Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 95

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 291-296

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Andet Kapitel. Udskrivningsvæsenets Organisation.

§ 95.

Udskrivningsvæsenet, der til Betryggelse for den værne pligtige Befolknings Rettigheder er henlagt under civile

Autoriteter under Justitsministeriets Overbestyrelse, har en dobbelt Opgave. Dels maa der føres nøjagtige Fortegnelser over de Værnepligtige og deres Stilling til Værnepligten, dels maa Mandskabets Tjenstdygtighed bedømmes, og Følge ordenen for Indkaldelsen fastsættes. Af disse Hovedvirksomheder, til hvilke forskjellige andre Forretninger slutte sig, er den første henlagt til særegne administrative Embeds og Bestillingsmænd, der stadigt ere i Funktion, den anden til de saakaldte Sessioner, der kun sammentræde til visse Tider.

A. Som stadigt fungerende Embedsmænd kunne nævnes: 1. Udskrivningschefen, s. Lov 23. Marts 1851 (Lovs. S. 118) (Lov 1869 §§ 6, 55), som er den øverste lokale Udskrivningsmyndighed. Han fører selv Rullen over de Værnepligtige og kontrollerer de af Lægdsbestyrerne førte, s. Cirk. 31. Dec. 1861, D. T. 1862. 37, kan berigtige [Stillinger, Vilkaar- og Nummerbytninger, s. Lov 1861 § 29 (Lov 1869 § 22), forfremme i Befarenhed, s. Lovens § 46 (Lov 1869 § 31), diktere det befarne Mandskab Bøder, s. Lovens § 49 (Lov 1869 § 54), m.v.

2. Lægdsforstanderen. Denne Post beklædes paa Landet af Herredsfogden eller Birkedommeren, s. Lov 28. Apr. 1850, Bkg. 21. Nov. s. A., i Kjøbstæderne af Byfogden, s. Fdn. 10. Mai 1843 § 17, i Kjøbenhavn er den forenet med Stillingen som Udskrivningschef, s. Lov 23. Marts 1851 § 2 (Lovs. S. 120) (Lov 1869 §§ 6, 55).

3. Lægdsmanden, hvis Bestilling i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne er forenet med Lægdsforstanderens, s. ovenfor Nr. 2, er paa Landet en særegen Funktionair, der efter Lægdsforstanderens Forslag beskikkes paa 3 Aar af Sessionen, eller, naar denne ikke er samlet, af Amtmanden og Udskrivningschefen (s. Lov 1869 § 6); i Reglen skal Bestillingen søges forenet med Sognefogdens, s. Fdn. 20. Juni 1788 §§ 8, 9, 11. Nov. 1791.

Disse Funktionairer have navnlig at føre Rullen over de Værnepligtige, s. Lov 1861 §§ 7, 8 (Lov 1869 §§ 7, 8), at medddele de i Tilfælde af Flytning fornødne Følgesedler og Flyttebeviser, s. Fdn. 10. Mai 1843, 22. Marts 1845, Lov 1861 § 40 (Lov 1869 § 48), at besørge Mandskabets Indkaldelse, s. Lov 1861 § 24 (Lov 1869 § 28, jfr. § 33), m.v.

4. Mønstringsbestyreren, hvis Post i Reglen er forenet med andre Embeder, og som især har at føre Kontrol med Skibsbesætningerne (s. Lov 1869 § 6, jfr. § 64).

B. Sessionerne [hvis Forretningskreds er et Amt med de i samme liggende Kjøbstæder, dog saaledes, at en særegen Session afholdes for Kjøbenhavn, s. Lov 1861 §§ 9, 17 (Lov 1869 § 8, jfr. §§ 6, 21), og hvis Virksomhed udstrækker sig baade til Hæren og til Søværnet, s. Lov 1861 § 9 (Lov 1869 §9), bestaae af følgende Medlemmer:

[1. En Øvrighedsperson. Udenfor Kjøbenhavn møder Amtmanden, s. Fdn. 14. Sept. 1774 § 12, i Kjøbenhavn Borgemesteren for Magistratens første Afdeling, s. Lov 23. Marts 1851 § 1 (Lovs. S. 120), 4. Marts 1857 § 9 (Lov 1869 § 9).

2. Udskrivningschefen, s. Lov 23. Marts 1851 § 2 (Lovs. S. 118), Fdn. 14. Sept. 1774 § 12 (Lov 1869 § 9).

[3. Et Kommunalbestyrelsesmedlem. For Landets Vedkommende tiltrædes Sessionen af et Medlem af Amtsraadet, for Kjøbstædernes af et Medlem af Kommunalbestyrelsen i den Kjøbstad, hvor Sessionen afholdes, s. Lov 1861 § 9. De nævnte Medlemmer tiltræde aldrig samtidig Sessionen, saa at denne bestandig kun tæller et kommunalt Medlem (s. Lov 1869 §9)].

4. Medens de ovennævnte (3 (Lov 1869 § 9) Medlemmer ere nødvendige til Sessionens Afholdelse, er dette ikke Tilfældet med de Officerer af begge Værn, der ifølge Lov 1861 § 9 (Lov 1869 § 9) kunne beordres til at tiltræde Sessionen som stemmeberettigede Medlemmer.

Foruden de nævnte Personer, der ere virkelige Med lemmer af Sessionen, have visse andre Personer at møde og fungere paa Sessionen, nemlig Sessionslægerne (Lov 1869 § 9) [Lægdsforstanderne], Lægdsmændene og nogle Underofficerer.

Tiden for Sessionens Holdelse fastsættes af Justitsministeriet, s. Skr. 7. Juni 1855 (Lov 1869 §9). Om Stedet, s. Fdn. 20. Juni 1788 § 21 og forskjellige specielle Bestemmelser (Lov 1869 § 9).

Sessionens Hovedhverv er Behandlingen af Mandskabet, navnlig den egentlige Behandling til Udskrivning, S. Lov 1861 §§ 9, 12, 14, 15, 18 (Lov 1869 §§ 9, 11, 12, 14—21) [Ansættelse i Forstærkningen, s. Lovens §§ 32, 38 (Lov 1869 § 39) og Udslettelse af Rullen, s. Lovens §§ 37, 38 (Lov 1869 § 40); men ved Siden heraf ere forskjellige andre Forretninger henlagte til Sessionerne, saasom Berigtigelse af Stillinger og Bytninger, s. Lovens §§ 29, 35 (Lov 1869 §§ 22, 59) [Idømmelse af Bøder, s. Lovens § 49, Cirk. 23. Aug. 1855 I 9, mfl. (Lov 1869 §§ 54).

Naar Sessionen ikke er samlet, kunne visse af dens Funktioner udøves af andre Myndigheder, s. f. Ex. Lov 1861 § 29 (Lov 1869 § 22); med Hensyn til andre taler Endel for, at en extraordinair Session kan sættes af de ovenfor under Nr. 1–3 nævnte nødvendige Medlemmer af Sessionen (Lov 1869 § 9).

Under Behandlingen af de til Sessionen henlagte For retninger kan denne fremtræde i en tredobbelt Egenskab, nemlig dels som Skjønskommission, hvilket navnlig er Tilfældet med Hensyn til Spørgsmaal om Bedømmelsen af de Værnepligtiges Tjenstdygtighed, s. Lov 1861 §§ 14, 15, 16 (Lov 1869 §§ 16—20), dels som administrativ Myndighed, dels som Domstol. I første Tilfælde ere Sessionens Afgjørelser, naar de ikke lide af formelle Mangler, uomstødelige, uden forsaavidt Mandskabet af en militair Kassationskommission, s. Lov 1861 § 14 (Lov 1869 § 17), eller af den paafølgende Session kan erklæres for utjenstdygtigt eller mindre tjenstdygtigt. I det andet Tilfælde kunne Sessionens Afgjørelser paaankes til Justitsministeriet og i det tredie til Høiesteret, naturligvis forudsat, at Sagen er appellabel, s. Fdn. 8. Mai 1829 § 20 (Lov 1869 § 10, jfr. § 55). Vanskeligheden ligger imidlertid i at drage Grændsen mellem Sessionens administrative og dømmende Virksomhed. [Efter Fdn. 8. Mai 1829 § 20 kan Kjendelsen paaankes til Høiesteret, hvor Sagen dreier sig om, hvorvidt en Person efter sin Stand og Stilling henhører til Lægdsrullen eller ikke, hvorimod Anken maa rettes til Justitsministeriet, forsaavidt Sessionens Forhandling kun angaaer en efter sin Stand og Stilling værnepligtig Persons Forbigaaelse ved Udskrivningen, eller Maaden, hvorpaa han skal anvendes til Tjeneste (Lov 1869 § 10). Spørgsmaal af den førstnævnte Art, saasom om en Udlænding har fast Hjem, s. Lovens § 1 (Lov 1869 § 2, jfr. § 10), om en Person er Geistlig eller et Samfund anerkjendt, s. Lovens § 4 (Lov 1869 § 39, jfr. § 10), om en Værnepligtig paa Grund af Stilling til Forstærkningen kan fordre at udslettes af Rullen, s. Lovens § 35, kunne nu utvivlsomt indbringes for Høiesteret ved Appel af Sessionens Kjendelse. Paa den anden Side maa Spørgsmaalet om, paa hvilken Maade Vedkommende skal anvendes til Tjeneste, udelukkende afgjøres ad administrativ Vei. Der imod synes den Omstændighed, at den nye Værnepligtslov i Modsætning til de ældre Regler har søgt nøjagtigt at afgrændse den Værnepligtiges Ret og Pligt ligeoverfor det Offentlige i Forbindelse med den i Motiverne til Fdn. 1829, Koll. Tid. § 27 anførte Grund, at Sessionens Kjendelse over egentlige Retsspørgsmaal bør kunne indbringes for Høiesteret, at hjemle en analogisk Anvendelse af Fdn. 1829 § 20, 1. M. i saadanne Tilfælde, hvor der er Spørgsmaal om den Værnepligtiges Rettigheder og Pligter med Hensyn til Værnepligtens Opfyldelse, forsaavidt ikke særegne Grunde, saasom med Hensyn til Lov 1861 § 46 (Lov 1869 § 31) maatte medføre et modsat Resultat. Saaledes synes Spørgsmaal, om en Person som fast ansat Almueskolelærer, s. Lovens § 321 c (Lov 1869 §§ 39, 61), som Medlem af et borgerligt Korps, s. Lovens § 48 (Lov 1869 § 63), kan fordre at forbigaaes ved Indkaldelse til Forstærkningen, eller om den, der har stillet for sig, s. Lovens § 26, kan fordre at ansættes i Forstærkningen, at maatte kunne indbringes for

Høiesteret, og det Samme maa gjælde om de af Sessionen idømte appellable Straffe, herunder indbefattet Vedtegninger om paa Grund af Udeblivelse at udskrives forlods eller afgives til forlænget Garnisonstjeneste, s. Lovens § 18 (Lov 1869 § 13), H. R. T. 1858. 673, Skr. 15. Nov, 24. Dec. 1849, jfr. dog Skr. 2. Mai 1850 (Lov 1869 § 10)].

Anm. 1. En udførlig Fremstilling af Reglerne om Værnepligten og Udskrivningsvæsenet haves af Oppermann, Kjøbenhavn, 1864.

Anm. 2. Om Finantsvæsenets Ordning henvises til Finantsvidenskaben.