Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 83

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 264-269

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

§ 83. Bortfjernelsen af Sygdomsaarsager.

Det er en Selvfølge, at Staten i denne Henseendeckan give Borgerne Anvisninger, som de opfordres, men ikke forpligtes til at følge, f. Ex. Cirk. 19. Juli 1848; i Reglen vil den dog ikke kunne indskrænke sig hertil, men maa gribe ind med positive Befalinger og Foranstaltninger.

1. Der kan i saa Henseende først være Spørgsmaal om at forbyde Ægteskaber med Personer, der lide af arvelige og farlige Sygdomme, eller som af andre Grunde kunne ventes at frembringe et svagegeligt Afkom. Et saadant Forbud er imidlertid betænkeligt, da det dels medfører en alt for stærk Indgriben i den personlige Frihed, dels er vanskeligt at overholde og let kan eluderes, og vor Lovgivning har derfor kun i meget ringe Udstrækning benyttet det, s. om Spedalske paa Island Reskr. 28. Marts 1776, 7. Dec. 1827. Forskjellige andre Forbud, der ogsaa i denne Henseende kunne have Betydning, ere nemlig væsentligt byggede paa andre Hensyn, saasom Forbudet mod for tidlige Ægteskaber, s. Lovens 3. 16. 5, Fdn. 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 1, mod Ægteskab mellem nær Beslægtede, s. 3. 16. 9, Fdn. 14. Dec. 1775, 23. Mai 1800, 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 4 og mod Ægteskab af Afsindige, s. Fdn. 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 9.

2. Fremdeles bliver der Spørgsmaal om at fjerne visse fra Gjenstande i Omverdenen hidrørende Sygdomsaarsager, og i denne Henseende udvikler Staten en betydelig, tildels meget indgribende Virksomhed. Hvad særligt Børn angaaer, med Hensyn til hvilke Staten som Overformynder har en større Myndighed, gaaer der igjennem hele Skolelovgivningen en Omsorg for Børnenes Sundhed, jfr. saaledes Bestemmelserne om den Alder, hvori Børnene indtræde i Skolen, om Undervisningstidens Længde, om Skolelokalets Indretning, s. navnlig Lov 8. Marts 1856 §§ 1—3, om Gymnastik som Undervisningsgjenstand, osv. Derimod have Forholdene her i Landet ikke nødvendiggjort en Fabriklovgivning om Arbeidstidens Længde, Arbeidernes Beskaffenhed, osv. Hvad Voxne angaaer, føres der Kontrol med Levnetsmidlernes Godhed, saaledes at fordærvede Varer, der ere skadelige for Sundheden, ikke maae sælges, s. Instr. for Stadsphysikus 23. Marts 1813 § 10 (Lovsamlingen for 1814), Instr. for Stifts- og Landphysici 4. Marts 1818 §§ 5, 6, Fdn. 22. Okt. 1701 II Kap. 9 § 5, Pl. 29. Marts 1814, Instr. 23. Juni 1863 b 4 (Instr. 7. Juni 1869 §§ 31, 103); navnlig er der truffet Bestemmelser med Hensyn til Kjød, Brød, Korn, Mælk, Konditorsager, osv. Særlig Omsorg drages der for Vandets Godhed, s. Adn. 21. Apr. 1812, Lov 30. Nov. 1857, dog er dette nærmest en Kommunalsag. Endelig kan nævnes de tildels meget indgribende Forskrifter om Bygningers Indretning og Benyttelse i Bygningsloven 17. Marts 1856, 30. Dec. 1858, hvortil slutte sig Bestemmelser om Brolægning, Kloakvæsen, Renovation, s. Fdn. 7. Mai 1777 samt Pl. 5. Aug. 1854, mfl., om Bortfjernelse af Næringsveie, som ere skadelige for Sundheden, s. Lov 10. Marts 1852, af Begravelsespladser, s. Fdn. 22. Febr. 1805, Pl. 24. Apr. 1851, osv. Det ligger i Sagens Natur, at der fortrinsvis bliver Spørgsmaal om Foranstaltninger af den nævnte Beskaffenhed i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne, men enkelte saadanne Forskrifter ere dog ogsaa givne for Landet, s. Fdn. 13. Dec. 1793 § 75 ff., 31. Jan. 1794.

De Mangler, som vor Sundhedspolitilovgivning lider af, og som navnlig vise sig paa dette Omraade, idet der dels mangler Forskrifter, eller i alt Fald kun haves saadanne for Kjøbenhavn eller Kjøbstæderne, dels de egentlige Sagkyndige, Lægerne, ikke have tilstrækkelig Indflydelse, idet det umiddelbare Tilsyn med Lovgivningens Overholdelse føres og de i denne Anledning fornødne Foranstaltninger træffes af vedkommende Politimester, foranledigede Regeringen til i 1857 at forelægge Rigsdagen et Udkast til en almindelig Lov om Sundhedspolitiet, men under Forhandlingen paa Rigsdagen blev Udkastet forandret til Loven 12. Jan. 1858 om Tilveiebringelsen af Sundhedsvedtægter (Lov 28. Marts 1868, Lovs. S. 43). Efter denne skal der for Kjøbenhavn, for samtlige Kjøbstæder og for de Landsogne, hvor vedkommende Amtsraad anseer det for fornødent, søges tilveiebragt Sundhedsvedtægter. Hertil udarbeides Forslag af Justitsministeriet, hvilke forelægges Kommunalbestyrelserne i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne, samt Sogneforstanderskaberne i de af Amtsraadet udpegede Landsogne med Opfordring til at afpasse dem efter hvert Steds særlige Forhold. I Forhandlingen deltager Stads- eller Distriktslægen, dog uden Stemme. Derhos kunne andre Læger og Sagkyndige af den paagiældende Kommunalbestyrelse indbydes til Deltagelse, hvorhos Amtmanden personlig og Justitsministeriet gennem en særlig Udsending kan deltage i samme. Vedtægterne stadfæstes derefter af Justitsministeren, som, naar han i samme finder nogen utilraadelig eller lovstridig Bestemmelse, tilbagesender Sagen til ny Forhandling, og naar Vedtægten herefter endnu ikke ansees egnet til Stadfæstelse, giver Kommunalbestyrelsen Valget mellem Vedtægtens Stadfæstelse med Udeladelse af den omtvistede Bestemmelse eller dens Forkastelse, hvorimod han ikke kan stadfæste Vedtægten i anden Skikkelse end den af Kommunalbestyrelsen vedtagne. Ligesom altsaa Vedtægten kun kan tilveiebringes ved Enighed mellem Kommunalbestyrelsen og Justitsministeriet, saaledes kan den ogsaa kun paa samme Maade erholde Forandringer eller Tillæg, s. Lov 1858 § 1 (Lov 28. Marts 1868 §§ 2 og 3). De saaledes stadfæstede Vedtægter skulle være bindende for de vedkommende Byers og Landsognes Beboere, hvorfor de skulle thinglæses og paa anden hensigtsmæssig Maade bringes til offentlig Kundskab, hvilket ogsaa gælder om senere Forandringer og Tillæg. Tilsynet med deres nøiagtige Efterlevelse føres af Politiøvrigheden, og Overtrædelser straffes med Bøder, hvorhos Dommen kan anordne de almindelige lovhjemlede Tvangsmidler for at fremtvinge Opfyldelsen af de i Henhold til Vedtægterne givne Paalæg, s. Lov 1858 § 2. Da Loven 1858 og de i Henhold til samme tilveiebragte Sundhedsvedtægter ifølge Lovens § 3 kun skulde gjælde indtil 1. Apr. 1863, blev det ved Lov 29. Dec. 1862 (Lovs. S. 831) bestemt, at Loven 1858 skulde blive i Kraft indtil 1. Apr. 1868, og at de i Henhold til Loven 1858 stadfæstede Vedtægter med de Forandringer og Tillæg, de maatte erholde, fremdeles skulde gjælde indtil den nævnte Tid, forsaavidt vedkommende Kommunalbestyrelse ikke inden deres Udløb med 1. Apr. 1863 havde underrettet Justitsministeriet om, at de havde besluttet deres Ophævelse fra den nævnte Dato, hvorhos endelig de i Henhold til Loven 1862 stadfæstede Vedtægter ligeledes skulde gjælde indtil 1. Apr. 1868 (Lov 28. Marts 1868). Om den i Henhold til Lov 1858 for Kjøbenhavn tilveiebragte Sundhedsvedtægt henvises til Pl. 26. Okt. 1860, hvorefter Tilsynet med Stadens Sundhedspleie og Afgjørelsen af de derved foranledigede Spørgsmaal i den ved Vedtægten fastsatte Udstrækning saavel under sædvanlige Forhold som under Epidemier overdrages en Kommission, bestaaende af Politidirekteuren som Formand, den tekniske Borgemester, Stadslægen og et af Borgerrepræsentationen frit valgt Medlem, hvorimod den udøvende Myndighed forbliver hos Politidirekteuren, som derhos i forekommende Tilfælde kan negte at udføre de af Kommissionen tagne Beslutninger mod strax at indbringe Sagen for Ministeriet. Sundhedskommissionen kan overdrage det specielle Tilsyn med Sundhedspleien, men ikke nogen besluttende Myndighed, til særegne af den oprettede, lokale Distriktskommissioner. De af Sundhedskommissionen udstedte Paalæg eller Forbud skulle paa Forlangende støttes paa et motiveret Skjøn, og Overtrædelse af samme medfører Strafansvar i Henhold til Lov 1858 § 2; dog maae Domstolene efter Grl. 1849 § 77 (Grl. 1866 § 72) kunne undersøge, om Kommissionen i Vedtægten har havt Bemyndigelse til at udstede dem, 3. Pl. §§ 1—5. Om Foranstaltninger, der medføre Udgifter, 8. Pl. § 6. Forskrifter om forskjellige særegne Sundhedsvæsenet vedrørende Forhold ere givne ved Pl. §§ 7—34.

3. Foranstaltninger for at hindre Smitte.

a) I denne Henseende kan der først blive Spørgsmaal om ved Grændserne at afholde eller standse Personer og Varer, der kunne medføre Smitte. Ved Karantainefdn. 8. Febr. 1805 gaves der omfattende og meget strenge Forskrifter, hvorved en egentlig Karantaine af større eller mindre Strenghed anordnedes for Skibe, der kom fra Steder, hvor pestartet Sygdom var udbrudt, eller af anden Grund kunde mistænkes for at medføre en saadan, og lignende Foranstaltninger bleve ogsaa for Landgrændsernes Vedkommende trufne ved Fdn. 19. Juni 1831 om den asiatiske Kolera. Ved Lov 10. Marts 1852 ophævedes imidlertid for Skibe, der vare bestemte til danske Havne, Karantainen mod gul Feber, saavel for Personer, som for Varer, og ligeledes ophævedes al Karantaine mod den asiatiske Kolera, dog saaledes at Skibe, der ankomme med Kolerasyge eller Lig af saadanne Patienter, skulle holdes afson- drede, indtil Sagen er anmeldt for Stedets Karantainekommission eller Sundhedspoliti, som kan meddele Tilladelse til, at de Syge under Iagttagelse af de fornødne Forsigtighedsregler bringes fra Borde, s. Lovens §§ 1, 2 (Cirk. 3. Nov. 1865, D. T. S. 829, Lov 1. Mai 1868, Lovs. S. 219). Derimod kan der endnu blive Spørgsmaal om Karantaine med Hensyn til andre pestartede Sygdomme, navnlig den orientalske Pest, i hvilket Tilfælde der af Justitsministeriet skeer Bekjendtgiørelse derom, s. Fdn. 8. Febr. 1805 § 4.

b) Ved en epidemisk Sygdoms Udbrud i Riget selv, kunne Sundhedsautoriteterne træffe Bestemmelser til at hindre Sygdommens Udbredelse, saasom ved Afspærring af vedkommende Distrikt eller Hus, Forbud mod Uvedkommendes Besøg hos den Syge, mod Sammenkomster af en større Mængde, om Begravelser m. M., s. Fdn. 17. Apr. 1782, med Hensyn til Kopper Pl. 27. Mai 1808, Fdn. 3. Apr. 1810 § 18, Fdn. 1. Mai 1835, med Hensyn til Kolera Fdn. 19. Juni 1831, 8. Aug. 1832, Pl. 19. Juli 1848, Lov 10. Marts 1852 § 2, Skr. 3. Okt. 1853. Om Udbrud af smitsomme Sygdomme skal strax Skee Anmeldelse, s. Fdn. 17. Apr. 1782 § 1 ff., P1. 27. Mai 1808 §§, Fdn. 19. Juni 1831 § 13, 8. Aug. 1832 § 2. Forsaavidt ikke særegne Regler ere givne ved Sundhedsvedtægterne, hvilke i saa Fald maae følges, s. for Kjøbenhavn Pl. 26. Okt. 1860 § 2, træffes de fornødne Foranstaltninger af Politiøvrigheden efter Forslag af Medicinalembedsmændene, s. Fdn. 1782 § 7, P1. 1808 § 2, Instr. 23. Marts 1813 §§ 3, 4, 4. Marts 1818 §§ 24, 25; med Hensyn til Kolera ere særegne Sundhedskommissioner indrettede, s. Fdn. 19. Juni 1831 §§ 7—9, 8. Aug. 1832 § 1, Pl. 19. Juli 1848 § 1, hvorefter disses Funktioner i Landdistrikterne overdroges Sogneforstanderskaberne. De ommeldte Autoriteter ere ifølge de nævnte Love udrustede med en betydelig Myndighed, s. for Kjøbenhavn Bkg. 7., 13., 26. Juni 1853, for Landet Cirk. 8. Juli 1853, hvilken Myndighed i fornødent Fald forøges ved Lov, s. foreløbig Lov 19. Sept. 1857, Bkg. 29. Dec. s. A.

c) For at værne mod Koppesygdommen er almindelig Vakcinationsforpligtelse indført, s. Fdn. 3. Apr. 1810, Pl. 19. Nov. 1811, 14. Sept. 1824, 11. Marts 1825, jfr. Fdn. 30. Apr. 1824 § 3, Lov 13. Apr. 1851 § 5. Revakcination er anbefalet ved Fdn. 1. Mai 1835, men ikke befalet uden i Armeen, s. Parolbefaling 14. Marts 1836. For at fremme Vakcinationen er det paalagt de offentlige Læger at foretage den uden Betaling, s. Fdn. 3. Apr. 1810 § 4.

d) Med Hensyn til veneriske Sygdomme kan mærkes de periodiske Undersøgelser af offentlige Fruentimmer, samt den Forpligtelse, der under Strafansvar er paalagt Personer af Almuen, der lide af saadan Sygdom, til at lade sig helbrede, s. Reskr. 17. Marts 1788, 2. Juni 1790, Pl. 9. Marts 1809, Skr. 22. Dec. 1852, jfr. ogsaa Udkastet til den nye Straffelov § 178, hvorefter der er sat Straf for den, der, vidende eller med Formodning om at være behæftet med venerisk Smitte, øver Utugt med en Anden (Strl. 1866 § 181).