Den danske Rigsdag/1/59

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 228-232

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Kofod.

Kaptain paa Bornholm. Født den 27. Maj 1829.


Kaptajn Lucianus Kofod har havt en ret mærkelig Livsskæbne. Han er født i en jordløs Hytte paa Bornholm og blev tidlig faderløs. Hans Moder, en opvakt og opofrende Kvinde, levede i den dybeste Armod og havde den største Møje med at skaffe det nødtørftigste til Livets Ophold. Kun 6 Aar gammel maatte den lille Dreng ud som Vogterdreng mellem fremmede og avancerede først efterhaanden til „Plovkjøring”. Efter sin Konfirmation kom han i Haandværkerlære; men da Krigen brød Ud i 1848 meldte den 18aarige Kofod sig frivillig til Fædrelandets Forsvar og gjorde de første to Aars Felttog med som en tapper og pligttro Soldat.

Da Felttoget i 1849 sluttedes med en Vaabenstilstand, bleve de frivillige hjempermitterede. Men henimod Aarets Slutning traadte Kofod atter ind i Hæren, denne Gang i Artilleriet. Ved Krigens Gjenoptagelse i 1850 deltog han i de mindeværdige Oktoberdage, da Helgesen med sin Helteskare viste de overmodige Oprørere under Willisen Vintervejen og med en Haandfuld Folk slog det ene voldsomme Stormangreb paa Frederiksstads Volde tilbage efter det andet. Paa disse Hædersdage stod Kofod uforsagt ved sine Kanoner og sendte og modtog den ene Hilsen varmere end den anden, indtil han selv segnede for ærefulde Saar. Da Krigen var endt, traadte Kofod ind i det slesvigske Gendarmeri tilhest og tjente her et Par Aar.

Krigen havde imidlertid udvidet den begavede unge Mands aandelige Syn, og Omgangen med dannede Mænd havde fremkaldt en Længsel hos ham efter at lære noget. Efter et ihærdigt og anstrængende Selvstudium blev han i Sommeren 1853 sat i Stand til at tage Skolelærereksamen med bedste Karakter. Han virkede derefter i nogle Aar i Jylland og øvede som Foredragsholder og som Grundlovs- og Folketaler en betydelig Indflydelse, navnlig i ejderdansk og skandinavisk Retning. Den Opsigt, han vakte, gjorde, at man tilbød ham Forstanderposten ved den nyoprettede Gjedved Folkehøjskole, som Venstremanden P. Bojsen nu bestyrer, og her virkede han i et Par Aar.

I Aarene 1856—58 bestyrede han en af ham oprettet Folkehøjskole i Aakirkeby, og i sidstnævnte Aar valgtes han første Gang ind i Folkethinget for Bornholms Amts 1ste Valgkreds uden Modkandidat, hvilket gjentog sig ved Valget i 1861. I Folkethinget fik daværende Kultusminister Monrad Øje for hans særlige Anlæg og gav ham et Stipendium til at studere Nordens Sprog, Litteratur og Oldsagn.

Da Krigsluren atter gjaldede, meldte Kofod sig paany frivillig og deltog med megen Hæder i Dybbøls heltemodige Forsvar. Efter Krigens Slutning foretog han en Rekreationsrejse i Sverig hvor han gjorde megen Lykke, og hvor hans ejendommelige Gaver som Foredragsholder slog stærkt igjennem ogsaa blandt Sverigs lærde.

I 1866 gjorde Kofod et Par Forsøg paa at erobre Nibekredsen, men det mislykkedes, idet Villads Holm uden stort Besvær besejrede ham; men i 1869 slog han i Rønne med betydelig Overvægt Øens Kommandant, Kammerherre Fallesen. Hverken i 1872 eller 1873 havde Kofod nogen Modkandidat, men den 25de April 1876 stillede Venstre en af „Morgenbladet”s Medarbejdere op imod ham, over hvem han dog vandt en let Sejr.

Ved Valget den 3die Januar 1879 stod Kofod ene paa Valgtribunen, men blev dog ikke valgt, idet der blev afgivet 323 Stemmer imod ham og 313 for ham. Dette fik dog ingen Betydning i Øjeblikket, thi otte Dage efter valgtes Kofod med stor Majoritet; men ved Valget den 24de Maj 1881 ansaas Kofods Gjenvalg for uigjennemførligt, og han trak sig derfor tilbage. Kaptajn Aarøe optog Kampen for Højre, men bukkede under for Venstremanden, Gaardejer Blem.

Da Kofod kom ind paa Rigsdagen, regnedes han til det daværende „Venstre-Centrum”; — et Slags Mellemparti, hvis Medlemmer vare højresindede, men ikke nationalliberale. Senere hørte han Mellempartiet og det „nationale Venstre” til og dreves saa Skridt for Skridt ved Venstres Stormløb over i det yderste Højre. Kofod var oprindelig Republikaner, og mange saa i hans senere politiske Holdning en stor Inkonsekvens. Det er dog ikke saa. Kofods republikanske Stemning var nærmest dikteret af Hensigtsmæssigheds- og Sparsommelighedshensyn; Republiken var for ham et billigere og bekvemmere Apparat; men den Republik han vilde have, skulde baade have Næb og Klør, Folket skulde styres, ikke styre, og vilde „Folket” ikke lystre, skulde det „kardætskes”, — for at bruge et af hans egne Udtryk.

Kofod har aldrig spillet nogen Rolle paa Rigsdagen. Under de store Kampe kunde han snart levere vægtige Kølleslag, snart med vittige, bidende Vaaben fælde en Modstander; men føre an i Kampen kunde han ikke. Det laa ikke for hans Evner, og han havde vistnok ikke heller Lyst til det tørre, sejge Lovarbejde, der hører til for at tiltvinge sig en Befalingsmands Stilling. Han var derimod en uforfærdet og trofast Menig, der ikke veg fra sin Post, og mere end en Gang blev han fremhævet i Rapporterne.

Kofod paadrog sig i høj Grad Venstres Had, og det er blevet fortalt, at Partiet havde meddelt Kofod, at det vilde forlade Salen, hver Gang han tog Ordet. Om det er sandt, vides ikke, men saa meget er vist, at der gik Aaringer hen, i hvilke Kofod ikke oplod sin Mund.

Kofod var Sprogrenser og gjorde sig megen Umage for at rense og fordanske Lovsproget. Hans Mani i den Retning drev ham ofte for vidt, men nogen Fortjeneste har han uomtvistelig paa dette Omraade. Han rostes som et flittigt Medlem af de Udvalg, hvor han havde Sæde, men ogsaa her var det særlig Sprogrensningen, han hele Tiden havde Øje for.

Kofod var en god Taler, vittig, morsom og fantasirig. Naar man først var bleven fortrolig med hans underlige Person og hans ejendommelige Sprog, maatte man altid høre ham med Fornøjelse. Han havde tit gode Indfald, og han var logisk, koncis, klar og kort. Nogen Indflydelse i Debatten havde han ikke, men til at gjøre et rask og forvovent Indhug, der var han Manden. Han havde i den Henseende ikke ringe Lighed med Jagd.

Kofod tog en Tid ikke saa lidt Del i de politiske Møder ude i Landet, og hørte navnlig i 1873 til Højres rejsende Agitatorer. Han gjorde flere Steder megen Lykke og var altid Mand for at skaffe sig Ørelyd. Det var paa denne Tournée, at han paa et Vælgermøde nede ved Grænsen rettede den gribende Appel til Fædrelandskjærligheden, der er omtalt i Skildringen af Folkethingsmand H. Buch. Ogsaa senere har han af og til været ude, og han deltog navnlig i Mørkøvslagene, hvor han havde tiltænkt J. A. Hansen forskjellige „Vederkvægelser”, som dennes Fraværelse dog forhindrede i at blive serverede.

Sin største Betydning og Indflydelse har Kofod dog skabt sig udenfor Politiken. Det er som Arbejderven og Arbejderfører, at hans Navn vil blive bevaret. Da Socialismen kom frem herhjemme, stod han i Spidsen for „Den broderlige Arbejderklasses Hjælpeforening”, og han søgte straks ved Møder og Forsamlinger at bringe Sagen ind i et fornuftigt Spor. Vel lykkedes hans Bestræbelser ikke; men en lille Flok af hæderlige Arbejdere sluttede sig om ham og dannede Stammen til den Forening, han endnu leder, „Dansk Arbejdersamfund”, en af de smukkeste Foreninger i Hovedstaden. Her samles virkelige Arbejdere med deres Familier til Diskussion om de paa Dagsordenen staaende Spørgsmaal og til Foredrag og Oplæsninger, som Kofod med Ihærdighed og Omsigt véd at skaffe tilveje. Kofod har stor Fortjeneste af den Aand, der hviler over Foreningen, og han leder den i et fortræffeligt Spor.

Kofod er en begavet Foredragsholder; han er livlig, poetisk og fantasirig. Han er en belæst og i flere Retninger kundskabsrig Mand, og det er sagtens Grunden til, at man aldrig paa ham anlægger den samme Maalestok som f. Eks. paa Th. Nielsen og N. Andersen med flere. Man undret sig over det civiliserede Standpunkt, hvorpaa de staa efter deres Afstamning og Opdragelse, men man finder det ganske naturligt, at Husmandssønnen fra Bornholm fuldstændig er omdannet til en Mand med den almindelige Dannelses Væsen og Holdning.

Kofod er en varm Patriot med stærke skandinaviske Tendentser; han er en trofast Kammerat, en brav og hæderlig tænkende Mand, og han er i en ualmindelig Grad en nøjsom og fornægtende Natur. Han lever glad og tilfreds af mindre end mangen Haandværkssvend.

Bornholms Amts første Valgkreds har tidligere været repræsenteret af: Proprietær, Cand. jur. Stender, Toldkasserer Hegelund, Urmager Petersen, Lærer Hjorth og Oberst Fallesen.