Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 81
§ 81. Politiets Organisation.
Medens den øverste Bestyrelse af Politivæsenet for hele Landet tilkommer Justitsministeriet, er den lokale Bestyrelse forskjelligt organiseret i Kjøbenhavn, i Kjøbstæderne og paa Landet.
1. I Kjøbenhavn, hvor Politiorganisationen i Tidens Løb undergik en Mængde Svingninger, idet snart den forvaltende og den dømmende Myndighed i Politisager vare forenede, snart disse Myndigheder vare adskilte, snart Politimesteren underordnedes Retten, snart næsten hele Myndigheden koncentreredes hos ham, blev ved Fdn. 28. Febr. 1845 den dømmende Myndighed henlagt til Kriminal- og Politiretten, den forvaltende til Politidirekteuren, som dog tillige var bemyndiget til ved Forlig eller Resolution for beviste og smaa Forseelser at diktere ringere Straffe, dog saaledes, at Sagen paa den Paagjældendes udtrykkelige Forlangende kunde bringes for Retten, s. Fdn. 4. Apr. 1809 § 4, Reskr. 27. Apr. 1813, Fdn. 28. Febr. 1845 § 4.
Nu er ved de to Love 11. Febr. 1863 den dømmende Myndighed udelukkende henlagt til Kriminal- og Politiretten, som har to Afdelinger til Behandling af offentlige Politisager efter de nærmere Regler i Lov 1863, der har gjennemført det i Grl. 1849 § 79 (Grl. 1866 § 74) udtalte Princip om Offentlighed og Mundtlighed for disse Sagers Vedkommende, s. Lov 1863 §§ 1, 5 ff. (Lovs. S. 52). Den ovennævnte Straffemyndighed, der tidligere tilkom Politidirekteuren, er ophævet ved Lovens § 3, hvorefter denne kun i enkelte særegne Forhold kan ikjende visse Disciplinairstraffe, jfr. Lov s. D. §§ 15, 16 (Lovs. S. 59). Derimod er den forvaltende Myndighed udelukkende henlagt til det udøvende Politi, i Spidsen for hvilket umiddelbart under Justitsministeriet er stillet en Politidirekteur, der beskikkes af Kongen og lønnes af Staten, s. Lov 1863 §§ 3, 17 (Lovs. S. 59), Regul. 12. Juni 1863 §§ 17—19. Politidirekteuren er paa Embedsvegne Medlem af forskjellige Kommissioner, s. ovenfor under Kommunalvæsenet. Under ham staaer en Vicepolitidirekteur, der ligeledes beskikkes af Kongen og lønnes af Staten , s. Lov 1863 §§ 3, 17. Han har særligt at varetage de til Politidirekteurens Embede henlagte Amtmandsforretninger i kriminelle Sager, navnlig at tage Beslutning om Aktions Anlæg og Dommes Fuldbyrdelse, s. Fdn. 28. Febr. 1845 § 4, Lov 1863 § 3, men i Øvrigt er Embedets Inddragelse stillet i Udsigt ved Lovens § 17, jfr. Regul. 12. Juni 1863 § 20. Fremdeles er der ansat 3 Politiinspekteurer, af hvilke den ene forestaaer Ordenspolitiet, den anden Opdagelsespolitiet og den tredie Sundhedspolitiet, s. Lov 1863 § 5, Regnl. 12. Juni 1863 § 2, Instr. 23. Juni s. A. b 1 (Instr. 7. Juni 1869, 2. Afsn. 1. Kap.), desuden 6 Politiassistenter, af hvilke hver forestaaer en lokal Politikreds, s. Lov 1863 §§ 2, 5, Regul. 12. Juni 1863 §§ 2, 23, Instr. 23. Juni s. A. b 2 (Instr. 7. Juni 1869, 2. Afsn. 2. Kap.), samt en Del Overpolitibetjente og Politibetjente, s. Lov 1863 § 5, Regul. §§ 2, 23, Instr. b 3 og 4 (Instr. 7. Juni 1869, 2. Afsn. 3. og 4. Kap.). Endelig besørges Kontoirtjenesten efter Politidirekteurens nærmere Bestemmelse af en Kontoirchef, nogle Fuldmægtige og det i Øvrigt fornødne Kontoirpersonale, s. Lov 1863 § 4, Regul. §§ 21, 22. De vigtigere Poster under Politiet, med Undtagelse af Politidirekteuren og Vicepolitidirekteuren, besættes efter Politidirekteurens Indstilling af Justitsministeren, efter at denne herom har hørt Kjøbenhavns samlede Magistrat, og fra dem afskediges paa lignende Maade, i hvilket Tilfælde de Paagjældende, naar Afskedigelsen skeer af en dem utilregnelig Aarsag, ere berettigede til Pension af Kommunens Kasse, s. Lov 1863 §§ 6, 7, Regul. §§ 15, 16. Det øvrige Politidirekteuren underordnede Personale antages af ham paa 3 Maaneders Opsigelse og kan af ham atter afskediges; dog skal han, hvor der bliver Spørgsmaal om Udredelsen af Pension af Kommunens Kasse, forinden Afskedigelsen derom høre Kjøbenhavns samlede Magistrat, s. Lov 1863 §§ 6, 7, Regul. §§ 15, 16.
2. I Kjøbstæderne forestaaes det administrative Politi i anden Instants under Justitsministeriet af Amtmanden, der ikke har nogen dømmende Myndighed. Under ham er i enhver Kjøbstad ansat en Politimester, hvis Embede er forenet med Byfogdens og som tillige har dømmende Myndighed, jfr. Grl. 1849 § 76 (Grl. 1866 § 71). I Øvrigt er det en Selvfølge, at Politimesterens tvende Stillinger maae betragtes hver for sig, hvilket ogsaa viser sig deri, at hans Handlinger som Dommer maae paaankes til Overretten, hans Handlinger som administrativ Politiøvrighed derimod til Amtmanden. Politimesteren er paa Embedsvegne Medlem af [Fattigkommissionen, s. Regl. 5. Juli 1803 § 2 (Lov 26. Mai 1868 § 13, Lovs. S. 294), og] flere andre Kommissioner. Til Assistance har han Politibetjente og Vægtere.
3. Paa Landet danner ligeledes Amtmanden anden Instants i Politisager, forsaavidt Forvaltningen angaaer, hvorimod hans tidligere Stilling som Overdommer i Politisager er bortfalden ved Lov 14. Juni 1850 § 2 ff. I første Instants er paa lignende Maade, som i Kjøbstæderne, den dømmende og administrative Politimyndighed forenet hos Herredsfogden eller Birkedommeren, hvorimod den Øvrighedsmyndighed, som tidligere tilkom Lensbesidderen og de privilegerede Sædegaardseiere ifølge deres Hals- og Haandsret samt Sigt- og Sagefaldsret, er bortfalden ved Grl. § 97 (Grl. 1866 § 92). Herredsfogdens eller Birkedommerens Jurisdiktion i Politisager falder med Hensyn til dens territoriale Omfang sammen med hans Jurisdiktion i civile Sager, undtagen forsaavidt i de Tilfælde, hvor et Sogn er delt mellem flere Jurisdiktioner, hele Sognet i Justits- og Politisager skal høre under den Politimester, under hvem det meste Hartkorn i samme hører, s. Fdn. 18. Nov. 1791. Politimesteren assisteres af Sognefogderne, s. Fdn. 11. Nov. 1791, og Brandfogderne, s. Lov 2. Marts 1861 § 46, hvorhos en vis Bistand skal ydes af Sogneforstanderskaberne, s. Fdn. 13. Aug. 1841 § 20 (Lov 6. Juli 1867 § 30, Lovs. S. 322), og Præsterne. I de senere Aar har man paa enkelte Steder søgt at raade Bod paa det mangelfulde Polititilsyn ved Ansættelsen af ridende Politibetjente.
4. Skjøndt Politivæsenet i sig selv er en Statssag, bæres Udgifterne dog kun tildels af Staten. I Kjøbenhavn lønnes Politidirekteuren og Vicepolitidirekteuren af Statskassen, der ligeledes udreder alle Udgifter til Kriminal- og Politiretten. De øvrige Udgifter til den kriminelle Retspleie, Politiet og Arrestvæsenet bæres af Kommunen, som dog erholder et fast aarligt Tilskud af Statskassen, s. Lov 1863 §§ 17, 18. I Provindserne bæres Udgifterne til de høiere Embedsmænd af Statskassen, hvorimod de øvrige Udgifter bæres af de forskjellige kommunale Kasser, jfr. ovenfor om Kommunalvæsenet.