Den danske Rigsdag/1/12

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 44-46

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

J. Bertelsen.

Exam. jur., Forpagter af Kyø ved Nibe, født den 7. Februar 1844.


Der er ikke meget at sige om denne Rigsdagsmand, som er ganske ung i Tjenesten og ikke paa nogen Maade har gjort sig bemærket. Han er en self-made Mand, der ved egen Flid og egne Kræfter har arbejdet sig frem, og han skylder end ikke nogen Agitation sit Valg til Folkethinget, men kun den almindelige Anseelse og Agtelse, han har vidst at erhverve sig i sin Hjemstavn.

Bertelsen var en fattig Tjenestekarl, for hvem Fremtiden ikke stillede de lyseste Udsigter, men han passede med Flid og Nidkjærhed sin Dont, samtidig med at han plejede boglige Sysler. Han blev Soldat og vandt i Tjenesten sine Foresattes Yndest i den Grad, at han en Tid skal have aspireret til en Kavalleriløjtnants pyntelige Uniform, men han opgav denne Aspiration, blev ved sin Læst og fik en Præstegaard i Forpagtning. Nu saa man det usædvanlige Syn, at en Præstegaardsforpagter laa inde i Kongens Kjøbenhavn for at tage Præliminæreksamen og derefter dansk juridisk Eksamen. Ved ihærdig Flid naaede han Maalet, han er Examinatus juris. Saa blev han Sagførerfuldmægtig i Aalborg, og det var i denne Stilling, at Venstremændene i Hjørring Amts 5te Valgkreds kastede Blikket paa ham. Hans Navn var flere Gange fremme, men først den 25. April 1876 stillede han sig uden nogen som helst Støtte fra Agitationens Side og valgtes med Glans. Hans Forgænger var Skolelærer J. P. Jensen, en begavet Mand, om hvem en Meningsfælle har ytret, at Jensen var født veltalende, men talte aldrig — en psykologisk Mærkelighed.

Bertelsen sluttede sig straks til det forenede Venstre og staar nu i de „Moderates” Lejr. Han holder sig meget tilbage og tager yderst sjælden Del i Forhandlingerne. Han taler tungt og ubehændig og har Vanskelighed ved at give en tit fornuftig Tanke et klart Udtryk. I Udvalgene skal han være flink, navnlig saa længe Diskussionen føres i Samtaleform: han synes ligefrem at sky sammenhængende Foredrag. Ogsaa paa Folkemøder taler han daarlig, og det er saaledes heller ikke den Evne at kunne bedaare og bestikke en Forsamling, han skylder sit Valg. Det hviler paa en solidere Grund: et Agtelses- og Tillidsforhold mellem ham og hans Vælgere.

Bertelsen er en ung Mand med et aabent og tiltalende Ansigt; over hans Person hviler et Skjær af Fordringsløshed og Beskedenhed, som passer godt til hele hans Færd. Han er almindelig afholdt som en i enhver Henseende brav og honnet Karakter, og de, der kjende Manden nærmere, paastaa, at han baade har gode Evner og, naar det skal være, en fast Karakter. Han er moderat og medgjørlig, og naar man ser denne beskedne Skikkelse i en vild Oppositions Rækker, faar man Indtrykket af, at det mere er en Tilfældighed end Sympati, der har givet ham denne Stilling; thi den hele milde Personlighed synes mere anlagt for en fredelig end for en krigerisk Gjerning — ganske bortset fra Ungdommens Officersaspirationer.

Bertelsen er nu Forpagter af den Grev Tramp tilhørende Ejendom Kyø ved Nibe, sagtens en Virkning af den politiske Alliance i Grevens korte Rigsdagsliv. Medens Greven faldt ved Valget den 3. Januar 1879, hævdede Bertelsen med stor Lethed sin Stilling. Der knytter sig vel ikke store Forhaabninger til Bertelsens Rigsdagsgjerning, men en brugelig Repræsentant kan han nok blive med Tiden — en tiltalende er han allerede.