse er bortfalden ved Lov 3. Marts 1860]. Om Fremgangsmaaden, naar en Person ved forskjellige Domme er dømt til flere Arbeidsstraffe, der sammenlagte overstige 6 Aar, s. Skr. 20. Aug. 1861 (D. T. 1862. 579) (Strl. 1866 § 15). Ifølge Lov 29. Dec. 1850 bliver i Dommen intet bestemt Straffested at nævne, og det afgjøres da efter de tidligere gældende Bestemmelser, til hvilken Straffeanstalt Forbryderen skal afleveres, dog saaledes, at Forandring heri kan skee af Justitsministeriet, s. de ovenfor under Litra a anførte Bestemmelser.
d) En særegen ikke ubetydelig disciplinair Straffemyndighed er tillagt Straffeanstaltens Bestyrelse ved Lov 3. Dec. 1850. Begaaes grovere Forbrydelser, behandles Sagen ved almindelig Rettergang, s. Lov 1850 § 2. For Forbrydelser, begaaede af Straffanger, gjælde tildels særegne strenge Love, s. Pl. 31. Aug. 1813, 16. Juli 1817, 11. Marts 1818 (Strl. 1866 §§ 65). Fangens private Rettigheder afficeres ikke i nogen væsentlig Grad ved Arbeidsstraifen, og navnlig kan det ikke antages, at han maa betragtes som umyndiggjort, eller at han mister Arve- og Testationsret, hvorimod han vel er udelukket fra Dispositionen i levende Live over den ham under hans Ophold i Straffeanstalten ved Arv tilfaldne Formue, s. Fdn. 15. Jan. 1768, Cirk. 18. Aug. 1804 § 6, ligesom Straffen kan indvirke paa hans familieretlige Forhold, s. Fdn. 18. Dec. 1750 og paa hans offentlige Retsstilling, s. ogsaa Fdn. 9. Marts 1838 § 6.
e) Regeringen drager særlig Omsorg for Fangernes moralske Forbedring ved at indrette Gudstjeneste for dem, skaffe dem religieuse Bøger, osv.
f) Straffeanstalterne underholdes nu af Statskassen gjennem Ligningsskatten, s. Lov 20. Juni 1850 §§ 1 f, 2. De enkelte Straffeanstalter bestyres af en Inspekteur, s. Lov 19. Febr. 1861 § 18 (Lovs. S. 107). Overbestyrelsen af saavel Fængslerne som Straffeanstalterne tilkommer Justitsministeriet, under hvilket der er oprettet et eget Kontoir for Fængselsvæsenet, s. Resol. 4. Mai 1861 (D. T. 885).