De to Gavtyve
De to Gavtyve.
Med Tegninger af Tom Petersen.
Der var en Gang to Gavtyve, som fulgtes ad. Sultne var de begge to, og Penge havde ingen af dem. Saa lagde de Raad op om, hvordan de skulde hjælpes ad med at faa en Tærepenge paa Rejsen, og det blev de godt enige om.
Saa kommer de til en Gaard. Den ene af dem lægger sig i Skjul uden for, mens den anden løber ind paa Gaarden og raaber op, saa alle Folk kom ud i Forskrækkelse. »Har I hørt det? har I hørt det?« siger han, »den skrækkelige Tidende, at Vesterhavet er kommet i Brand og staar i lysen Lue!« — »Hvad er det for noget Sludder, din Slyngel farer med!« sagde Folkene, »Havet i Brand! Vil du gjøre Nar ad os?« Og de røg ind paa ham og truede ham baade med det ene og det andet, saa han maatte tage til sine Ben og være glad til, han slap helskindet fra dem.
Saa lidt efter at han var væk, kom den anden Gavtyv ganske stilfærdig ind i Gaarden og hilste paa Folkene. De hilste igjen, og saa sagde de: »Har du hørt noget om den Snak, her nys var en, der vilde bilde os ind: at Vesterhavet skulde være kommet i Brand?« — »Nej,« sagde Skjælmen,« det har jeg rigtig nok ikke hørt noget om; men det kan være troligt nok, for paa Vejen her hen mødte jeg en hel Række Vogne, som alle var fulde af stegte Fisk.« — »Gjorde du det!« sagde Folkene, »saa var det endda ingen Løgn, den anden fór med, og det var skammeligt som vi tog imod ham.«
Saa gav de denne her Gavtyv baade at spise og at drikke, og saa fyldte de hans Madpose med gode Sager, og saa beskrev de, hvordan den første havde set ud, og sagde saa: »Stræb nu, du kan hente ham ind, og del din Madpose med ham! Og bed ham ikke være vred, for vi tog saa ilde paa Vej med ham!« Det lovede Gavtyven, og han støg afsted, og han traf jo ogsaa Kammeraten, og de fik sig baade et godt Foder og et godt Grin sammen.
Da det Puds nu var gaaet saa godt, saa gjorde de det om igjen ved den næste Gaard, de kom til. Dèr løb den ene ind og gjorde Anskrig: »Har I hørt det? Om den skrækkelig store Fugl, der er kommen flyvende og har sat sig paa Kirketaarnet i Nabosognet? Den er saa stor, saa dens Vinger skjuler over hele Byen.« — »Aa Løgn og Sludder!« sagde Folkene, »vil du se, du skrupper af med dig!« Og de jog ham paa Porten baade med Hug og med onde Ord.
Lidt efter kom saa den anden Gavtyv listende ind i Gaarden. »Har du vel hørt eller set noget til den skrækkelig store Fugl, som skulde have sat sig paa Kirketaarnet i Byen her næst ved?« sagde de, »det var her en Skjælm og vilde bilde os ind.« — »Nej,« sagde Gavtyven, »det har jeg vel ikke; men det maa jeg tro; for da jeg nys kom forbi Kirken, saa saa' jeg en svær Hoben Mennesker forsamlede paa Kirkegaarden; de var i Færd med at løfte et skrækkelig stort Æg op fra Jorden med Læssetræer og Jærnstænger. Det fyldte den halve Kirkegaard, og de vilde se at faa det væltet ud over Kirkegaardsdiget.«
»Saa har det dog været sandt, hvad den anden sagde, og saa har vi handlet skammelig imod ham,« sagde Folkene; »dèr har du en Tærepenge, og tag saa en med til den anden, naar du træffer ham! Han maa ikke bære Nag til os, for vi var saa hastige.«
Og de to Gavtyve de mødtes og de delte, og de fulgtes ad ud i Verden; og naar de saadan kunde hjælpes ad, saa stod de aldrig til at trænge.